Hebreerbrevet 11:3

Original Norsk Bibel 1866

Ved Tro forstaae vi, at Verden er bleven beredt ved Guds Ord, saa at de Ting, som sees, ere blevne til af dem, der ikke vare tilsyne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Rom 4:17 : 17 — som skrevet er: Jeg haver sat dig til mange Folks Fader — for Gud, paa hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare.
  • Åp 4:11 : 11 Værdig er du, Herre! at annamme Æren og Prisen og Magten; thi du haver skabt alle Ting, og ved din Villie ere de, og bleve de skabte.
  • 2 Pet 3:5 : 5 Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;
  • Sal 33:6 : 6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
  • Joh 1:3 : 3 Alle Ting ere ved det blevne til; og uden det er ikke end een eneste (Ting) bleven til (af det), som er bleven til.
  • Apg 14:15 : 15 raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med eder, og forkynde eder formedelst Evangelium, at I skulle vende om fra disse forfængelige (Guder) til den levende Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
  • Apg 17:24 : 24 Gud, som haver gjort Verden og alle Ting, som ere derudi, han, som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjorte med Hænder;
  • Rom 1:19-21 : 19 efterdi det, som man kan vide om Gud, er aabenbaret dem, thi Gud haver aabenbaret dem det; 20 thi hans usynlige Væsen, (det er) hans evige Kraft og Guddommelighed, beskues fra Verdens Skabelse af, da de forstaaes af Gjerningerne, saa at de have ingen Undskyldning. 21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket.
  • Jes 40:26 : 26 Opløfter eders Øine i det Høie og seer; hvo skabte saadanne Ting? den, som udfører deres Hær ved Tal; han kalder dem alle ved Navn (for Hans) Krafts Mangfoldighed, thi han er stærk med Kraft, der fattes Ingen.
  • 1 Mos 1:1-2:1 : 1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. 2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene. 3 Og Gud sagde: Vorde Lys; og der blev Lys. 4 Og Gud saae, at Lyset var godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket. 5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag. 6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand. 7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa. 8 Og Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev Morgen, anden Dag. 9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene forsamles til eet Sted, at det Tørre sees; og det skede saa. 10 Og Gud kaldte det Tørre Jord, og Vandenes Forsamling kaldte han Hav; og Gud saae, at det var godt. 11 Og Gud sagde: Jorden udgive Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skede saa. 12 Og Jorden udgav Græs, Urter, som udgave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt. 13 Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredie Dag. 14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar. 15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa. 16 Og Gud gjorde de to store Lys: det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten, og Stjernerne. 17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden, 18 og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt. 19 Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag. 20 Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel. 21 Og Gud skabte de store Hvalfiske og allehaande levende og rørende Dyr, som Vandet udgav mangfoldigen efter sit Slags, og allehaande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt. 22 Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden. 23 Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag. 24 Og Gud sagde: Jorden udgive levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Orme og (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skede saa. 25 Og Gud gjorde (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags, og Fæ efter sit Slags, og allehaande Orme paa Jorden efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt. 26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden. 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem. 28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gjører den eder underdanig; og regjerer over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden. 29 Og Gud sagde: See, jeg haver givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og allehaande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde 30 Og alle Dyr paa Jorden, og alle Fugle under Himmelen, og alle Orme paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, (haver jeg givet) allehaande grønne Urter til at æde; og det skede saa. 31 Og Gud saae alt det, han havde gjort, og see, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag. 1 Og Himmelen og Jorden bleve fuldkommede, og al deres Hær.
  • Hebr 1:2 : 2 hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,
  • Jer 10:11 : 11 Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have gjort Himmel og Jord, de skulle omkomme af Jorden og fra (at være) under disse Himle.
  • Jer 10:16 : 16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    1 Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om, det, som ikke sees.

    2 Ved den fik derfor de Gamle godt Vidnesbyrd.

  • 76%

    4 Formedelst Tro offrede Abel Gud et bedre Offer end Cain, og formedelst den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu, alligevel han er død.

    5 Formedelst Tro blev Enoch borttagen, at han ikke skulde see Døden, og blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før han blev borttagen, havde han det Vidnesbyrd, at han behagede Gud.

    6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi det bør den, som kommer frem for Gud, at troe, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.

    7 Formedelst Tro var det, at Noah, advaret af Gud om det, som endnu ikke saaes, frygtede Gud og beredte Arken til sit Huses Frelse; ved den fordømte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden af Troen.

    8 Formedelst Tro var Abraham lydig, der han blev kaldet, i at udgaae til det Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, dog han ikke vidste, hvor han kom.

    9 Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;

    10 thi han forventede den Stad, som haver Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud.

    11 Formedelst Tro fik og selv Sara Kraft til at undfange og fødte over hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det.

  • 3 Alle Ting ere ved det blevne til; og uden det er ikke end een eneste (Ting) bleven til (af det), som er bleven til.

  • 74%

    1 Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen,

    2 hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,

  • 74%

    5 Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;

    6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.

  • 73%

    19 efterdi det, som man kan vide om Gud, er aabenbaret dem, thi Gud haver aabenbaret dem det;

    20 thi hans usynlige Væsen, (det er) hans evige Kraft og Guddommelighed, beskues fra Verdens Skabelse af, da de forstaaes af Gjerningerne, saa at de have ingen Undskyldning.

  • 72%

    15 han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabningens Førstefødte;

    16 efterdi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendømmer eller Magter; alle Ting ere skabte ved ham og til ham;

    17 og han er før alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;

  • 72%

    39 Og disse alle, enddog de havde godt Vidnesbyrd formedelst deres Tro, naaede ikke Forjættelsen,

    40 efterdi Gud forud havde udseet noget Bedre for os, at de ikke skulde fuldkommes uden os.

  • 13 I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden.

  • 30 Formedelst Tro faldt Jerichos Mure, efterat de vare omringede i syv Dage.

  • 18 idet vi ikke have de synlige Ting for Øie, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige evige.

  • 17 Altsaa kommer Troen derved, at man hører, men at man hører, skeer ved Guds Ord.

  • 17 thi derudi aabenbares Guds Retfærdighed af Tro til Tro, som skrevet staaer: Men den Retfærdige af Troen skal leve.

  • 27 Formedelst Tro forlod han Ægypten og frygtede ikke for Kongens Vrede; thi han holdt hart ved den Usynlige, som om han saae ham.

  • 3 Og Gud sagde: Vorde Lys; og der blev Lys.

  • 6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.

  • 22 Seer du, at Troen virkede med hans Gjerninger, og at ved Gjerninger blev Troen fuldkommet?

  • 71%

    9 og at oplyse Alle om, hvilken Huusholdningen er af den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse haver været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesum Christum;

  • 11 Men at Ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Loven, er aabenbart; thi den ved Troen Retfærdige skal leve.

  • 19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,

  • 12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.

  • 10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kjendte ham ikke.

  • 1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

  • 7 — Thi vi vandre i Tro, ikke i Beskuelse. —

  • 10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.

  • 3 Thi vi indgaae til Hvilen, vi, som troe, efter hvad han haver sagt: Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile; nemlig efterat Gjerningerne ved Verdens Skabelse vare fuldendte.

  • 6 Ligesom Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.

  • 4 Thi hvert Huus beredes af Nogen; men den, som bereder alle Ting, er Gud.

  • 15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,

  • 21 som formedelst ham troe paa Gud, der opreiste ham fra de Døde, og gav ham Herlighed, saa at eders Tro og Haab maa være til Gud.

  • 17 — som skrevet er: Jeg haver sat dig til mange Folks Fader — for Gud, paa hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare.

  • 17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,

  • 33 hvilke formedelst Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, erholdt Forjættelserne, stoppede Løvers Mund,

  • 6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.

  • 17 Formedelst Tro offrede Abraham Isak, der han prøvedes, ja den Eenbaarne offrede han, som havde annammet Forjættelserne,

  • 1 Efterdi Mange have taget sig for at forfatte en Historie om de Ting, som vitterligen ere fuldbyrdede iblandt os,