Hebreerne 11:17
Formedelst Tro offrede Abraham Isak, der han prøvedes, ja den Eenbaarne offrede han, som havde annammet Forjættelserne,
Formedelst Tro offrede Abraham Isak, der han prøvedes, ja den Eenbaarne offrede han, som havde annammet Forjættelserne,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 (og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig;
19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at opreise fra de Døde; og i en Lighed dermed fik han ham ogsaa tilbage.
20 Formedelst Tro om det Tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau.
1 Og det skede derefter, at Gud fristede Abraham og sagde til ham: Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
2 Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du haver kjær, Isak, og gak du til Moria Land, og offre ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig.
3 Saa stod Abraham aarle op om Morgenen, og sadlede sit Asen, og tog to af sine Drenge med sig, og Isak, sin Søn; og han kløvede Veden til Brændofferet, og gjorde sig rede, og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.
6 Og Abraham tog Veden til Brændofferet og lagde paa Isak, sin Søn, men han tog Ilden og Kniven i sin Haand; og de gik begge tilsammen.
7 Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg, min Søn! og han sagde: See, Ilden og Veden, men hvor er Lammet til Brændofferet?
8 Og Abraham sagde: Gud skal see sig om Lammet til Brændofferet, min Søn; saa gik de begge tilsammen.
9 Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veden tilrette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret ovenpaa Veden.
10 Og Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn.
11 Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
12 Og han sagde: Læg ikke din Haand paa Drengen, og gjør ham Intet; thi nu kjender jeg, at du frygter Gud og haver ikke sparet din Søn, din eneste, for mig.
13 Da opløftede Abraham sine Øine og saae, og see, en Væder bag (ham) hængte i Busken ved sine Horn; og Abraham gik og tog Væderen, og offrede den til Brændoffer i sin Søns Sted.
21 Er ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort ved Gjerninger, der han offrede sin Søn Isak paa Alteret?
8 Formedelst Tro var Abraham lydig, der han blev kaldet, i at udgaae til det Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, dog han ikke vidste, hvor han kom.
9 Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
16 Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste,
11 Formedelst Tro fik og selv Sara Kraft til at undfange og fødte over hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det.
13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, der han ingen Større havde at sværge ved, svoer han ved sig selv, sigende:
5 Og Abraham gav Isak alt det, han eiede.
5 Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev ham født.
4 Formedelst Tro offrede Abel Gud et bedre Offer end Cain, og formedelst den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu, alligevel han er død.
19 og da han ikke var svag i Troen, saae han ikke hen til sit eget Legeme, som allerede var udlevet, efterdi han var nær hundrede Aar gammel, eller til Saras hendøde Moderliv;
20 men han tvivlede ikke med Vantro paa Guds Forjættelse, men blev styrket i Troen og gav Gud Ære,
19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.
19 Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.
9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.
10 Men ikke hun alene (havde Forjættelsen), men og Rebekka, der hun var frugtsommelig ved Een, (nemlig) Isak, vor Fader.
16 hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak.
15 Og saaledes, der han taalmodigen havde ventet, bekom han Forjættelsen.
6 Ligesom Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.
3 Og Abraham kaldte sin Søns Navn, den, som ham var født, som Sara havde født ham, Isak.
13 I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden.