1 Mosebok 21:3
Og Abraham kaldte sin Søns Navn, den, som ham var født, som Sara havde født ham, Isak.
Og Abraham kaldte sin Søns Navn, den, som ham var født, som Sara havde født ham, Isak.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og Abraham omskar Isak, sin Søn, der han var otte Dage gammel, saasom Gud havde befalet ham.
5 Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev ham født.
6 Da sagde Sara: Gud haver gjort mig en Latter; hver den, som dette hører, maa lee ad mig.
7 Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara haver givet Børn at die? thi jeg haver født en Søn i hans Alderdom.
8 Og Barnet voxede op og blev afvant; og Abraham gjorde et stort Gjæstebud, den Dag Isak blev afvant.
1 Og Herren besøgte Sara, saasom han havde sagt; og Herren gjorde Sara, eftersom han havde talet.
2 Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
17 Og Abraham faldt paa sit Ansigt og loe; og han sagde i sit Hjerte: Skulde mig fødes (et Barn), jeg, som er hundrede Aar gammel? og skulde Sara, som er halvfemsindstyve Aar gammel, føde?
18 Og Abraham sagde til Gud: Gid Ismael maatte leve for dit Ansigt!
19 Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.
19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.
21 Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa denne bestemte Tid i det andet Aar.
15 Og Hagar fødte Abram en Søn; og Abram kaldte sin Søns Navn, som Hagar fødte, Ismael.
12 Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenesteqvinde; i hvadsomhelst Sara skal sige dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
13 Og jeg vil ogsaa gjøre Tjenesteqvindens Søn til Folk, fordi han er din Sæd.
27 Abram, han er Abraham.
28 Abrahams Sønner vare: Isak og Ismael.
17 Formedelst Tro offrede Abraham Isak, der han prøvedes, ja den Eenbaarne offrede han, som havde annammet Forjættelserne,
18 (og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig;
15 Og Gud sagde til Abraham: (Anlangende) Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.
34 Og Abraham avlede Isak; Isaks Sønner vare: Esau og Israel.
25 Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.
26 Paa den selvsamme Dag blev Abraham og Ismael, hans Søn, omskaaren.
9 Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veden tilrette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret ovenpaa Veden.
10 Og Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn.
11 Og det skede efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak, hans Søn; og Isak boede hos den Kilde, (som kaldes) den Levendes, som seer mig.
12 Og disse ere Ismaels Slægter, Abrahams Søns, som Hagar, den Ægyptiske, Saras Pige, fødte Abraham.
23 Saa tog Abraham Ismael, sin Søn, og alle Fødte i sit Huus, og alle Kjøbte for sine Penge, alt Mandkjøn af Mændene, som vare i Abrahams Huus; og han omskar deres Forhuds Kjød paa den selvsamme Dag, ligesom Gud havde talet med ham.
5 Og Abraham gav Isak alt det, han eiede.
10 Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenesteqvinde og hendes Søn; thi denne Tjenesteqvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.
2 Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du haver kjær, Isak, og gak du til Moria Land, og offre ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig.
9 Thi dette er Forjættelsens Ord: Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.