1 Mosebok 17:23
Saa tog Abraham Ismael, sin Søn, og alle Fødte i sit Huus, og alle Kjøbte for sine Penge, alt Mandkjøn af Mændene, som vare i Abrahams Huus; og han omskar deres Forhuds Kjød paa den selvsamme Dag, ligesom Gud havde talet med ham.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- 1 Mos 17:10-14 : 10 Denne er min Pagt, som I skulle holde imellem mig og imellem eder, og imellem din Afkom efter dig: Alt Mandkjøn skal omskjæres hos eder. 11 Og I skulle omskjære eders Forhuds Kjød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder. 12 Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskjæres af eder hos eders Efterkommere, det hjemmefødte Barn og det, som er kjøbt for Penge af hver Fremmeds Søn, som ikke er selv af din Afkom. 13 Din Hjemmefødte og den for dine Penge Kjøbte skal visseligen omskjæres, og min Pagt i eders Kjød skal være til en evig Pagt. 14 Og er det et Drengebarn, som haver Forhud, og hans Forhuds Kjød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Person udslettes fra sine Folk; han haver brudt min Pagt.
- 1 Mos 17:26-27 : 26 Paa den selvsamme Dag blev Abraham og Ismael, hans Søn, omskaaren. 27 Og alle Mænd i hans Huus, den Hjemmefødte og den, som var kjøbt for Penge af den Fremmedes Søn, de bleve omskaarne med ham.
- 1 Mos 18:19 : 19 Thi jeg kjender ham, at han vil byde sine Børn og sit Huus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vei, til at gjøre Retfærdighed og Ret, paa det at Herren skal lade det komme over Abraham, som han haver lovet ham.
- 1 Mos 34:24 : 24 Og de adløde Hemor og hans Søn, Sichem, alle de, som gik ud af hans Stadsport; og alt Mandkjøn lod sig omskjære, Alle, som gik ud af hans Stadsport.
- Jos 5:2-9 : 2 Paa den samme Tid sagde Herren til Josva: Gjør dig Steenknive, og omskjær Israels Børn igjen anden Gang. 3 Da gjorde Josva sig Steenknive og omskar Israels Børn ved Forhudernes Høi. 4 Og denne er Sagen, hvorfor Josva omskar (dem): Alt Folket af Mandkjøn, som var udgaaet af Ægypten, (ja) alt Krigsfolket var død i Ørken paa Veien, siden de gik ud af Ægypten. 5 Thi alt Folket, som udgik, var omskaaret; men alt Folket, som var født i Ørken paa Veien, siden de udgik af Ægypten, havde de ikke omskaaret. 6 Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil at alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, som ikke hørte Herrens Røst; saa at Herren svoer dem, at han vilde ikke lade dem see det Land, som Herren havde svoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Melk og Honning. 7 Og han opreiste deres Børn i deres Sted, dem omskar Josva; thi de havde Forhud, eftersom de havde ikke omskaaret dem paa Veien. 8 Og det skede, der de havde fuldendt at omskjære alt Folket, da bleve de paa deres Sted i Leiren, indtil de bleve karske. 9 Og Herren sagde til Josva: Idag har jeg afvæltet Ægypti Skjændsel fra eder; og han kaldte det samme Steds Navn Gilgal indtil denne Dag.
- Sal 119:60 : 60 Jeg hastede og tøvede ikke at holde dine Bud.
- Ordsp 27:1 : 1 Ros dig ikke af den Dag imorgen; thi du veed ikke, hvad Dagen vil føde.
- Fork 9:10 : 10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.
- Apg 16:3 : 3 Denne vilde Paulus skulde drage ud med ham; og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker.
- Rom 2:25-29 : 25 Thi Omskjærelsen er vel nyttig, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskjærelse bleven en Forhud. 26 Dersom da den Uomskaarne iagttager Lovens Bud, mon da ikke hans Forhud regnes for Omskjærelse? 27 Og den af Naturen Uomskaarne, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskjærelse er Lovens Overtræder. 28 Thi ikke den, som i det Udvortes (er Jøde), er (derfor) Jøde, ei heller er den (Omskjærelse), som skeer udvortes paa Kjødet, (derfor) Omskjærelse; 29 men den, som i det Indvortes er Jøde, og Hjertets Omskjærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven; en Saadan har Ros, ikke af Mennesker, men af Gud.
- Rom 4:9-9 : 9 Hører da denne Salighed til Omskjærelsen (alene), eller og til Forhuden? Vi sige jo, at Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed. 10 Hvorledes blev den da tilregnet? da han var bleven omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var bleven omskaaren, men da han havde Forhud. 11 Og han annammede Omskjærelsens Tegn som en Besegling paa den Retfærdighed ved Troen, hvilken han havde, (da han var) uomskaaren, saa at han skulde være Fader til alle dem, som troe, (skjøndt de ere) uomskaarne, — at Retfærdighed skulde og tilregnes dem — 12 og (være) Fader til de Omskaarne, til dem, som ikke alene ere omskaarne, men ogsaa vandre i den Troes Fodspor, hvilken vor Fader Abraham havde, (da han var) uomskaaren.
- 1 Kor 7:18-19 : 18 Er Nogen kaldet omskaaren, han lade ikke (Forhuden) drages over; er Nogen kaldet i Forhuden, han lade sig ikke omskjære. 19 Omskjærelsen er Intet, og Forhuden er Intet, men at bevare Guds Bud.
- Gal 5:6 : 6 Thi i Christo Jesu gjælder hverken Omskjærelse eller Forhud, men Troen, som er virksom ved Kjærlighed.
- Gal 6:15 : 15 Thi i Christo Jesu gjælder hverken Omskjærelse eller Forhud Noget, men en ny Skabning.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- 1 Mos 17:24-274 vers90%
24 Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.
25 Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret.
26 Paa den selvsamme Dag blev Abraham og Ismael, hans Søn, omskaaren.
27 Og alle Mænd i hans Huus, den Hjemmefødte og den, som var kjøbt for Penge af den Fremmedes Søn, de bleve omskaarne med ham.
- 1 Mos 21:3-53 vers81%
3 Og Abraham kaldte sin Søns Navn, den, som ham var født, som Sara havde født ham, Isak.
4 Og Abraham omskar Isak, sin Søn, der han var otte Dage gammel, saasom Gud havde befalet ham.
5 Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev ham født.
- 1 Mos 17:9-157 vers79%
9 Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og din Afkom efter dig, hos deres Efterkommere.
10 Denne er min Pagt, som I skulle holde imellem mig og imellem eder, og imellem din Afkom efter dig: Alt Mandkjøn skal omskjæres hos eder.
11 Og I skulle omskjære eders Forhuds Kjød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder.
12 Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskjæres af eder hos eders Efterkommere, det hjemmefødte Barn og det, som er kjøbt for Penge af hver Fremmeds Søn, som ikke er selv af din Afkom.
13 Din Hjemmefødte og den for dine Penge Kjøbte skal visseligen omskjæres, og min Pagt i eders Kjød skal være til en evig Pagt.
14 Og er det et Drengebarn, som haver Forhud, og hans Forhuds Kjød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Person udslettes fra sine Folk; han haver brudt min Pagt.
15 Og Gud sagde til Abraham: (Anlangende) Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.
- 75%
8 Og han gav ham Omskjærelsens Pagt; og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag; og Isak (avlede) Jakob, og Jakob de tolv Patriarcher.
- 75%
28 Abrahams Sønner vare: Isak og Ismael.
- 74%
3 Og paa den ottende Dag skal hans Forhuds Kjød omskjæres.
- 1 Mos 22:9-102 vers73%
9 Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veden tilrette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret ovenpaa Veden.
10 Og Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn.
- 1 Mos 17:18-192 vers73%
18 Og Abraham sagde til Gud: Gid Ismael maatte leve for dit Ansigt!
19 Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.
- 73%
2 Og Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Huus, som raadede over alt hans Gods: Kjære, læg din Haand under min Lænd.
- 1 Mos 17:21-222 vers73%
21 Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa denne bestemte Tid i det andet Aar.
22 Og han lod af at tale med ham, og Gud foer op fra Abraham.
- 73%
12 og (være) Fader til de Omskaarne, til dem, som ikke alene ere omskaarne, men ogsaa vandre i den Troes Fodspor, hvilken vor Fader Abraham havde, (da han var) uomskaaren.
- 72%
22 Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie, at boe hos os, at være eet Folk (med os), om vi ville omskjære alt Mandkjøn iblandt os, ligesom de ere omskaarne.
- 72%
5 Og Abraham gav Isak alt det, han eiede.
- 71%
12 Og disse ere Ismaels Slægter, Abrahams Søns, som Hagar, den Ægyptiske, Saras Pige, fødte Abraham.
- 71%
2 Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du haver kjær, Isak, og gak du til Moria Land, og offre ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig.
- 71%
3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hiin Side Floden og lod ham vandre i alt Canaans Land; og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak.
- 71%
15 Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, at lade omskjære hos eder alt Mandkjøn.
- 71%
15 Og Hagar fødte Abram en Søn; og Abram kaldte sin Søns Navn, som Hagar fødte, Ismael.
- 71%
12 Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenesteqvinde; i hvadsomhelst Sara skal sige dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
- 71%
17 Formedelst Tro offrede Abraham Isak, der han prøvedes, ja den Eenbaarne offrede han, som havde annammet Forjættelserne,
- 71%
6 Og Abraham tog Veden til Brændofferet og lagde paa Isak, sin Søn, men han tog Ilden og Kniven i sin Haand; og de gik begge tilsammen.