Johannes 1:10
Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kjendte ham ikke.
Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kjendte ham ikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
2 Det var i Begyndelsen hos Gud.
3 Alle Ting ere ved det blevne til; og uden det er ikke end een eneste (Ting) bleven til (af det), som er bleven til.
4 I det var Liv, og Livet var Menneskets Lys.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket fattede det ikke.
6 Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.
7 Denne kom til en Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, paa det at Alle skulde troe ved ham.
8 Han var ikke Lyset, men (kom for) at han skulde vidne om Lyset.
9 Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kommer til Verden.
11 Han kom til sit Eget, og (hans) Egne annammede ham ikke.
12 Men saa Mange, som ham annammede, dem haver han givet Magt at blive Guds Børn, dem, som troe paa hans Navn,
13 hvilke ikke ere fødte af Blod, ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud.
14 Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.
15 Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: Det var denne, om hvilken jeg sagde: Den, som kommer efter mig, haver været før mig; thi han var førend jeg.
15 han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabningens Førstefødte;
16 efterdi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendømmer eller Magter; alle Ting ere skabte ved ham og til ham;
17 og han er før alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;
18 Ingen haver nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver forklaret (ham).
30 Han er den, om hvilken jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, hvilken haver været før mig; thi han var førend jeg.
31 Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.
1 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have seet med vore Øine, det, vi have beskuet, og vore Hænder følt paa, nemlig om det Livsens Ord,
2 — thi Livet er aabenbaret, og vi have seet og vidne og forkynde eder Livet, det evige, hvilket var hos Faderen og blev aabenbaret for os —
3 det, som vi have seet og hørt, forkynde vi eder, at ogsaa I skulle have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesu Christo.
1 Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen,
2 hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,
1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene.
3 Og Gud sagde: Vorde Lys; og der blev Lys.
4 Og Gud saae, at Lyset var godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket.
3 Ved Tro forstaae vi, at Verden er bleven beredt ved Guds Ord, saa at de Ting, som sees, ere blevne til af dem, der ikke vare tilsyne.
1 Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen haver beviist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den kjender ham ikke.
19 Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
25 Retfærdige Fader! Verden kjendte dig og ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du haver udsendt mig.
35 Han var et brændende og skinnende Lys; men I vilde til en Tid fryde eder i hans Lys.
5 Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham.
19 efterdi det, som man kan vide om Gud, er aabenbaret dem, thi Gud haver aabenbaret dem det;
20 thi hans usynlige Væsen, (det er) hans evige Kraft og Guddommelighed, beskues fra Verdens Skabelse af, da de forstaaes af Gjerningerne, saa at de have ingen Undskyldning.
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
33 Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: Paa hvilken du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig-Aand.
17 Thi Gud haver ikke sendt sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive frelst ved ham.
15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa.
10 Men om Nogen vandrer om Natten, han støder sig; thi Lyset er ikke i ham.
37 da vide I, hvad der er skeet over al Judæa, hvilket begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede;
10 Jesus svarede og sagde til ham: Er du en Israels Lærer og veed ikke dette?
11 Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
17 den Sandheds Aand, hvilken Verden ikke kan annamme, thi den seer ham ikke, kjender ham ei heller; men I kjende ham, thi han bliver hos eder og skal være i eder.
15 Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.
5 Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.
9 og at oplyse Alle om, hvilken Huusholdningen er af den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse haver været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesum Christum;
9 Derudi er Guds Kjærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud haver sendt sin Søn, den Eenbaarne, til Verden, at vi skulle leve ved ham.