Salmenes bok 24:8
Hvo er denne Ærens Konge? Herren, stærk og mægtig, Herren, mægtig i Krig.
Hvo er denne Ærens Konge? Herren, stærk og mægtig, Herren, mægtig i Krig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
10Hvo er denne samme Ærens Konge? Herren Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela.
6Denne er deres Slægt, som spørge efter ham, som søge dit Ansigt, Jakobs (Børn). Sela.
7I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
3Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
8Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
27Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
1Davids Psalme. Fører til Herren, I, de Stærkes Børn! fører til Herren Ære og Styrke.
1Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
19Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.
20Denne er Herrens Port; de Retfærdige skulle gaae ind ad den.
26Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! vi velsigne eder af Herrens Huus.
3Herren er en Krigsmand; Herre er hans Navn.
7Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
1Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
8Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.
31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
14Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
15Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
16Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
4(Der er) en Mængdes Røst paa Bjergene, ligesom et stort Folks, et Bulders Røst af forsamlede Hedningers Riger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
2Oplader Portene, at der maa indgaae et retfærdigt Folk, som bevarer (megen) Troskab.
4Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.
3Og Herren skal drage ud og krige imod de samme Hedninger, som den Dag, han (pleiede) at føre Strid, paa Stridens Dag.
1Hvo er denne, som kommer fra Edom, med bestænkede Klæder fra Bozra, denne, som er saa prydet i sit Klædebon, som gaaer frem i sin megen Kraft? Jeg, som taler Retfærdighed, mægtig til, at frelse.
45Men David sagde til Philisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Spyd og med Glavind; men jeg kommer til dig i Herrens Zebaoths Navn, som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.
6Og (han skal være) Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og deres Styrke, som drive Krigen tilbage til Porten.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
3Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
4Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
24Denne er Dagen, som Herren gjorde; lader os frydes og glædes i ham.
1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
2Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
8Herre! staa op til din Rolighed, du og din Magts Ark.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
11Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
8Fører til Herren hans Navns Ære, frembærer Skjenk og kommer i hans Forgaarde.
18Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
24Herre, Herre, du, du haver begyndt at lade din Tjener see din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er en Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gjøre efter dine Gjerninger og efter din Styrke?
1Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
11Thi Herren udgiver sin Røst for sin Hær, thi hans Leir er saare stor, thi den er mægtig, som skal udrette hans Ord; thi Herrens Dag er stor og saare forfærdelig, og hvo kan taale den?
13Herren skal uddrage som en Vældig, opvække (sin) Nidkjærhed som en Krigsmand; han skal raabe (med Glæde), ja raabe høit, han skal faae Overhaand over sine Fjender.
16Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.
13Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
16Da skulle Hedningerne frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære,
13Der opstiger den, som bryder igjennem for deres Ansigt; de bryde igjennem, og gaae igjennem Porten, og gaae ud ad den; og deres Konge gaaer igjennem for deres Ansigt, og Herren fremmest for dem.