Malaki 2:6

Original Norsk Bibel 1866

Sandheds Lov var i hans Mund, og der blev ikke Uret funden i hans Læber; han vandrede med mig fredsommeligen og i Oprigtighed, og omvendte Mange fra Misgjerning.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 23:22 : 22 Og dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad og ladet mit Folk høre mine Ord, da havde de omvendt dem fra deres den onde Vei og fra deres Idrætters Ondskab.
  • Jak 5:19-20 : 19 Brødre! dersom En iblandt eder er faren vild fra Sandheden, og Nogen omvender ham, 20 han vide, at hvo, som omvender en Synder fra hans Veis Vildfarelse, han frelser en Sjæl fra Døden og skjuler Synders Mangfoldighed.
  • Dan 12:3 : 3 Men de, som underviste (Andre), skulle skinne som den udstrakte Befæstnings Skin, og de, som have retfærdiggjort Mange, som Stjernerne, evindelig og altid.
  • Hos 4:6 : 6 (De, som vare) mit Folk, ere udryddede, fordi der er ikke Forstand; fordi du, du haver forkastet Forstand, derfor vil jeg forkaste dig, at du ikke skal gjøre Præsteembede for mig; fordi du haver forglemt din Guds Lov, vil jeg, ja ogsaa jeg forglemme dine Børn.
  • Matt 22:16 : 16 Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vei i Sandhed og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person.
  • Mark 12:14 : 14 Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?
  • Luk 1:6 : 6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger.
  • Luk 1:16-17 : 16 og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud. 17 Og han skal gaae frem for ham i Elias Aand og Kraft, at omvende Fædrenes Hjerter til Børnene og de Ulydige til de Retfærdiges Sindelag, at berede Herren et velskikket Folk.
  • Luk 20:21 : 21 Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.
  • Apg 26:18 : 18 for at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det at de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
  • 1 Tess 1:9-9 : 9 thi de forkynde selv om os, hvilken Indgang vi fandt hos eder, og hvorledes I vendte eder til Gud fra Afguderne, til at tjene den levende og sande Gud, 10 og at forvente hans Søn fra Himlene, hvilken han opreiste fra de Døde, Jesum, som os frier fra den tilkommende Vrede.
  • 2 Tim 2:15-16 : 15 Læg Vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en Arbeider, som ikke behøver at skamme sig, som retteligen uddeler Sandhedens Ord. 16 Men hold dig fra den vanhellige løse Snak; thi Saadanne gaae stedse videre i Ugudelighed,
  • Tit 1:7-9 : 7 Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, som en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding, 8 men gjestfri, elskende det Gode, sindig, retfærdig, hellig, kydsk, 9 som holder fast ved det sande Ord efter Undervisningen, at han kan være mægtig til baade at formane ved den sunde Lærdom og at overbevise dem, som sige imod.
  • Åp 14:5 : 5 og i deres Mund er ikke funden Svig; thi de ere ustraffelige for Guds Throne.
  • Esek 44:23-24 : 23 Og de skulle lære mit Folk (at gjøre Skilsmisse) imellem det Hellige og imellem det Vanhellige, og kundgjøre dem (Forskjel) imellem det Urene og imellem det Rene. 24 Og over en Trætte skulle de staae til at dømme, de skulle dømme den med mine Domme, og de skulle holde mine Love og mine Skikke paa alle mine bestemte (Høitider), og hellige mine Sabbater.
  • 1 Mos 5:21-24 : 21 Og Enoch var fem og tredsindstyve Aar gammel, og avlede Methuselah. 22 Og Enoch vandrede med Gud, efterat han hadde avlet Methuselah, tre hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre 23 Og Enochs ganske Alder blev tre hundrede Aar og fem og tredsindstyve Aar. 24 Og Enoch vandrede med Gud; og han var ikke (mere til), thi Gud tog ham.
  • 1 Mos 6:9 : 9 Disse ere Noe Slægter: Noe, en retfærdig Mand, var fuldkommen i sin Tid; Noe vandrede med Gud.
  • 1 Mos 17:1 : 1 Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.
  • 5 Mos 33:10 : 10 de skulle lære Jakob dine Rette, og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for din Næse, og heelt (Offer) paa dit Alter.
  • Sal 37:30 : 30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5 Thi min Pagt var med ham, (ja) Livets og Fredens (Pagt), og jeg gav ham dem til Frygt, at han skulde frygte mig; og han, han var forskrækket for mit Navns Skyld.

  • Mal 2:7-8
    2 vers
    78%

    7 Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og de skulle søge Lov af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Engel.

    8 Men I ere afvegne af Veien, I gjorde, at Mange stødte an imod Loven; I have fordærvet den Levi Pagt, sagde den Herre Zebaoth.

  • 74%

    6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.

    7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.

    8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.

  • 2 Den, som vandrer fuldkommen og gjør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte,

  • 73%

    21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.

    22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud.

    23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.

  • 72%

    22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.

    23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.

    24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.

  • 22 han, som ikke haver gjort Synd, der blev og ikke funden Svig i hans Mund,

  • 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 71%

    30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.

    31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.

  • 70%

    14 Og Retten er vegen tilbage, og Retfærdigheden staaer langt borte; thi Sandheden støder an paa Gaden, og Retten kan ikke gaae (der) ind.

    15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det Onde, bliver berøvet; og Herren saae det, og det var ondt for hans Øine, at der er ingen Ret.

  • 6 Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.

  • 4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.

  • 15 Den, som vandrer i Retfærdigheder, og som taler Oprigtigheder, den, som foragter den Vinding, (der kommer) af (Andres) Fortrykkelser, den, som ryster sine Hænder fra at beholde Skjenk, den, som stopper sit Øre fra at høre Blodskyld, og som lukker sine Øine fra at see paa det Onde,

  • 16 Disse ere de Ting, som I skulle gjøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Freds Dom i eders Porte.

  • 10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

  • 11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.

  • 69%

    29 Kjære, omvender eder, lader Uretfærdighed ikke være (hos eder), ja, omvender eder, endnu (skal) min Retfærdighed (kjendes) i den (Sag).

    30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?

  • 13 Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.

  • 20 Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,

  • 22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.

  • 5 Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —

  • 9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.

  • 3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.

  • 68%

    6 Mine Øine (see) efter de Trofaste i Landet, at de skulle boe hos mig; den, som vandrer paa en fuldkommen Vei, han skal tjene mig.

    7 Den skal ikke blive inden i mit Huus, som gjør Svig; den, som taler Løgn, skal ikke befæstes for mine Øine.

  • 3 ja de, som ikke gjøre Uretfærdighed, som vandre paa hans Veie.

  • 5 Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte, ogsaa skal Trofasthed være hans Hofters Bælte.

  • 13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,

  • 10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

  • 7 Den Retfærdiges Sti er (ganske) jævn; du skal veie den Retfærdiges Vei retteligen.

  • 5 Den retfærdige Herre er midt i den, han skal ikke gjøre Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke (derpaa), men en Uretfærdig veed ikke at skamme sig.

  • 8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien.

  • 8 Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?

  • 9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.

  • 1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

  • 3 Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.

  • 9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.

  • 4 Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed, til at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,