Malaki 2:5

Original Norsk Bibel 1866

Thi min Pagt var med ham, (ja) Livets og Fredens (Pagt), og jeg gav ham dem til Frygt, at han skulde frygte mig; og han, han var forskrækket for mit Navns Skyld.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 25:12-13 : 12 Derfor siig: See, jeg giver ham min Pagt, (ja) Fred. 13 Og han og hans Sæd efter ham skal have et evigt Præstedømmes Pagt, derfor at han var nidkjær for sin Gud og gjorde Forligelse for Israels Børn.
  • 5 Mos 33:8-9 : 8 Og han sagde til Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvilken du fristede i Massa, med hvilken du kivede ved Meriba Vand, 9 den, som siger til sin Fader og til sin Moder: Jeg saae ham ikke, og han kjendte ikke sine Brødre, og vidste ikke af sine Sønner, thi de have holdt din Tale og skulle bevare din Pagt; 10 de skulle lære Jakob dine Rette, og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for din Næse, og heelt (Offer) paa dit Alter. 11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.
  • Sal 106:30-31 : 30 Da stod Pinehas og holdt Dom, og Plagen ophørte. 31 Og det blev ham regnet til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindeligen.
  • Esek 34:25 : 25 Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene.
  • Esek 37:26 : 26 Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen.
  • 2 Mos 32:26-29 : 26 da stod Mose i Leirens Port og sagde: Hvo, der hører Herren til, (han komme) til mig; da forsamledes alle Levi Børn til ham. 27 Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaaer igjennem og kommer tilbage fra (den ene) Port i Leiren til den anden, og ihjelslaaer hver sin Broder, og hver sinVen, og hver sin Næste. 28 Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre tusinde Mænd. 29 Og Mose havde sagt: Fylder eders Haand idag for Herren, hver paa sin Søn og paa sin Broder, for at (Gud kan) give Velsignelse over eder idag.
  • 4 Mos 3:45 : 45 Tag Leviterne istedetfor alle Førstefødte iblandt Israels Børn, og Leviternes Fæ istedetfor deres Fæ, og Leviterne skulle høre mig til, jeg er Herren.
  • 4 Mos 8:15 : 15 Og derefter skulle Leviterne komme til at tjene i Forsamlingens Paulun, naar du haver renset dem og ladet dem bevæge med en Bevægelse.
  • 4 Mos 16:9-9 : 9 Er det eder for lidet, at Israels Gud haver adskilt eder fra Israels Menighed, at lade eder komme nær til sig, til at betjene Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staae for Menighedens Ansigt, til at tjene dem? 10 Og han haver ladet dig komme nær til, og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig; og I søge ogsaa Præstedømmet.
  • 4 Mos 18:8-9 : 8 Og Herren sagde til Aron: Og jeg, see, jeg haver givet dig det, som forvares af mine Opløftelsers (Offere); af alle Israels Børns hellige Ting haver jeg givet dig de Ting, for (din) Salvelse, og dine Børn, til en evig Skik. 9 Dette skal høre dig til af det særdeles Hellige, af Ilden: Alle deres Offere med alle deres Madoffere og med alle deres Syndoffere og med alle deres Skyldoffere, som de skulle igjengive mig; det skal være dig særdeles helligt, og dine Sønner. 10 Paa et særdeles helligt (Sted) skal du æde det; alt Mandkjøn skal æde deraf, det skal være dig en Helligdom. 11 Og dette hører dig til, (nemlig) deres Gaves Opløftelse, med alle Israels Børns Bevægelsesoffere; dig haver jeg givet dem, og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; hver, som er reen i dit Huus, maa æde det. 12 Alt det Bedste af Olie og alt det Bedste af ny Viin og Korn, (ja) deres Førstegrøde, som de skulle give Herren, det haver jeg givet dig. 13 Førstegrøderne af alt det, som er i deres Land, som de skulle føre frem for Herren, skulle høre dig til; hver, som er reen i dit Huus, skal æde deraf. 14 Alt (det, som under) Band (er helliget) i Israel, skal høre dig til. 15 Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kjød, som de skulle frembære for Herren, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse Menneskens Førstefødte, og løse det Førstefødte af urene Dyr. 16 Og det, som skal løses deraf, det skal du løse, fra det er en Maaned gammelt, efter din Vurdering, for fem Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel; den er tyve Gera. 17 Men det Førstefødte af Øxne, eller det Førstefødte af Faar, eller det Førstefødte af Gjeder skal du ikke løse, de ere en Helligdom; deres Blod skal du stænke paa Alteret, og du skal gjøre et Røgoffer af deres Fedme, (det er) et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren. 18 Og deres Kjød skal høre dig til: ligesom Bevægelsens Bryst og som den høire Bov skal det høre dig til. 19 Alle de hellige Tings Opløftelser, som Israels Børn skulle opløfte for Herren, haver jeg givet dig og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; det skal være en evig Saltpagt for Herrens Ansigt for dig og for din Sæd med dig. 20 Og Herren sagde til Aron: Du skal ikke arve i deres Land, og du skal ikke have Deel midt iblandt dem; jeg er din Deel og din Arv midt iblandt Israels Børn 21 Men see, jeg haver givet Levi Børn al Tienden i Israel til Arv, istedetfor deres Tjeneste, som de betjene, nemlig Forsamlingens Pauluns Tjeneste. 22 Og Israels Børn skulle ikke ydermere komme nær til Forsamlingens Paulun, at (de ikke skulle) bære Synd og døe. 23 Men Leviten, han skal betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste, og de skulle bære deres Misgjerning; (dette skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, og de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn. 24 Thi Israels Børns Tiende, som de skulle opløfte for Herren til en Opløftelse, haver jeg givet Leviterne til Arv; derfor haver jeg sagt til dem, at de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 Og I skulle fornemme, at jeg haver sendt dette Bud til eder, fordi min Pagt er med Levi, sagde den Herre Zebaoth.

  • Mal 2:6-7
    2 vers
    78%

    6 Sandheds Lov var i hans Mund, og der blev ikke Uret funden i hans Læber; han vandrede med mig fredsommeligen og i Oprigtighed, og omvendte Mange fra Misgjerning.

    7 Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og de skulle søge Lov af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Engel.

  • 12 Derfor siig: See, jeg giver ham min Pagt, (ja) Fred.

  • 5 med Ordet, efter hvilket jeg gjorde (Pagt) med eder, der I droge ud af Ægypten, og med min Aand, som staaer midt iblandt eder; frygter ikke!

  • 14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.

  • 72%

    39 Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vei til at frygte mig alle Dage, at det skal gaae dem vel og deres Børn efter dem.

    40 Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig.

  • 71%

    8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —

    9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.

    10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,

  • 5 Han haver givet dem Spise, som ham frygte; han kommer evindeligen sin Pagt ihu.

  • 35 med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem.

  • 18 Og jeg giver de Mænd, som overtraadte min Pagt, som ikke holdt Pagtens Ord, som de gjorde for mit Ansigt, ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker, og gik igjennem imellem dens Dele,

  • 21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).

  • 10 Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.

  • 38 Og I skulle ikke forglemme den Pagt, som jeg gjorde med eder, og ikke frygte andre Guder.

  • 15 Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —

    16 hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak.

    17 Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt.

  • 2 Herren vor Gud gjorde en Pagt med os paa Horeb.

  • 8 Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig at redde dig, siger Herren.

  • 11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?

  • 21 da skal ogsaa min Pagt rygges med David, min Tjener, at han ikke skal have en Søn, som skal være Konge paa hans Throne, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere.

  • 5 Jeg stod imellem Herren og eder paa den samme Tid, at give eder Herrens Ord tilkjende; thi I frygtede for Ildens Aasyn og gik ikke op paa Bjerget, og han sagde:

  • 68%

    9 Han sendte sit Folk en Forløsning, han befoel sin Pagt (at blive) evindelig; hans Navn er helligt og forfærdeligt.

    10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.

  • 5 Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.

  • 29 Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaae dem vel, og deres Børn evindeligen!

  • 62 Og jeg, jeg vil stadfæste min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren,

  • 4 Og jeg haver ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Canaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge.

  • 6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!

  • 23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

  • 9 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, der jeg tog dem ved Haanden, for at udføre dem af Ægypti Land; thi de bleve ikke i min Pagt, derfor agtede jeg ikke paa dem, siger Herren.

  • 5 fordi at Abraham adlød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love.

  • 12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham paa den Vei, som han skal udvælge.

  • 7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.

  • 8 Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?

  • 16 Da talede de, som frygtede Herren, hver til sin Ven, og Herren har givet Agt (derpaa) og hørt det, og det er skrevet til Ihukommelse i en Bog for hans Ansigt, dem (til Gode), som frygte Herren og tænke paa hans Navn.

  • 15 Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.

  • 9 Derfor haver jeg ogsaa gjort eder foragtelige og fornedrede for alt Folket, efterdi I ikke bevare mine Veie, men ansee Personer i Loven.

  • 28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.

  • 14 at Riget skulde blive fornedret, at det ikke skulde hæve sig, paa det de skulde holde hans Pagt, at det (saa maatte) bestaae.

  • 34 men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed.

  • 14 Og ikke med eder aleneste gjør jeg denne Pagt og denne Ed,

  • 32 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægypti Land, thi de ryggede min Pagt, endskjøndt jeg, jeg var deres Ægtemand, siger Herren;

  • 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.

  • 21 Forvar dig for hans Ansigt og lyd hans Røst, fortørn ham ikke; thi han skal ikke forlade eders Overtrædelser, thi mit Navn er midt udi ham.

  • 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke,

  • 9 Og jeg vil vende mig til eder, og gjøre eder frugtbare og gjøre eder mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.