2 Mosebok 23:21
Forvar dig for hans Ansigt og lyd hans Røst, fortørn ham ikke; thi han skal ikke forlade eders Overtrædelser, thi mit Navn er midt udi ham.
Forvar dig for hans Ansigt og lyd hans Røst, fortørn ham ikke; thi han skal ikke forlade eders Overtrædelser, thi mit Navn er midt udi ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Thi dersom du hører hans Røst og gjør alt det, som jeg vil sige, da vil jeg og være dine Fjenders Fjende, og jeg vil trænge dem, som trænge dig.
23 Thi min Engel skal gaae for dit Ansigt og føre dig til de Amoriter og de Hethiter og de Pheresiter og de Cananiter, de Heviter og de Jebusiter, og jeg vil udslette dem.
20 See, jeg, jeg sender en Engel for dit Ansigt, at bevare dig paa Veien og føre dig til det Sted, som jeg haver beredt.
7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
13 Og alt det, som jeg haver sagt til eder, skulle I holde; og I skulle ikke ihukomme andre Guders Navn, det skal ikke høres af din Mund.
9 For mit Navns Skyld vil jeg længe forhale min Vrede, og for min Prises Skyld vil jeg afholde mig, dig (tilgode), at jeg skal ikke udrydde dig.
11 Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
6 Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt.
7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.
11 For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.
19 Og det skal skee, at den, som ikke vil høre paa mine Ord, som han skal tale i mit Navn, af ham vil jeg, jeg udkræve det.
20 da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen.
12 Og I skulle ikke falskeligen sværge ved mit Navn, saa du vanhelliger din Guds Navn; jeg er Herren.
31 Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren.
32 Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder,
33 Og Herren sagde til Mose: Hver den, som synder imod mig, den vil jeg udslette af min Bog.
34 Og nu, gak, før Folket did, som jeg sagde dig; see, min Engel skal gaae for dit Ansigt; men naar min Tid (kommer) at hjemsøge, da vil jeg hjemsøge deres Synd over dem.
8 da samtyk ikke med ham og hør ham ikke, og dit Øie skal ikke spare ham, og du skal ikke skaane (ham) og ei skjule ham.
14 Men dersom I ikke lyde mig, og ikke gjøre alle disse Bud,
15 thi Herren din Gud er en nidkjær Gud midt iblandt dig; at Herrens din Guds Vrede ikke skal optændes imod dig, og han skal lade dig udslette fra at være paa Jordens Kreds.
20 Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene; og du skal hænge hart ved ham og sværge ved hans Navn.
23 Tager eder vare, at I ikke forglemme Herrens eders Guds Pagt, som han haver gjort med eder, saa I skulde gjøre eder et udskaaret Billede efter nogen Tings Lignelse, som Herren din Gud haver budet dig (ikke at gjøre).
13 Du skal frygte Herren din Gud og tjene ham, og du skal sværge ved hans Navn.
5 Thi min Pagt var med ham, (ja) Livets og Fredens (Pagt), og jeg gav ham dem til Frygt, at han skulde frygte mig; og han, han var forskrækket for mit Navns Skyld.
10 Og jeg sagde til eder: Jeg er Herren eders Gud, frygter ikke de Amoriters Guder, udi hvis Land I boe; men I have ikke været min Røst lydige.
6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
14 Thi du skal ikke tilbede for en anden Gud; thi Herren hedder nidkjær, han er en nidkjær Gud;
58 Dersom du ikke tager vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, at frygte dette herlige og forfærdelige Navn, nemlig Herren din Gud,
34 Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde:
18 Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.
8 Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder.
17 og Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart omkomme fra det gode Land, som Herren giver eder.
11 Derfor tager saare flittigen vare paa eders Sjæle, at elske Herren eders Gud.
19 Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en saare hellig Gud; han er en nidkjær Gud, han skal ikke bære (over med) eders Overtrædelse og eders Synder.
23 Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.
9 Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, midt iblandt hvilke de vare, for hvilke jeg var bleven kjendt for deres Øine, til at udføre dem af Ægypti Land.
10 Bagtal ikke en Tjener for hans Herre, at han ikke skal bande dig, og du skulde bære Skyld.
7 at I ikke komme iblandt disse Folk, disse, som ere tilovers hos eder, og I ikke ihukomme eller sværge ved deres Guders Navn, og ikke tjene dem og ikke tilbede for dem.
8 Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?
7 Kom ihu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, da du udgik af Ægypti Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været gjenstridige imod Herren.
3 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Forbandet være den Mand, som ikke adlyder denne Pagtes Ord,
15 Og I skulle efterlade mine Udvalgte eders Navn til en Ed, og den Herre Herre skal dræbe dig, og han skal kalde sine Tjenere med et andet Navn,
11 paa det at ganske Israel maa det høre og frygte, og ikke blive ved at gjøre efter denne onde Handel, midt iblandt eder.
15 Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere Herrens Mund gjenstridige, da skal Herrens Haand være imod eder og imod eders Fædre.
20 Og han sagde: Du kan ikke see mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke see mig og leve.
13 Saa bedrer nu eders Veie og eders Idrætter, og hører Herrens, eders Guds, Røst, saa skal Herren angre det Onde, som han haver talet imod eder.
14 Ja, forbandet være den, som handler underfundigen, som haver en Han i sin Hjord, og gjør Løfte, og offrer det Fordærvede for Herren! thi jeg er en stor Konge, sagde den Herre Zebaoth, og mit Navn skal være forfærdeligt iblandt Hedningerne.
8 Jeg er Herren, det er mit Navn, og jeg vil ingen Anden give min Ære, eller de udskaarne Billeder min Priis.
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne iblandt dig; Israel! gid du vilde høre mig!
4 I skulle ikke vende eders Ansigt til Afguderne, og ikke gjøre eder støbte Guder; jeg er Herren eders Gud.