Jobs bok 23:14
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og der ere mange saadanne Ting hos ham.
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og der ere mange saadanne Ting hos ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
15Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.
16Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,
17fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.
5Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal (sat) hos dig, haver du sat hans beskikkede (Tid), som han ikke kan overgaae,
14Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?
15See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
10som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
11See, han gaaer over for mig, og jeg seer (ham) ikke, og han gaaer frem, og jeg forstaaer mig ikke paa ham.
12See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
14Jeg fornam, at alt det, som Gud gjør, det skal blive evindelig, man kan Intet lægge til, og man kan Intet tage derfra, og Gud gjør det saa, for at man skal frygte for hans Ansigt.
29See, alle disse Ting gjør Gud to (eller) tre Gange med en Mand,
10See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
11Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
4Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger.
5Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
6Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
7Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
8See, vil jeg gaae fremad, da er han (der) ikke, eller tilbage, da fornemmer jeg ham ikke.
9Naar han gjør (Noget) paa den venstre Side, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig paa den høire Side, da kan jeg ikke see (ham).
10Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.
11Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
22Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
23Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
12Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
21Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
15Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.
24Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
10Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
4Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
22Dette Ene sagde jeg derfor: Han, han udrydder den Fuldkomne og den Ugudelige.
23Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.
23Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.
14hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?
11Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
23Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
13Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
14Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
9(til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;
19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
32Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
11Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.
3Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
5Thi mit Huus er ikke saa med Gud; thi han haver sat mig en evig Pagt, som er ordentligen beskikket i alle (Maader) og bevaret; thi han skal være al min Salighed og al (min) Lyst, enddog han ikke (endnu) lader (ham) opvoxe.
3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.