1 Krønikebok 5:20
Og de bleve hjulpne imod dem, og Hagarenerne bleve givne i deres Haand, og alt det, som var med dem; thi de raabte til Gud i Krigen, og han bønhørte dem, thi de forlode sig paa ham.
Og de bleve hjulpne imod dem, og Hagarenerne bleve givne i deres Haand, og alt det, som var med dem; thi de raabte til Gud i Krigen, og han bønhørte dem, thi de forlode sig paa ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Og de førte Krig imod de Hagarener og mod Jetur og Naphis og Nodab.
21Og de førte deres Fæ bort, deres Kameler, halvtredsindstyve tusinde, og to hundrede og halvtredsindstyve tusinde Faar, og to tusinde Asener, og hundrede tusinde Menneskers Sjæle.
22Thi der faldt mange Ihjelslagne, thi Krigen var af Gud; og de boede i deres Sted, indtil (den Tid,) de bleve bortførte.
10Og i Sauls Dage førte de Krig imod de Hagarener, og de faldt ved deres Haand; og de boede i deres Pauluner imod al Østsiden af Gilead.
4Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.
5Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
31Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er Israels Konge, og de droge omkring imod ham at stride; men Josaphat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndte dem (at drage) fra ham.
9Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.
10Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren, og tjente de Baalim og Astharoth; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.
11Da sendte Herren Jerubbaal og Bedan og Jephthah og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.
18Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.
6Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.
7Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,
6Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
13Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
11Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! der er ikke (Forskjel) hos dig at hjælpe, enten (hvor der er) megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre, vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn mod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske formaaer (Noget) imod dig.
16Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.
36Og Benjamins Børn saae, at de vare slagne; thi Israels Børn gave Benjamin Rum, fordi de forlode sig paa Bagholdet, som de havde sat ved Gibea.
8Vare ikke Morianerne og de Libyer en stor Hær med saare mange Vogne og Ryttere? dog, der du forlod dig fast paa Herren, gav han dem i din Haand.
23Saa fastede vi og søgte Saadant hos vor Gud, og han bønhørte os.
27Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.
21Og de hjalp David tilligemed (hans) Krigsfolk, thi de vare alle vældige til Strid, og de bleve Høvedsmænd for Hæren.
10Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
22Og den Tid, de begyndte med Frydeskrig og Lov, lod Herren et Baghold komme paa Ammons Børn, Moab og (dem af) Seirs Bjerg, som vare komne mod Juda, og de bleve slagne.
20Af Himmelen stredes (imod dem); Stjernerne i deres høie Veie strede mod Sisera.
4Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.
41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.
40Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
17Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og rustede sig imod dem; og David rustede sig imod de Syrer til Krig, og de strede med ham.
14Og de stillede sig midt paa det Stykke og reddede det, og sloge Philisterne; og Herren frelste (Folket) med en stor Frelsning.
7Og Gud hjalp ham imod Philisterne og imod de Araber, som boede i Gur-Baal, og de Meuniter.
19Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
9Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.
32Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.
7Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke.
3Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det.
34Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.