1 Krønikebok 5:20

Original Norsk Bibel 1866

Og de bleve hjulpne imod dem, og Hagarenerne bleve givne i deres Haand, og alt det, som var med dem; thi de raabte til Gud i Krigen, og han bønhørte dem, thi de forlode sig paa ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 18:31 : 31 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er Israels Konge, og de droge omkring imod ham at stride; men Josaphat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndte dem (at drage) fra ham.
  • Sal 22:4-5 : 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange. 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
  • Sal 9:10 : 10 Og Herren skal være den Ringe en Ophøielse, ja en Ophøielse i Nødens Tider.
  • Sal 20:7-8 : 7 Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke. 8 Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.
  • Sal 146:5-6 : 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud, 6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
  • Nah 1:7 : 7 Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.
  • 1 Krøn 5:22 : 22 Thi der faldt mange Ihjelslagne, thi Krigen var af Gud; og de boede i deres Sted, indtil (den Tid,) de bleve bortførte.
  • Jos 10:14 : 14 Og der var ingen Dag som denne, (hverken) før den eller efter den, at Herren hørte en Mands Røst; thi Herren stred for Israel.
  • Jos 10:42 : 42 Og Josva indtog alle disse Konger med deres Land paa eengang; thi Herren, Israels Gud, stred for Israel.
  • 1 Sam 7:12 : 12 Da tog Samuel en Steen og satte den imellem Mizpa og imellem Sen, og kaldte dens Navn Eben-Ezer; og han sagde: Hidindtil har Herren hjulpet os.
  • 1 Sam 19:15 : 15 Saa sendte Saul Budene at besee David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaae ham ihjel.
  • 1 Kong 8:44-45 : 44 Naar dit Folk drager ud i Krigen imod sin Fjende, paa Veien, som du sender dem hen, og de bede til Herren imod Veien til den Stad, som du udvalgte, og til det Huus, som jeg haver bygget til dit Navn, 45 da ville du høre i Himmelen deres Bøn og deres ydmyge Begjæring, og udføre deres Ret!
  • 1 Kong 22:32 : 32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat.
  • 2 Krøn 13:13-15 : 13 Men Jeroboam lod et Baghold gaae omkring at komme bag paa dem, saa de vare foran Juda, og Bagholdet bag dem. 14 Og Juda saae sig om, og see, da var Krigen for og bag dem, og de raabte til Herren, og Præsterne blæste i Basunerne. 15 Og Judæ Mænd skrege; og det skede, der Judæ Mænd skrege, da slog Gud Jeroboam og al Israel for Abias og Judæ Ansigt.
  • 2 Krøn 14:10-13 : 10 Og Asa drog ud imod ham; og de rustede sig til Krig i Zephathas Dal ved Maresa. 11 Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! der er ikke (Forskjel) hos dig at hjælpe, enten (hvor der er) megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre, vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn mod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske formaaer (Noget) imod dig. 12 Og Herren slog Morianerne for Asas Ansigt og for Judæ Ansigt, og Morianerne flyede. 13 Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar, og der faldt af Morianerne, saa at Ingen af dem blev levende, thi de bleve sønderbrudte for Herrens Ansigt og for hans Hær; og de bare saare meget Rov (derfra).
  • 2 Krøn 20:12 : 12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.
  • 2 Krøn 32:20-21 : 20 Men Kong Ezechias og Esaias, Amoz Søn, Propheten, bade derimod, og de raabte til Himmelen. 21 Og Herren sendte en Engel, og han udslettede alle de Vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Leir; og han drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Huus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd.
  • Ef 1:12 : 12 paa det at vi maatte være hans Herlighed til Priis, vi, som forud haabede paa Christum,
  • Jer 17:7-8 : 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er. 8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
  • Sal 46:1 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
  • Sal 84:11-12 : 11 Thi een Dag er bedre i dine Forgaarde end (ellers) tusinde; jeg udvælger (heller) at være ved Dørtærskelen i min Guds Huus, end at boe i de Ugudeliges Pauluner. 12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
  • 2 Mos 17:11 : 11 Og det skede, naar Mose opløftede sin Haand, da fik Israel Overhaand, men naar han lod synke sin Haand, da fik Amalek Overhaand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 19Og de førte Krig imod de Hagarener og mod Jetur og Naphis og Nodab.

  • 76%

    21Og de førte deres Fæ bort, deres Kameler, halvtredsindstyve tusinde, og to hundrede og halvtredsindstyve tusinde Faar, og to tusinde Asener, og hundrede tusinde Menneskers Sjæle.

    22Thi der faldt mange Ihjelslagne, thi Krigen var af Gud; og de boede i deres Sted, indtil (den Tid,) de bleve bortførte.

  • 10Og i Sauls Dage førte de Krig imod de Hagarener, og de faldt ved deres Haand; og de boede i deres Pauluner imod al Østsiden af Gilead.

  • 72%

    4Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.

    5Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.

  • 31Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er Israels Konge, og de droge omkring imod ham at stride; men Josaphat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndte dem (at drage) fra ham.

  • 69%

    9Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.

    10Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren, og tjente de Baalim og Astharoth; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.

    11Da sendte Herren Jerubbaal og Bedan og Jephthah og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.

  • 18Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.

  • Dom 6:6-7
    2 vers
    68%

    6Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.

    7Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,

  • 6Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 13Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 11Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! der er ikke (Forskjel) hos dig at hjælpe, enten (hvor der er) megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre, vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn mod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske formaaer (Noget) imod dig.

  • 16Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.

  • 36Og Benjamins Børn saae, at de vare slagne; thi Israels Børn gave Benjamin Rum, fordi de forlode sig paa Bagholdet, som de havde sat ved Gibea.

  • 8Vare ikke Morianerne og de Libyer en stor Hær med saare mange Vogne og Ryttere? dog, der du forlod dig fast paa Herren, gav han dem i din Haand.

  • 23Saa fastede vi og søgte Saadant hos vor Gud, og han bønhørte os.

  • 27Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.

  • 21Og de hjalp David tilligemed (hans) Krigsfolk, thi de vare alle vældige til Strid, og de bleve Høvedsmænd for Hæren.

  • 10Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.

  • 22Og den Tid, de begyndte med Frydeskrig og Lov, lod Herren et Baghold komme paa Ammons Børn, Moab og (dem af) Seirs Bjerg, som vare komne mod Juda, og de bleve slagne.

  • 20Af Himmelen stredes (imod dem); Stjernerne i deres høie Veie strede mod Sisera.

  • 4Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.

  • 41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

  • 40Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.

  • 17Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og rustede sig imod dem; og David rustede sig imod de Syrer til Krig, og de strede med ham.

  • 14Og de stillede sig midt paa det Stykke og reddede det, og sloge Philisterne; og Herren frelste (Folket) med en stor Frelsning.

  • 7Og Gud hjalp ham imod Philisterne og imod de Araber, som boede i Gur-Baal, og de Meuniter.

  • 19Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 9Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.

  • 32Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.

  • 7Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke.

  • 3Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det.

  • 34Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.