Romerbrevet 11:9
Og David siger: Deres Bord vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag;
Og David siger: Deres Bord vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Ja, de gave mig Galde at æde, og de gave mig Eddike at drikke i min Tørst.
23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare!
24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
25 Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem.
10 deres Øine vorde mørke, saa at de ikke see, og bøi altid deres Ryg.
11 Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed.
8 — som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, og Øren til ikke at høre —indtil denne Dag.
8 Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
15 Paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
10 Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.
9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
10 Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).
64 Du skal give dem Betaling igjen, Herre! efter deres Hænders Gjerning.
65 Du skal give dem et Skjul over (deres) Hjerte, din Forbandelse hører dem til.
15 Og Mange af dem skulle støde sig og falde og sønderbrydes, og besnæres og fanges.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
4 Giv dem efter deres Gjerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gjerning, betal dem, hvad de have fortjent.
7 De randsage Uretfærdigheder, de fuldkomme det, som er nøie randsaget (af dem), ja Enhvers Inderste og dybe Hjerte.
8 Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.
6 Deres Vei blive saare mørk og meget slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
27 Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret.
11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.
18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder.
11 Aagerkarlen skal besnære alt det, han haver, og Fremmede skulle røve hans Arbeide.
8 hvilke støde an, idet de ikke troe Ordet, hvortil de og vare bestemte.
6 Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand.
20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.
2 thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte;
35 Hevnen og Betalingen hører mig til, paa (sin) Tid skal deres Fod snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og de Ting, som ere beredte, haste (at komme) til dem.
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
12 Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
2 Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
3 Lad dem blues og blive beskjæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vendes tilbage og beskjæmmes, som have Lyst til min Ulykke.
3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.
11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
33 som skrevet er: See, jeg sætter i Zion en Anstødssteen og en Forargelses Klippe; og hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.
8 Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).
8 De sagde i deres Hjerte: Lader os berøve dem tilhobe; de opbrændte alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
19 Og jeg var som et Lam, ja en Oxe, der føres hen til at slagtes, og jeg vidste ikke, at de havde betænkt Anslag imod mig (og sagt): Lader os fordærve Træet med dets Føde og udrydde ham af de Levendes Land, at hans Navn skal ikke ydermere ihukommes.
15 Lad dem blues og blive tilskamme tilhobe, som søge efter mit Liv, at omkomme det; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville (mig) Ondt.