Jobs bok 42:2
Jeg kjender, at du formaaer Alting, og at der er ingen Tanke formeent for dig.
Jeg kjender, at du formaaer Alting, og at der er ingen Tanke formeent for dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Da svarede Job Herren og sagde:
3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
2(Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.
3Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.
4Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.
5Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
6Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.
13Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.
7Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
6og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
7Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
8(Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
14Jeg fornam, at alt det, som Gud gjør, det skal blive evindelig, man kan Intet lægge til, og man kan Intet tage derfra, og Gud gjør det saa, for at man skal frygte for hans Ansigt.
17Ak Herre Herre! see, du, du gjorde Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din den udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig;
2Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
13Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
16Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
14Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.
2Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
12See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
2Ligesom I vide, veed jeg, (ja) jeg ogsaa; jeg feiler ikke mere end I.
27Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
10som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
9Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette?
9(til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;
3Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
28Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
5Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
27See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig;
18Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
1Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
21Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
20Og hvad skal David ydermere blive ved at tale til dig? thi du, du kjender din Tjener, Herre, Herre!
4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
8Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
9Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
3Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.
30(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
11Jeg vil lære eder ved Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
23Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.
3see, (fordi) du er klogere end Daniel, alt det, som er lønligt, kan man ikke skjule for dig;
1Da svarede Job og sagde:
27at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
1Men Job svarede og sagde:
19stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.
3Raab til mig, og jeg vil svare dig, og give dig tilkjende store og faste Ting, som du ikke veed.