Jeremia 29:11

Original Norsk Bibel 1866

Thi jeg, jeg veed de Tanker, som jeg haver tænkt over eder, siger Herren, (nemlig) Fredstanker og ikke til Ulykke, at give eder (Belønning) paa det Sidste og (eders) Forhaabning.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

כִּי֩ אָנֹכִ֨י יָדַ֜עְתִּי אֶת־הַמַּחֲשָׁבֹ֗ת אֲשֶׁ֧ר אָנֹכִ֛י חֹשֵׁ֥ב עֲלֵיכֶ֖ם נְאֻם־יְהוָ֑ה מַחְשְׁב֤וֹת שָׁלוֹם֙ וְלֹ֣א לְרָעָ֔ה לָתֵ֥ת לָכֶ֖ם אַחֲרִ֥ית וְתִקְוָֽה

Translitterasjon

For I yādaʿtî ʾet-the-maḥăšābōt which I ḥōšēb upon-you nəʾum-YHWH maḥšəbôt šālôm wə-not for-rāʿâ to-lātēt to-you ʾaḥărît wə-tiqwâ

Grammatikkdetaljer

• *yādaʿtî*: qal perfect, 1st person singular - I know
• *ʾet*: direct object marker
• *maḥăšābōt*: feminine plural noun - thoughts/plans
• *ḥōšēb*: qal participle, masculine singular - thinking/planning
• *nəʾum*: construct state, masculine singular - declaration of
• *YHWH*: proper noun - LORD/Yahweh
• *maḥšəbôt*: feminine plural noun - thoughts/plans
• *šālôm*: masculine singular noun - peace/welfare
• *wə*: conjunction - and
• *rāʿâ*: feminine singular noun - evil/harm
• *lātēt*: qal infinitive construct - to give
• *ʾaḥărît*: feminine singular noun - future/end
• *tiqwâ*: feminine singular noun - hope/expectation

Ordbetydninger

• *yādaʿtî*: I know/knew/am aware of
• *maḥăšābōt*: thoughts/plans/intentions
• *ḥōšēb*: thinking/planning/devising
• *nəʾum*: declaration of/oracle of/says
• *šālôm*: peace/welfare/prosperity
• *rāʿâ*: evil/harm/calamity
• *lātēt*: to give/grant/bestow
• *ʾaḥărît*: future/end/posterity
• *tiqwâ*: hope/expectation/something waited for

Henviste vers

• Jes 55:8-9 : 8 Thi mine Tanker ere ikke eders Tanker, og eders Veie ere ikke mine Veie, sagde Herren. 9 Thi (som) Himmelen er høiere end Jorden, saa ere mine Veie høiere end eders Veie, og mine Tanker (høiere) end eders Tanker. 10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde, 11 saa skal mit Ord være, som skal udgaae af min Mund; det skal ikke komme tomt igjen til mig, men det skal gjøre det, mig behager, og hvad jeg sender det til, skal lykkes for det. 12 Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
• Sal 33:11 : 11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
• Sal 40:5 : 5 Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.
• Mika 4:12 : 12 Men de, de vide ikke Herrens Tanker og forstaae ikke hans Raad, at han haver samlet dem som Neg til en Lo.
• Job 23:13 : 13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
• Klag 3:26 : 26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
• Jes 46:10-11 : 10 som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager. 11 Jeg kalder en Rovfugl fra Østen, en Mand, (som skal gjøre efter) mit Raad, fra et langt fraliggende Land; baade haver jeg talet det og vil lade det komme, og jeg haver dannet det, jeg vil ogsaa gjøre det.
• Esek 34:11-31 : 11 Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg, jeg, ja jeg vil spørge efter mine Faar og søge efter dem. 12 Som en Hyrde søger efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg søge efter mine Faar og redde dem fra alle Stæderne, hvor de vare adspredte paa Skyes og Mørkheds Dag. 13 Og jeg vil udføre dem fra Folkene, og samle dem af Landene, og føre dem i deres Land; og jeg vil føde dem paa Israels Bjerge, ved Strømmene og ihvor de boe i Landet. 14 Jeg vil føde dem med god Føde, og deres Faaresti skal være paa de høie Israels Bjerge; der skulle de ligge i en god Faaresti, og fødes med fed Føde paa Israels Bjerge. 15 Jeg vil selv føde mine Faar, og selv lade dem ligge, siger den Herre Herre. 16 Jeg vil lede efter det, som er tabt, og føre det Fordrevne tilbage, og forbinde det Sønderbrudte, og styrke det Syge; men det Fede og det Stærke vil jeg ødelægge, jeg vil føde det med Ret. 17 Og I, mine Faar! saa sagde den Herre Herre: See, jeg dømmer imellem Lam og imellem Lam, imellem Vædrene og imellem Bukkene. 18 Mon det være eder (for) lidet, at I have afædet den gode Føde? og det, som er tilovers af eders Føde, have I nedtraadt med eders Fødder; og I have drukket klart Vand, og rørt det, som var tilovers, med eders Fødder. 19 Og mine Faar, skulle de afæde det, som var nedtraadt med eders Fødder, og drikke det, som I have rørt med eders Fødder? 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes til dem: See, jeg, jeg, ja jeg vil dømme imellem de fede Lam og imellem de magre Lam. 21 Fordi I støde alle de Svage med Sider og med Skuldre, og stange (dem) med eders Horn, indtil I have adspredt dem hen udenfor, 22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam. 23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde. 24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det. 25 Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene. 26 Og jeg vil gjøre dem og (de Steder, som ere) trindt omkring min Høi, til en Velsignelse, og jeg vil lade Regnen nedfare i sin Tid, de skulle være Velsignelses-Regne. 27 Og Træer paa Marken skulle give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være i deres Land tryggeligen; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres Aags Bomme og redder dem af deres Haand, som lode sig, tjene af dem. 28 Og de skulle ikke ydermere være Hedningerne til Rov, og intet (vildt) Dyr paa Jorden skal æde dem; men de skulle boe tryggeligen, og der skal Ingen forfærde (dem). 29 Og jeg vil opreise dem en Plantelse til et Navn, og de skulle ikke ydermere borttages af Hunger i Landet, og ei bære ydermere Hedningernes Forsmædelse. 30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre. 31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
• Jer 3:12-19 : 12 Gak, og raab disse Ord mod Norden og siig: Omvend dig, du forvendte Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit (vrede) Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde (Vrede) evindeligen. 13 Kjend dog din Misgjerning, at du haver gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og (at) du er løbet hid og did (paa) dine Veie til fremmede (Guder) under alle grønne Træer, og I vilde ikke høre paa min Røst, siger Herren. 14 Omvender eder, I forvendte Børn! siger Herren, thi jeg, jeg haver været eders Huusbonde, og jeg vil antage eder (igjen), Een af en Stad, og To af en Slægt, og jeg vil føre eder til Zion. 15 Og jeg vil give eder Hyrder efter mit Hjerte, og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand. 16 Og det skal skee, naar I ere blevne mange, og ere blevne frugtbare i Landet i de samme Dage, siger Herren, (da) skulle de ikke sige ydermere: Herrens Pagtes Ark, og den skal ikke (mere) opkomme i (Nogens) Hjerte; og de skulle ikke (mere) komme den ihu og ikke søge den, ja, det skal ikke skee ydermere. 17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed. 18 I de samme Dage skal Judæ Huus gaae til Israels Huus, og de skulle komme tilhobe fra et Land af Norden til Landet, som jeg gav eders Fædre til Arv. 19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.
• Jer 31:1-9 : 1 Paa den samme Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de, de skulle være mit Folk. 2 Saa sagde Herren: Et Folk, som er de Overblevne fra Sværd, har fundet Naade i Ørken, (nemlig) Israel, (da jeg) gik at skaffe ham Hvile. 3 Herren haver ladet sig see for mig for lang (Tid) siden; ja, jeg haver elsket dig med en evig Kjærlighed, derfor haver jeg draget dig med Miskundhed. 4 Jeg vil endnu bygge dig, og du skal bygges, Israels Jomfru! du skal endnu prydes med dine Trommer, og gaae ud i Dands iblandt dem, som lege. 5 Du skal endnu plante Viingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante (dem) og gjøre (dem) almindelige. 6 Thi der er en Dag, (da) Vogtere skulle raabe paa Ephraims Bjerg: Staaer op og lader os gaae op til Zion, til Herren vor Gud. 7 Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel! 8 See, jeg fører dem fra Nordenland, og vil samle dem fra Jordens Sider; iblandt dem skal være Blind og Halt, en Frugtsommelig og den, som føder, tillige; de skulle komme hid tilbage, en stor Forsamling. 9 De skulle komme med Graad, og med (megen) Naade vil jeg fremføre dem; jeg vil lede dem til Vandbække, paa en ret Vei, de skulle ikke støde sig derpaa; thi jeg er Israels Fader, og Ephraim, han er min førstefødte (Søn). 10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord. 11 Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han. 12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere. 13 Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse. 14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren. 15 Saa sagde Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rachel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at trøstes over sine Børn, thi de ere ikke (mere til). 16 Saa sagde Herren: Forhindre din Røst fra Graad, og dine Øine fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbeide, siger Herren, og de skulle komme tilbage af Fjendens Land. 17 Og der er Haab om dit Sidste, siger Herren, og Børnene skulle komme igjen til deres Grændser. 18 Jeg haver tilfulde hørt Ephraim, som beklager sig (ynkeligen), sigende: Du haver tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke var lært; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du, Herre, er min Gud. 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse. 20 Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren. 21 Opreis dig Monumenter, sæt dig Ihukommelsesstøtter, sæt dit Hjerte til den banede Vei, den Vei, som du haver vandret paa; vend om, Israels Jomfru! vend om til disse dine Stæder. 22 Hvorlænge vil du bortvende dig, du forvendte Datter? thi Herren haver skabt (noget) Nyt paa Jorden: en Qvinde skal omgive en Mand. 23 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg! 24 Og Juda og alle dens Stæder skulle boe derudi tillige, (ja) Agermænd og de, (som) fare med Hjorden. 25 Thi jeg haver (overflødeligen) vederqvæget en træt Sjæl, og jeg haver fyldt enhver bedrøvet Sjæl. 26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød. 27 See, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil besaae Israels Huus og Judæ Huus med Sæd af Mennesker og med Sæd af Dyr. 28 Og det skal skee, ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og at afbryde, og til at nedbryde og til at fordærve og til at handle ilde (med dem), saa vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren. 29 I de samme Dage skulle de ikke sige ydermere: Fædrene aade sure Druer, og Børnenes Tænder ømmedes. 30 Men hver skal døe for sin Misgjernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle ømmes. 31 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil gjøre med Israels Huus og med Judæ Huus en ny Pagt; 32 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægypti Land, thi de ryggede min Pagt, endskjøndt jeg, jeg var deres Ægtemand, siger Herren; 33 men denne skal være Pagten, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter de samme Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov inden i dem, og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk.
• Hos 14:2-9 : 2 Omvend dig, Israel! til Herren din Gud; thi du er falden ved din Misgjerning. 3 Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgjerning, og tag til Takke (med os), saa ville vi betale (dig) med vore Læbers Øxne. 4 Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste, og ikke ydermere sige til vore Hænders Gjerning: (Det er) vor Gud; thi i dig faaer en Faderløs Barmhjertighed. 5 Jeg vil læge deres Afvendelse, jeg vil elske dem frivilligen; thi min Vrede er vendt fra dette (Folk). 6 Jeg vil være Israel som en Dug, han skal blomstre som en Lilie, og udslaae sine Rødder som Libanon. 7 Hans unge Qviste skulle udgaae, og hans Priis skal være som Olietræets, og hans Lugt som den af Libanon. 8 De skulle komme tilbage at sidde under hans Skygge, de skulle komme til Live igjen som Korn, og blomstre som Viintræet; hans Ihukommelse (skal være) som Viin af Libanon. 9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
• Hos 2:14-23 : 14 Derfor, see, jeg vil lokke hende og føre hende i Ørken, og jeg vil tale kjærligen med hende. 15 Og jeg vil give hende derfra hendes Viingaarde og Achors Dal til Haabets Dør; og der skal hun synge (imod mig) som i sin Ungdoms Dage og som den Dag, hun drog op af Ægypti Land. 16 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, da skal du kalde mig: Min Mand! og ikke ydermere kalde mig: Min Baal! 17 Thi jeg vil borttage Baalims Navne af hendes Mund, at deres Navne ikke ydermere skulle kommes ihu. 18 Og jeg vil gjøre for dem en Pagt paa samme Dag med (vilde) Dyr paa Marken, og med Fuglene under Himmelen, og med Ormene paa Jorden, og sønderbryde af Landet Bue og Sværd og Krig, og lade dem ligge tryggeligen. 19 Og jeg vil trolove mig dig til evig (Tid), og jeg vil trolove mig dig i Retfærdighed og i Dom og i Miskundhed og i megen Barmhjertighed. 20 Ja, jeg vil trolove mig dig i Troen, og du skal kjende Herren. 21 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg bønhøre, siger Herren, (ja) jeg vil bønhøre Himlene, og de, de skulle bønhøre Jorden; 22 og Jorden skal bønhøre Kornet og Mosten og Olien, og de, de skulle bønhøre Jisreel. 23 Og jeg vil saae mig hende paa Jorden, og forbarme mig over Lo-Rychama, og jeg vil sige til Lo-Ammi: Du er mit Folk, og den, den skal sige: Min Gud!
• Sak 12:5-9 : 5 Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud. 6 Paa den samme Dag vil jeg gjøre Judæ Fyrster som en Ovn med Ild iblandt Træer og som et brændende Blus iblandt Neg, og de skulle fortære paa den høire og paa den venstre Side alle Folk trindt omkring, og Jerusalem skal blive fremdeles paa sit Sted i Jerusalem. 7 Og Herren skal frelse Judæ Pauluner i Begyndelsen, paa det Davids Huses Herlighed og Jerusalems Indbyggeres Herlighed skal ikke ophøie sig storligen imod Juda. 8 Paa den samme Dag skal Herren beskjærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal skee, hvilken, som er skrøbelig iblandt dem, (skal være) paa den samme Dag som David, og Davids Huus som Guderne, som Herrens Engel for deres Ansigt. 9 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg søge efter at ødelægge alle Hedninger, dem, som ere komne imod Jerusalem. 10 Og jeg vil udøse over Davids Huus og over hver, som boer i Jerusalem, Naadens og Bønnens Aand, og de skulle see til mig, hvilken de have igjennemstukket, og de skulle hyle over ham, som en Hylen over den eneste (Søn), og bedrøve sig bitterligen over ham, som man bedrøver sig bitterligen over den Førstefødte,
• Jes 40:1-9 : 1 Trøster, trøster mit Folk, skal eders Gud sige. 2 Taler kjærligen til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, thi dens Misgjerning er forligt; thi den haver faaet dobbelt af Herrens Haand for alle dens Synder. 3 (Der er) hans Røst, som raaber i Ørken: Rydder Herrens Vei, gjører vor Guds banede Vei ret paa den slette Mark. 4 Hver Dal skal ophøies, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og (hvad som er) krumt, skal blive jævnt, og det Knuddrede skal blive (som en slet) Dal. 5 Og Herrens Herlighed skal aabenbares, og de skulle see, (ja) alt Kjød tilhobe, det, som Herrens Mund haver talet. 6 (Der er hans) Røst, som siger: Raab! og han sagde: Hvad skal jeg raabe? Alt Kjød er Hø, og al dets Fromhed er som et Blomster paa Marken. 7 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø. 8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen. 9 Du, som bærer Zion et (godt) Budskab, stig op paa et høit Bjerg; du, som bærer Jerusalem et (godt) Budskab, ophøi din Røst med Magt, ophøi (den, og) frygt ikke; siig til Judæ Stæder: See, eders Gud! 10 See, den Herre Herre skal komme imod den Stærke, og hans Arm skal herske over ham: see, hans Løn er hos ham, og hans Gjerning er for hans Ansigt. 11 Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam. 12 Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler? 13 Hvo haver styret Herrens Aand, og (hvo haver som) hans Raadgiver underviist ham? 14 Med hvem haver han raadført sig, som haver givet ham Forstand og lært ham Rettens Vei, og lært ham Kundskab og underviist ham om Forstands Vei? 15 See, Hedningerne ere agtede (for ham) som en Draabe af Spandet og som et Gran i Vægtskaalerne; see, Øer skal han bortkaste som tyndt (Støv). 16 Og Libanon er ikke nok til at brænde, og Dyr derudi ikke nok til Brændoffer. 17 Alle Hedningerne ere som Intet for ham; de ere agtede for ham mindre end Intet og det Øde. 18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham? 19 En Mester støber et udskaaret Billede, og en Guldsmed beslaaer det med Guld og støber Sølvkjæder. 20 (Desligeste) hvo, som er for fattig til (at gjøre) en Opløftelse, udvælger et Træ, som ikke raadner; han søger sig en viis Mester til at berede et udskaaret Billede, som ikke skal bevæges. 21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)? 22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi, 23 som gjør Fyrsterne til Intet, som gjør Jordens Dommere som det Øde. 24 Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm. 25 Hvem ville I da ligne mig ved, som jeg skulde være lig? siger den Hellige. 26 Opløfter eders Øine i det Høie og seer; hvo skabte saadanne Ting? den, som udfører deres Hær ved Tal; han kalder dem alle ved Navn (for Hans) Krafts Mangfoldighed, thi han er stærk med Kraft, der fattes Ingen. 27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi. 28 Veed du ikke, eller haver du ikke hørt? Herren, den evige Gud, som skabte Jordens Ender, kan ikke blive træt, ei heller vansmægte, hans Forstand er urandsagelig. 29 Han giver den Trætte Kraft, og formerer dens Styrke, (som haver) ingen Kræfter. 30 De Unge skulle blive trætte og vansmægte, og de udvalgte (Mænd) skulle visseligen falde. 31 Men de, som forvente Herren, skulle fornye (deres) Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene; de skulle løbe og ikke vansmægte, gaae og ikke blive trætte.
• Sef 3:14-20 : 14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter! 15 Herren haver borttaget dine Domme, udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er inden i dig, du skal ikke see Ulykke ydermere. 16 Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke. 17 Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang. 18 Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kom til Høitidens Forsamling, haver jeg sanket, (fordi) de vare af dig; Forhaanelse har været en Byrde paa hende. 19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi. 20 Paa den samme Tid vil jeg lade eder komme, ja paa den Tid sanker jeg eder; thi jeg vil sætte eder til et (herligt) Navn og til en Lov iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fængsler for eders Øine, sagde Herren.
• Jer 30:18-22 : 18 Saa siger Herren: See, jeg vil omvende Jakobs Pauluners Fængsel og forbarme mig over hans Boliger, og Staden skal bygges paa sin Dynge, og der skal blive Palads efter sin Viis. 19 Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe. 20 Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham. 21 Og hans herlige (Fyrste) skal være af ham, og hans Regent skal udgaae midt ud af ham, og jeg vil lade ham nærme sig og komme nær til mig; thi hvo er (ellers) den, som kan være Borgen med sit Hjerte, at (I maae) komme nær til mig? siger Herren. 22 Og I skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
• Sak 8:14-15 : 14 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gjøre eder Ondt, der eders Fædre fortørnede mig, sagde den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke, 15 saa tænker jeg igjen i disse Dage at gjøre vel imod Jerusalem og Judæ Huus; frygter ikke.
• Sak 1:6 : 6 Dog, mine Ord og mine Skikke, som jeg bød mine Tjenere, Propheterne, have de ikke rammet eders Fædre? saa de vendte om og sagde: Ligesom den Herre Zebaoth havde tænkt at gjøre os efter vore Veie og efter vore Idrætter, saaledes haver han gjort imod os.
• Esek 39:1-9 : 1 Og du Menneskesøn! spaa imod Gog, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til dig, Gog! du Fyrste, (som er) en Øverste for Mesech og Thubal. 2 Og jeg vil føre dig tilbage igjen, og lede dig ad sex (Veie), og føre dig op fra de Sider mod Norden, og lade dig komme over Israels Bjerge. 3 Og jeg vil lade slaae din Bue af din venstre Haand, og lade dine Pile falde af din høire Haand. 4 Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hære og de Folk, som (skulle være) med dig; jeg vil give dig til Spise for Rovfuglene, (ja) for alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og for (vilde) Dyr paa Marken. 5 Du skal falde paa Marken; thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre. 6 Og jeg vil kaste Ild paa Magog og paa dem, som boe tryggeligen paa Øerne, og de skulle fornemme, at jeg er Herren. 7 Og jeg vil kundgjøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel, og ikke ydermere lade vanhellige mit hellige Navn, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel. 8 See, det kommer, og det skal skee, siger den Herre Herre; det er den Dag, som jeg haver talet om. 9 Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaae ud, og antænde (Ild), og optænde Vaaben og (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, Bue og Pile og Haandstav og Spyd, og de skulle antænde Ild dermed i syv Aar. 10 Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre. 11 Og det skal skee, paa den samme Dag vil jeg give Gog der et Sted til Begravelse i Israel, (nemlig) Dalen, hvor man gaaer over imod Østen til Havet, at de skulle komme dem, som gaae forbi, til at holde for Næsen; og der skulle de begrave Gog og al hans Mangfoldighed, og kalde den Gogs Mangfoldigheds Dal. 12 Og (de af) Israels Huus skulle begrave (dem), for at rense Landet, i syv Maaneder. 13 Ja, alt Folket i Landet skal begrave dem, og det skal være dem til et Navn, paa den Dag, jeg skal æres, siger den Herre Herre. 14 Og de skulle stedse fraskille Mænd, som skulle gaae igjennem Landet, de skulle (tillige) med dem, der gaae forbi, begrave de Overblevne i Landet til at rense det; efterat syv Maaneder ere tilende, skulle de randsage. 15 Og de, som gaae igjennem Landet, skulle gaae igjennem, og seer (Nogen) et Menneskes Been, da skal han oprette et Kjendemærke derhos, indtil de, som begrave, begrave det i Gogs Mangfoldigheds Dal. 16 Og der skal ogsaa en Stad kaldes Hamona; saa skulle de rense Landet, 17 Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre: Siig til alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og til alle (vilde) Dyr paa Marken: Samler eder og kommer, sanker eder trindt omkring fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et stort Slagtoffer, paa Israels Bjerge, og I skulle æde Kjød og drikke Blod. 18 I skulle æde de Vældiges Kjød, og drikke Fyrsters Blod paa Jorden, Væderes, Lams og Bukkes (og) Studes, (som er) altsammen fedt (Qvæg) af Basan. 19 Og I skulle æde det Fede til Mættelse, og drikke Blod til Beruselse, af mit Slagtoffer, som jeg slagter til eder. 20 Og I skulle mætte eder ved mit Bord af Rideheste og Vognheste, Vældige og alle Krigsmænd, siger den Herre Herre. 21 Og jeg vil sætte min Herlighed iblandt Hedningerne, og alle Hedningerne skulle see min Dom, som jeg haver udført, og min Haand, som jeg haver lagt paa dem. 22 Og Israels Huus skal fornemme, at jeg er Herren deres Gud, fra den samme Dag og fremdeles. 23 Og Hedningerne skulle kjende, at Israels Huus er bortført for deres Misgjerning, derfor at de have forgrebet sig imod mig, hvorfor jeg haver skjult mit Ansigt for dem, og haver givet dem i deres Fjenders Haand, at de ere allesammen faldne ved Sværdet. 24 Efter deres Ureenhed og efter deres Overtrædelser haver jeg gjort imod dem, og jeg skjulte mit Ansigt for dem. 25 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Nu vil jeg vende Jakobs Fængsel, og forbarme mig over det ganske Israels Huus, og være nidkjær for mit hellige Navn. 26 Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem). 27 (Men) naar jeg fører dem tilbage fra Folkene, og sanker dem af deres Fjenders Lande, og naar jeg bliver helliggjort iblandt dem for mange Hedningers Øine, 28 da skulle de fornemme, at jeg er Herren deres Gud, idet jeg haver bortført dem til Hedningerne, og (nu) samler dem til deres Land, og jeg vil ikke ydermere lade der (Nogen) af dem blive tilovers. 29 Jeg vil og ikke ydermere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg haver udøst min Aand over Israels Huus, siger den Herre Herre.
• Hos 3:5 : 5 Derefter skulle Israels Børn omvende sig og søge Herren, deres Gud, og David, deres Konge, og de skulle frygte (og komme) til Herren og til hans Gode i de sidste Dage.
• Sak 9:9-9 : 9 Fryd dig saare, Zions Datter! raab (med Glæde), Jerusalems Datter! see, din Konge skal komme til dig, han er retfærdig og en Frelser, fattig og ridende paa et Asen og paa en af Asenindernes unge Foler. 10 Og jeg vil udrydde Vogne af Ephraim og Heste af Jerusalem, og Krigsbud skal udryddes, og han skal tale Fred til Hedningerne, og hans Herredømme skal være fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender. 11 O du! ved din Pagtes Blod udlod jeg dine Bundne af en Hule, hvor der ikke var Vand udi. 12 Vender om til Befæstningen, I, (som ere) bundne i Haabet! ja, idag vil jeg igjen give dig en Anden, som forkynder det. 13 Thi jeg haver spændt mig Juda, Buen haver jeg fyldt med Ephraim, og jeg haver opvakt dine Børn, o Zion! over dine Børn, o Grækenland! og jeg haver sat dig som en Vældigs Sværd. 14 Og Herren skal sees over dem, og hans Piil skal udfare som Lynet, og den Herre Herre skal blæse i Trompeten og gaae frem (som) i (svar) Storm af Sønden. 15 Den Herre Zebaoth skal beskjærme dem, og de skulle æde og undertvinge Slyngestenene, og de skulle drikke, de skulle bruse som (af) Viin, og de skulle fyldes som Bækkenet, som Alterets Hjørner. 16 Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den samme Dag som sit Folks Hjord; thi Kronestene skulle opreise sig til et Banner over hans Land. 17 Thi hvor (stor skal) hans Godhed (være), og hvor stor skal hans Deilighed (være)! Korn skal komme unge Karle, og Most Jomfruer til at bære Frugt.
• Mika 7:14-20 : 14 Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage. 15 Jeg vil lade ham see underlige Ting, som i de Dage du gik ud af Ægypti Land. 16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve. 17 De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig. 18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed. 19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder. 20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
• Åp 14:8-9 : 8 Og den anden Engel fulgte, som sagde: Den er falden, den er falden, Babylon, den store Stad, fordi den haver givet alle Hedninger at drikke af sit Horeries giftige Viin. 9 Og den tredie Engel fulgte dem og sagde med høi Røst: Dersom Nogen tilbeder Dyret og dets Billede, og modtager Mærket i sin Pande eller i sin Haand, 10 han drikker og Guds Vredes Viin, som er iskjenket ublandet i hans Fortørnelses Kalk, og han skal pines med Ild og Svovel for de hellige Engles og for Lammets Aasyn. 11 Og deres Pines Røg opstiger i al Evighed; og de have ikke Hvile Dag eller Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og hvo, som annammer dets Navns Mærke. 12 Her er de Helliges Taalmodighed, her ere de, som bevare Guds Befalinger og Jesu Tro. 13 Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som sagde til mig: Skriv: Salige ere de Døde, som døe i Herren herefter. Ja Aanden siger, at de skulle hvile fra deres Arbeider, men deres Gjerninger følge med dem. 14 Og jeg saae, og see, en hvid Sky, og En sad paa Skyen, lig et Menneskes Søn, som havde en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Segel i sin Haand.
• Mika 5:4-7 : 4 Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker. 5 Og de skulle afæde Assurs Land ved Sværdet, og Nimrods Land i hans Døre; saa skal han redde (os) fra Assur, naar han kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Grændser. 6 Og det Overblevne af Jakob skal være midt iblandt mange Folk som en Dug fra Herren, som Regndraaber paa Urter, som ikke skal bie efter Nogen og ei vente paa Menneskens Børn. 7 Og det Overblevne af Jakob skal være iblandt Hedningerne, midt iblandt mange Folk, som en Løve iblandt Dyrene i Skoven, som en ung Løve iblandt Faarehjorde, hvilken, naar han gaaer over, da nedtræder og sønderriver han, og der er Ingen, som redder.
• Amos 9:8-9 : 8 See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren. 9 Thi see, jeg befaler det, og vil lade Israels Huus fare hid og did iblandt alle Hedningerne, som Kornet farer hid og did i Soldet, og der skal ikke falde en liden Steen til Jorden. 10 Alle Syndere af mit Folk skulle døe ved Sværdet, de, som sige: Ulykken skal ikke naae os eller komme os tilforn. 11 Paa den samme Dag vil jeg opreise Davids den faldne Hytte, og jeg vil gjærde Revnerne paa dem, og opreise det Nedbrudte derpaa, og bygge den som i gamle Dage; 12 paa det de skulle besidde det Overblevne af Edom og alle Hedningerne, som ere kaldte efter mit Navn, siger Herren, som gjør dette. 13 See, de Dage komme, siger Herren, at Plovmanden skal naae Høstmanden, og den, som træder Viindruer, (skal naae) den, som langsomt udkaster Sæden, og Bjergene skulle dryppe med Most, og alle Høiene smelte. 14 Og jeg vil omvende mit Folks Israels Fængsel, og de skulle bygge de ødelagte Stæder og boe (der), og plante Viingaarde og drikke Viin af dem, og de skulle gjøre Haver og æde Frugt af dem. 15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
• Esek 36:1-9 : 1 Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge, og du skal sige: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord: 2 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Fjenden sagde over eder: Ha! og: De evige Høie ere blevne os til Eiendom, 3 derfor spaa, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Fordi, ja fordi man haver ødelagt og opslugt eder trindt omkring fra, at I ere blevne det Overblevne af Hedningerne til Eiendom, og ere opkomne paa en (fremmed) Tunges Læbe, og (komne i et ondt) Rygte iblandt Folket, 4 derfor, Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne det Overblevne iblandt Hedningerne, der ere trindt omkring, til Rov og Bespottelse; 5 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Jeg haver visseligen talet i min brændende Nidkjærhed imod det Overblevne af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke have (selv) givet sig mit Land til Eiendom med ganske Hjertes Glæde, med Røven (efter deres) Sjæls (Lyst), paa det dets Forstæder maatte vorde (dem) til Rov; 6 derfor spaa om Israels Land, og du skal sige til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg, jeg haver talet i min Nidkjærhed og i min Grumhed; efterdi I have baaret Hedningernes Forsmædelse, 7 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Jeg, jeg haver opløftet min Haand (og svoret), at Hedningerne, som ere trindt omkring eder, de skulle selv bære deres Forsmædelse. 8 Men I, Israels Bjerge! skulle give eders Grene (igjen) og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de nærme sig at komme. 9 Thi see, jeg (vil komme) til eder, og jeg vil vende Ansigtet til eder, og I skulle dyrkes og saaes. 10 Og jeg vil formere Folket hos eder, det ganske Israels Huus altsammen, og Stæderne skulle blive beboede, og de ødelagte (Stæder) skulle bygges. 11 Ja, jeg vil formere Folk og Fæ hos eder, og de skulle blive mangfoldige og være frugtbare; og jeg vil lade eder boe der som i eders gamle (Tider), og gjøre eder godt (mere) end i eders Begyndelse, og I skulle fornemme, at jeg er Herren. 12 Og jeg vil gjøre, at Mennesker skulle gaae paa eder, (ja) mit Folk Israel, og de skulle eie dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gjøre dem barnløse. 13 Saa sagde den Herre Herre: Efterdi de sige til eder: Du (Land!) haver ædet Mennesker, og du haver været (et Land), som haver gjort dine Folk barnløse, 14 derfor skal du ikke ydermere æde Folk, og ei ydermere gjøre dine Folk barnløse, siger den Herre Herre. 15 Og jeg vil gjøre, at man ikke ydermere skal høre Hedningernes Forsmædelse over dig, og du skal ikke ydermere bære Folkenes Forhaanelse, og ikke gjøre dine Folk barnløse ydermere, siger den Herre Herre. 16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: 17 Du Menneskesøn! Israels Huus boede i deres Land, og de besmittede det ved deres Vei og ved deres Handeler; som en fraskilt Qvindes Ureenhed var deres Vei for mit Ansigt. 18 Og jeg udøste min Grumhed over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og (fordi) de havde besmittet det ved deres (stygge) Afguder. 19 Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve bortkastede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vei og efter deres Handeler. 20 Og der de vare komne til Hedningerne, derhen de kom, da vanhelligede de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Ere disse Herrens Folk, og ere de uddragne af hans Land? 21 Men jeg sparede (dem) for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Huus vanhelligede iblandt Hedningerne, der hvor de kom hen. 22 Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Jeg gjør det ikke for eders Skyld, (I af) Israels Huus! men for mit hellige Navns Skyld, hvilket I have vanhelliget iblandt Hedningerne, der hvor I kom hen. 23 Thi jeg vil helliggjøre mit det store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, som I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre Herre, naar jeg helliggjøres midt iblandt eder for eders Øine. 24 Thi jeg vil tage eder fra Hedningerne, og samle eder af alle Landene, og lade eder komme til eders Land (igjen). 25 Og jeg vil stænke reent Vand over eder, og I skulle blive rene; af alle eders Ureenheder og fra alle eders (stygge) Afguder vil jeg rense eder. 26 Og jeg vil give eder et nyt Hjerte, og give en ny Aand inden i eder, og borttage det Steenhjerte af eders Kjød, og give eder et Kjødhjerte. 27 Og jeg vil give min Aand inden i eder, og gjøre det, at I skulle vandre i mine Skikke, og holde og gjøre mine Rette. 28 Og I skulle boe i Landet, som jeg gav eders Fædre, og være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud. 29 Og jeg vil frelse eder af alle eders Ureenheder, og jeg vil kalde paa Kornet og formere det, og ikke sende Hunger over eder. 30 Og jeg vil formere Frugt paa Træerne og Grøde paa Marken, paa det I skulle ikke ydermere tage imod Hungers Forhaanelse iblandt Hedningerne. 31 Da skulle I komme eders de onde Veie ihu og eders Idrætter, som ikke vare gode; og I skulle væmmes ved eder selv for eders Misgjerninger og for eders Vederstyggeligheder. 32 (Dette) gjør jeg ikke for eders Skyld, siger den Herre Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder for eders Veie, (I af) Israels Huus! 33 Saa sagde den Herre Herre: Paa den Dag, jeg skal rense eder af alle eders Misgjerninger, da vil jeg lade Stæderne beboes, og de øde (Stæder) skulle bygges. 34 Og det ødelagte Land skal dyrkes, istedetfor at det var (aldeles) øde for Enhvers Øine, som gik igjennem (det). 35 Og de skulle sige: Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og de øde og de ødelagte og de nedbrudte Stæder ere faste (og) beboede. 36 Og Hedningerne, som blive tilovers trindt omkring eder, skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver bygget de Nedbrudte, plantet de Ødelagte; jeg, Herren, jeg haver talet og gjort (det). 37 Saa sagde den Herre Herre: Jeg vil endnu i dette (Stykke) lade mig adspørges af Israels Huus til at gjøre ved dem (dette): Jeg vil formere dem med Mennesker som med Faar.
• Sak 14:20-21 : 20 Paa den samme Dag skal staae paa Hestenes Bjælder: Herrens Hellighed, og (hver af) Gryderne i Herrens Huus skal være som Bækkenerne for Alteret. 21 Thi hver Gryde i Jerusalem og i Juda skal være hellig for den Herre Zebaoth, og alle de, som offre, skulle komme og tage af dem og syde i dem, og der skal ingen Cananiter ydermere være i den Herre Zebaoths Huus paa den samme Dag.