Salmenes bok 119:92
Dersom din Lov ikke havde været min (store) Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Dersom din Lov ikke havde været min (store) Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
142Din Retfærdighed er Retfærdighed evindelig, og din Lov er Sandhed.
143Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
76Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
174Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
175Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.
71Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
72Din Munds Lov er mig bedre end tusinde (Stykker) Guld og Sølv.
50Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.
51De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
52Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
53Der betog mig en heftig Bevægelse for de Ugudelige, som forlade din Lov.
54Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
93Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.
94Jeg hører dig til, frels mig, thi jeg søger dine Befalinger.
95De Ugudelige biede (og agtede) paa mig at omkomme mig; (men) jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
153See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
67Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
16Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
17Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa et Lidet nær boet i det Stille.
87De havde paa et Lidet nær udryddet mig paa Jorden; men jeg, jeg forlod ikke dine Befalinger.
88Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
107Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
47Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
97Hvor haver jeg din Lov kjær! den er min Betænkning den ganske Dag.
159See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
61De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.
56Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
5Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
34Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
136Der nedfløde Vandstrømme af mine Øine, fordi de ikke holdt din Lov.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
18Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
40See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
102Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
91De bestaae endnu denne Dag efter dine Domme, thi de ere alle dine Tjenere.
28Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
24Jeg forlyster mig i dine Vidnesbyrd, de ere mine Raadgivere.
162Jeg glædede mig over dit Ord, som den, der finder et stort Bytte.
109Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.
110De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.
18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
112Jeg bøiede mit Hjerte til at gjøre efter dine Skikke evindeligen, indtil Enden.
82Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
20Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
43Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
117Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.