Salmene 119:85
De Hovmodige grove Grave for mig, hvilket ikke er efter din Lov.
De Hovmodige grove Grave for mig, hvilket ikke er efter din Lov.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.
78 Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
86 Alle dine Bud ere Sandhed; de forfølge mig med Løgn; hjælp mig.
87 De havde paa et Lidet nær udryddet mig paa Jorden; men jeg, jeg forlod ikke dine Befalinger.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
69 De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
84 Hvor mange skulle din Tjeners Dage være? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
7 Thi de skjulte uden Aarsag deres Garn i en Grøft imod mig, de grove for min Sjæl uden Aarsag.
110 De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.
95 De Ugudelige biede (og agtede) paa mig at omkomme mig; (men) jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
21 Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
23 Der sadde ogsaa Fyrster, og de talede imod dig; men din Tjener taler om dine Skikke.
2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
15 Paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
122 Vær Borgen for din Tjener til det Gode, at de Hovmodige ikke maae gjøre mig Vold.
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
61 De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.
15 See, han undfanger Uret, og er frugtsommelig med Møie og føder Løgn.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
150 De nærmede sig, som efterjage (skalkagtige) Anslag, de vare langt borte fra din Lov.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.
158 Jeg haver seet dem, som handle fortrædeligen, og kjedes ved dem, thi de holde ikke dit Ord.
118 Du nedtræder alle dem, som fare vild fra dine Skikke, thi deres Svig er Løgn.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
3 Plovmændene pløiede paa min Ryg, de uddroge deres Furer langt.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.
3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
155 Salighed er langt fra de Ugudelige, thi de søge ikke dine Skikke.
53 Der betog mig en heftig Bevægelse for de Ugudelige, som forlade din Lov.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
141 Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
12 Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.
126 (Det er) Tid, at Herren gjør (noget derved); de have sønderrevet din Lov.
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.