Ordspråkene 19:12
Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen, men hans Bevaagenhed er som Dug paa Urter.
Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen, men hans Bevaagenhed er som Dug paa Urter.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
14Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
15I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
11Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.
2En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
35Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
13En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
15Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.
28Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.
29En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
18En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.
22En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
5Synger (Psalmer) for Herren, I hans Hellige, og takker ham til hans Helligheds Ihukommelse.
1Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
12Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul.
18at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
19Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).
1De Ugudelige flye, skjøndt der er Ingen, som forfølger (dem), men den Retfærdige skal være tryg som en ung Løve.
2For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.
2En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
6Han skal fare ned som Regn paa det afhugne (Græs), som Draaber, der vædske Jorden.
4Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?
18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
16En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
10da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.
32En Langmodig er bedre end en vældig (Mand), og den, som hersker over sin Aand, end den, der indtager en Stad.
28Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.
17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
15Ved Langmodighed bliver en Fyrste overtalt, og en blød Tunge sønderbryder Been.
11Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
4og som Lys om Morgenen, naar Solen opgaaer, om Morgenen, naar der ikke ere Skyer, naar Græsset (voxer) af Jorden af Solskin efter Regnen.
2Min Lærdom skal dryppe som Regnen, min Tale skal skyde som Duggen, som Støvregnen paa Græs og som Regndraaber paa Urter.
26Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
10Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
9Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
4Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.
1Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
19See, Herrens Storm skal udkomme med Grumhed, ja en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.
11Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?
18Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.
10Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.
30En stærk Løve, (som er) vældig iblandt Dyrene og vil ikke vende tilbage for Nogens Ansigt,
34Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag.
11See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
15Dog lader Stubben med dens Rødder i Jorden, og (han skal gaae) i Græs paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og han skal vædes med Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene i Urterne paa Jorden.
38Han haver som en ung Løve forladt sin Hule; thi deres Land er blevet en Forskrækkelse for Fordærverens Grumheds Skyld og for hans grumme Vredes Skyld.
5Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):
21Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.
23De Retfærdiges Begjæring er visseligen god, men de Ugudeliges Haab er til Fortørnelse.