Ordspråkene 25:2
Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at randsage en Ting.
Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at randsage en Ting.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Himmelens Høihed og Jordens Dybhed og Kongers Hjerte ere urandsagelige.
4 Borttag Skummet fra Sølvet, saa faaer Guldsmeden et Kar ud (deraf).
1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Ezechias's, Judæ Konges, Mænd have overført:
27 At æde megen Honning er ikke godt, (ei heller er det) en Ære, naar (Folk) randsage deres (egen) Ære.
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
14 derfor, see, jeg vil blive ved at handle underligen med dette Folk, paa det Underligste, ja paa det Underligste; thi deres Vises Viisdom skal forgaae, og deres Forstandiges Forstand skal skjule sig.
15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
24 Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?
25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.
29 Dine Tanker, o Konge! opstege hos dig paa din Seng, om hvad der skulde skee derefter, og den, som aabenbarer hemmelige Ting, kundgjorde dig, hvad der skal skee.
30 Og mig (anlangende), dette Hemmelige er mig aabenbaret, ikke af den Viisdom, som er i mig fremfor alle dem, der leve, men derfor, at Udtydningen skulde gives Kongen tilkjende, og du maatte vide dit Hjertes Tanker.
22 Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han veed, hvad der er i Mørket, og Lyset boer hos ham.
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
7 men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, hvilken var skjult, (og) hvilken Gud haver forud beskikket før Verdens (Begyndelse), til vor Herlighed,
11 Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.
12 at kundgjøre hans Vælde for Menneskens Børn, og hans Riges herlige Ære.
14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.
21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
29 De skjulte Ting ere for Herren vor Gud, men de aabenbarede ere for os, og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gjøre alle denne Lovs Ord.
6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
17 at Mennesket skal borttage sin Gjerning, og at han maa skjule Hovmodighed for en Mand,
23 Og alle Landets Konger søgte at see Salomos Ansigt for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.
20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!
11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
12 Naar Retfærdige fryde sig, (da er der) stor Ære, men naar Ugudelige opstaae, skal man lede efter Folk.
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
18 det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,
17 Thi der er Intet skjult, som jo skal blive aabenbaret, og Intet er hemmeligt, som man jo skal faae at vide, og som jo skal komme for Lyset.
13 Og jeg gav mit Hjerte til at randsage og at opsøge med Viisdom om alt det, som skeer under Himmelen; saadan ond Møie haver Gud givet Menneskens Børn at plage sig derudi.
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
17 da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.
27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.
35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
10 Men os haver Gud aabenbaret det formedelst sin Aand; thi Aanden randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.
24 Og (af) alle Lande søgte de Salomo for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.
28 Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.
10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
21 Thi den er skjult for alle Levendes Øine, den er og skjult for Fuglene under Himmelen.
1 Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.
9 Udfør din Sag mod din Næste, men aabenbar ikke en Andens Hemmelighed,
15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
12 saa være Viisdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadan som de Konger, der have været før dig, ikke have havt, og efter dig skal saadan ikke være.
4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
2 Men Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet hemmeligt, som man jo skal faae at vide.