Ordspråkene 23:2
og sæt en Kniv paa din Strube, om du haver Begjærlighed.
og sæt en Kniv paa din Strube, om du haver Begjærlighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Naar du sidder at æde med en Regent, da betragt flittig, hvem (du haver) for dit Ansigt,
3 Hav ikke Lyst til hans velsmagende (Mad), thi det er falskt Brød.
6 Æd ikke Brød hos (En, der haver) et ondt Øie, og hav ikke Lyst til hans velsmagende (Mad).
7 Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
20 Vær ikke iblandt Viindrankere, iblandt Kjødfraadsere for sig.
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).
2 En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
3 Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
4 Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.
16 Naar Manden sagde til ham: De skulle aldeles gjøre Røgoffer af det Fede, som (det bør sig) idag, siden tag dig, saasom dit Hjerte begjærer, da sagde han til ham: Nu skal du dog give, og hvis ikke, vil jeg tage med Magt.
14 Du, du skal æde og ikke mættes, og din Fornedrelse (skal skee) midt iblandt dig, og du skal flytte (Noget) og ikke udfrie det, og hvad du udfrier, vil jeg give til Sværdet.
16 Haver du fundet Honning, (da) æd din Nødtørft, at du ei maaskee skal mættes deraf og udspye det.
8 Men du Menneskesøn! hør, hvad jeg siger til dig: Du skal ikke være gjenstridig som det gjenstridige Huus; oplad din Mund og æd det, som jeg giver dig.
25 En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.
23 Dog hold fast, at du ikke æder Blodet, thi Blodet, det er Sjælen; derfor skal du ikke æde Sjælen med Kjødet.
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
7 Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.
25 Du skal ikke æde det, at det maa gaae dig vel, og dine Børn efter dig, naar du haver gjort det, som ret er for Herrens Øine.
20 Men dersom I vægre eder og ere gjenstridige, da skulle I fortæres af Sværd, thi Herrens Mund haver talet det.
22 Og I skulle gjøre, saasom jeg gjorde; I skulle ikke skjule Skjægget over Munden, og ikke æde Folks Brød.
30 Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.
21 Dersom din Fjende hungrer, bespiis ham med Brød, og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
5 Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.
8 Lad Forfængelighed og Løgns Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, (men) uddeel til mig mit beskikkede Brød.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
25 Men gjøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.
11 Red dem, som ere grebne til Døden, som ere snublende (og nær ved) at ihjelslaaes, dersom du vilde holde dig tilbage (fra dem).
14 Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe.
20 Naar Herren din Gud gjør dit Landemærke videre, saasom han haver tilsagt dig, og du siger: Jeg vil æde Kjød, efterdi din Sjæl haver Lyst til at æde Kjød, saa maa du æde Kjød efter al din Sjæls Lyst.
21 Det er ikke godt at ansee en Person; thi en Mand kan overtræde for et Stykke Brøds Skyld.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
6 Ær dig ikke selv for Kongens Ansigt, og staa ikke i de Mægtiges Sted.
21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.
17 Falskheds Brød smager en Mand vel, men siden bliver hans Mund fuld af Gruus.
17 Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
22 Ved en Tjener, naar han regjerer, og en Daare, naar han bliver mæt af Brød,
2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
13 Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.
12 at du ikke skal æde og blive mæt, og bygge gode Huse og boe deri,
2 der Doeg, den Edomiter, kom og gav Saul tilkjende, og sagde ham: David er kommen i Achimelechs Huus.