Forkynneren 12:11
De Vises Ord ere som Braadde og som Søm, der ere dybt indslagne af Forsamlingernes Mestere; de ere givne af den ene Hyrde.
De Vises Ord ere som Braadde og som Søm, der ere dybt indslagne af Forsamlingernes Mestere; de ere givne af den ene Hyrde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og ydermere, fordi at Prædikeren er (bleven) viis, lærte han endnu Folket Kundskab, og mærkede og randsagede, (ja) beskikkede mange Ordsprog.
10 Prædikeren opsøgte for at finde behagelige Ord, og det, som er skrevet, er ret, (ja) Sandheds Ord.
12 Og ydermere skal du, min Søn! være paamindet af dem; der er ingen Ende paa at gjøre mange Bøger, og megen Læsning er Legems Arbeide.
7 Og en Tømmermand bestyrkede en Guldsmed, som gjorde med Hammeren (Blikket) glat, idet han slog paa Ambolten, sigende: Det er godt til at lodde med, og han befæstede det med Søm, at det ikke skulde bevæges.
11 (Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid.
12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
18 Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.
9 Hvo, som flytter Stene bort, skal faae Smerte af dem, hvo, der kløver Træer, skal komme i Fare derved.
10 Naar Jernet bliver sløvt, og han ikke skjærper Eggen, da maa han (siden) bruge megen Styrke (dertil), men Viisdom er nyttig til at gjøre (en Ting) ret.
17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
9 derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
15 Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en daarlig Hyrdes Redskab.
9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
7 Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
3 En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
25 Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
23 Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
12 Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd, og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.
10 Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
11 De ere ønskeligere end Guld, end meget (fiint) Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
6 For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.
11 Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
4 Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
14 Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
19 Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.