Forkynneren 12:11
De Vises Ord ere som Braadde og som Søm, der ere dybt indslagne af Forsamlingernes Mestere; de ere givne af den ene Hyrde.
De Vises Ord ere som Braadde og som Søm, der ere dybt indslagne af Forsamlingernes Mestere; de ere givne af den ene Hyrde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Og ydermere, fordi at Prædikeren er (bleven) viis, lærte han endnu Folket Kundskab, og mærkede og randsagede, (ja) beskikkede mange Ordsprog.
10Prædikeren opsøgte for at finde behagelige Ord, og det, som er skrevet, er ret, (ja) Sandheds Ord.
12Og ydermere skal du, min Søn! være paamindet af dem; der er ingen Ende paa at gjøre mange Bøger, og megen Læsning er Legems Arbeide.
7Og en Tømmermand bestyrkede en Guldsmed, som gjorde med Hammeren (Blikket) glat, idet han slog paa Ambolten, sigende: Det er godt til at lodde med, og han befæstede det med Søm, at det ikke skulde bevæges.
11(Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid.
12(Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
18Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.
9Hvo, som flytter Stene bort, skal faae Smerte af dem, hvo, der kløver Træer, skal komme i Fare derved.
10Naar Jernet bliver sløvt, og han ikke skjærper Eggen, da maa han (siden) bruge megen Styrke (dertil), men Viisdom er nyttig til at gjøre (en Ting) ret.
17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
11Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
24Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
6til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
9derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
15Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en daarlig Hyrdes Redskab.
9(Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
7Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
19Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
13I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
3En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
25Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
23Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
12Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd, og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.
10Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
11De ere ønskeligere end Guld, end meget (fiint) Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
12Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
14Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
6For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.
11Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
24Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
31Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
4Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
11Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
5og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
14Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
11Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
2til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
14Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
19Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.