Kolosserbrevet 3:22
I Tjenere! værer eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud;
I Tjenere! værer eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
5 I Tjenere! adlyder Eders timelige Herrer med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Eenfoldighed, som Christo;
6 ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men som Christi Tjenere, saa I gjøre Guds Villie af Hjertet,
7 tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker;
8 vidende, at hvad Godt Enhver gjør, det skal ham gjengjældes af Herren, hvad enten han er Tjener eller Fri.
9 Og I Herrer! gjører det Samme mod dem og lader Trudsel fare, vidende, at ogsaa Eders egen Herre er i Himlene, og Persons Anseelse er ikke hos ham.
23 og Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene,
24 vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christo.
9 Tjenere (formane du til) at være deres Herrer underdanige, at være velbehagelige i alle Ting, ikke sige imod,
10 ikke besvige, men bevise al god Troskab, at de kunne pryde Guds vor Frelsers Lærdom i alle Ting.
15 Thi saaledes er det Guds Villie, at I, ved at gjøre det Gode, skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie,
16 som de, der ere frie, dog ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
17 Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
18 I Tjenere! værer (eders) Herrer underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vrangvillige.
1 I Herrer! beviser Tjenerne, hvad ret og billigt er, vidende, at I og have en Herre i Himlene.
1 Saa Mange, som ere Trælle under Aaget, skulle holde deres Herrer al Ære værd, paa det Guds Navn og Lærdommen ikke skal bespottes.
2 Men de, der have troende Herrer, foragte dem ikke, fordi de ere Brødre, men tjene des hellere, efterdi de, som annamme deres gode Gjerning, ere troende og elskte. Lær dette og forman (dertil).
17 Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det (gjører) Alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.
18 I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
19 I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.
20 I Børn! værer Forældrene lydige i alle Ting; thi dette er velbehageligt for Herren.
21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
16 Vide I ikke, at hvem I fremstille eder selv til Lydighed som Tjenere, dens Tjenere ere I, hvem I adlyde, hvad enten (det er) Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
17 Adlyder eders Veiledere og værer dem hørige; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gjøre Regnskab, at de kunne gjøre det med Glæde og ikke sukkende, thi dette er eder ikke gavnligt.
1 Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at adlyde dem, at være redebonne til al god Gjerning,
21 og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.
22 I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
1 Desligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Qvindernes Omgjængelse,
2 naar de skue eders kydske Omgjængelse i (Herrens) Frygt.
5 Thi saaledes prydede og fordum de hellige Qvinder sig, som haabede paa Gud og vare deres egne Mænd underdanige;
6 som Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre; og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godt og ikke frygte for nogen Rædsel.
17 Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i eders Udlændigheds Tid,
22 Thi hvilken Træl, som er kaldet i Herren, han er Herrens Frigivne; desligeste og hvilken Fri, som er kaldet, han er Christi Træl.
23 I ere dyrekjøbte; vorder ikke Menneskers Trælle.
43 Du skal ikke strengeligen regjere over ham, men frygte for din Gud.
13 Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld, være sig en Konge, som den Ypperste,
24 Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed i eders ganske Hjerte; thi seer, hvor store Ting han gjør imod eder.
21 idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.
11 værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
12 Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;
5 Men dersom Tjeneren siger hart: Jeg elsker min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaae fri ud,
3 Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Bifald af den.
18 Thi hvo, som derudi tjener Christo, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene.
5 Derfor er det fornødent at være underdanig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.
6 Thi af samme Aarsag betale I dem og Skat; thi de ere Guds Tjenere, som just skulle stadigen tage vare paa dette.
7 Giver derfor Alle, hvad I ere (dem) skyldige: Den Skat, (som bør) Skat; den Told, (som bør) Told; den Frygt, (som bør) Frygt; den Ære, (som bør) Ære.
11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
15 Men værer altid rede til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,
24 Men en Herrens Tjener bør det ikke at stride, men at være mild imod Alle, beqvem til at lære, istand til at taale Ondt,
3 ikke som de, der ville herske over (Herrens) Arv, men som de, der blive Mønstre for Hjorden;