Kolosserbrevet 3:20
I Børn! værer Forældrene lydige i alle Ting; thi dette er velbehageligt for Herren.
I Børn! værer Forældrene lydige i alle Ting; thi dette er velbehageligt for Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, —
3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
5 I Tjenere! adlyder Eders timelige Herrer med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Eenfoldighed, som Christo;
21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
22 I Tjenere! værer eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud;
23 og Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene,
12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
17 Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det (gjører) Alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.
18 I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
19 I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.
6 for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,
9 Tjenere (formane du til) at være deres Herrer underdanige, at være velbehagelige i alle Ting, ikke sige imod,
16 Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.
4 som vel forestaaer sit eget Huus, som haver lydige Børn med al Ærbarhed,
4 Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
19 ær din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv.
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
1 Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn,
1 Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at adlyde dem, at være redebonne til al god Gjerning,
3 I skulle hver frygte sin Moder og sin Fader, og I skulle holde mine Sabbater; jeg er Herren eders Gud.
20 og siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Christi Navn;
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
6 som Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre; og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godt og ikke frygte for nogen Rædsel.
18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.
10 saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
14 Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,
3 thi dette er godt og behageligt for Gud, vor Frelser,
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
9 Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.
1 Desligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Qvindernes Omgjængelse,
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
22 og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham.
17 Adlyder eders Veiledere og værer dem hørige; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gjøre Regnskab, at de kunne gjøre det med Glæde og ikke sukkende, thi dette er eder ikke gavnligt.
7 tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker;
4 Men om nogen Enke haver Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise et gudfrygtigt Sindelag mod deres eget Huus og vederlægge Forældrene; thi dette er godt og behageligt for Gud.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
22 I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
16 Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!