1 Timoteusbrev 3:12
En (Menighedens) Tjener bør være een Qvindes Mand og vel forestaae sine Børn og sit eget Huus.
En (Menighedens) Tjener bør være een Qvindes Mand og vel forestaae sine Børn og sit eget Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Det er en troværdig Tale: Dersom Nogen begjærer et Biskop-Embede, han haver Lyst til en god Gjerning.
2 Derfor bør det en Biskop at være ustraffelig, een Qvindes Mand, aarvaagen, sindig, skikkelig, gjestfri, beqvem til at lære Andre,
3 ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding, men billig, ikke kivagtig, ikke pengegjerrig,
4 som vel forestaaer sit eget Huus, som haver lydige Børn med al Ærbarhed,
5 — thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han sørge for Guds Menighed? —
6 ikke En, som nylig er bleven en Christen, at han ikke skal opblæses og falde i Djævelens Dom.
7 Men han bør og have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor (Menigheden), at han ikke skal falde i Forhaanelse og Djævelens Snare.
8 Desligeste (bør det Menighedens) Tjenere at være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Viin, ikke til slet Vinding,
9 holdende fast ved Troens Hemmelighed i en god Samvittighed.
10 Men disse skulle og først prøves, siden maae de betjene Embedet, hvis de ere ustraffelige.
11 Desligeste (bør det deres) Hustruer (at være) ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting.
13 Thi de, som tjene vel (i Menigheden), de bane sig selv en god Vei og erhverve sig stor Frimodighed i Troen paa Christum Jesum.
6 saafremt en Saadan er ustraffelig, een Qvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.
7 Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, som en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding,
2 at de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Troen, Kjærligheden, Taalmodigheden;
3 desligeste, at de gamle Qvinder (skulle holde sig) i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være bagtalerske, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom;
4 saa at de oplære de unge Qvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn,
5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.
6 Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige,
14 Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
16 Dersom nogen troende Mand eller Qvinde haver Enker, da forsørge de dem, og lad ikke Menigheden besværes, at den kan forsørge de rette Enker.
17 De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom.
18 I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
19 I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.
20 I Børn! værer Forældrene lydige i alle Ting; thi dette er velbehageligt for Herren.
1 Desligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Qvindernes Omgjængelse,
2 naar de skue eders kydske Omgjængelse i (Herrens) Frygt.
24 Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.
25 I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
9 En Enke bør ikke udnævnes, naar hun er yngre end tredsindstyve Aar; (hun bør) have været een Mands Hustru
10 og have Vidnesbyrd for gode Gjerninger, at hun haver opfødt Børn, at hun haver gjerne laant Huus, at hun haver toet de Helliges Fødder, at hun haver forsørget de Betrængte, at hun haver lagt sig efter al god Gjerning.
5 Thi saaledes prydede og fordum de hellige Qvinder sig, som haabede paa Gud og vare deres egne Mænd underdanige;
6 som Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre; og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godt og ikke frygte for nogen Rædsel.
7 Desligeste skulle I Mænd leve med eders Hustruer, som med den svagere Deel, med Forstand og bevise dem Ære, da de ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, paa det eders Bønner ikke skulle forhindres.
22 I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
2 men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.
3 Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; men desligeste og Hustruen Manden.
2 gamle Qvinder som Mødre, unge som Søstre i al Kydskhed.
3 Hædre de Enker, som ere rette Enker.
4 Men om nogen Enke haver Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise et gudfrygtigt Sindelag mod deres eget Huus og vederlægge Forældrene; thi dette er godt og behageligt for Gud.
33 Iøvrigt skulle ogsaa I, hver især, elske Enhver sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.
12 Men Qvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
1 Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at adlyde dem, at være redebonne til al god Gjerning,
1 Saa Mange, som ere Trælle under Aaget, skulle holde deres Herrer al Ære værd, paa det Guds Navn og Lærdommen ikke skal bespottes.
34 tie eders Qvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger.
7 Forkynd og dette, paa det at de maae være ustraffelige.
9 Tjenere (formane du til) at være deres Herrer underdanige, at være velbehagelige i alle Ting, ikke sige imod,
3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
18 tilmed til dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt alle deres smaae Børn, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre, til den ganske Forsamling; thi de helligede sig i deres beskikkede (Embede) i Hellighed.
13 og agte dem overmaade høit i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes.