1 Timoteusbrev 3:11
Desligeste (bør det deres) Hustruer (at være) ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting.
Desligeste (bør det deres) Hustruer (at være) ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12En (Menighedens) Tjener bør være een Qvindes Mand og vel forestaae sine Børn og sit eget Huus.
13Thi de, som tjene vel (i Menigheden), de bane sig selv en god Vei og erhverve sig stor Frimodighed i Troen paa Christum Jesum.
7Men han bør og have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor (Menigheden), at han ikke skal falde i Forhaanelse og Djævelens Snare.
8Desligeste (bør det Menighedens) Tjenere at være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Viin, ikke til slet Vinding,
9holdende fast ved Troens Hemmelighed i en god Samvittighed.
10Men disse skulle og først prøves, siden maae de betjene Embedet, hvis de ere ustraffelige.
2at de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Troen, Kjærligheden, Taalmodigheden;
3desligeste, at de gamle Qvinder (skulle holde sig) i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være bagtalerske, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom;
4saa at de oplære de unge Qvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn,
5at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.
6Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige,
7idet du viser dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, og i din Lære Reenhed, Alvorlighed,
1Det er en troværdig Tale: Dersom Nogen begjærer et Biskop-Embede, han haver Lyst til en god Gjerning.
2Derfor bør det en Biskop at være ustraffelig, een Qvindes Mand, aarvaagen, sindig, skikkelig, gjestfri, beqvem til at lære Andre,
3ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding, men billig, ikke kivagtig, ikke pengegjerrig,
4som vel forestaaer sit eget Huus, som haver lydige Børn med al Ærbarhed,
5— thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han sørge for Guds Menighed? —
6saafremt en Saadan er ustraffelig, een Qvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.
7Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, som en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding,
8men gjestfri, elskende det Gode, sindig, retfærdig, hellig, kydsk,
1Desligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Qvindernes Omgjængelse,
2naar de skue eders kydske Omgjængelse i (Herrens) Frygt.
3Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
4men Hjertets skjulte Menneske i en sagtmodig og stille Aands uforkrænkelige Væsen, hvilket er meget kosteligt for Gud.
5Thi saaledes prydede og fordum de hellige Qvinder sig, som haabede paa Gud og vare deres egne Mænd underdanige;
6som Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre; og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godt og ikke frygte for nogen Rædsel.
7Desligeste skulle I Mænd leve med eders Hustruer, som med den svagere Deel, med Forstand og bevise dem Ære, da de ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, paa det eders Bønner ikke skulle forhindres.
18I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
19I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.
13Tilmed lære de ørkesløse at løbe omkring i Husene, dog ikke alene ørkesløse, men ogsaa med Sqvalder og (dem) uvedkommende Ting, idet de tale, hvad ikke sømmer sig.
14Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
9En Enke bør ikke udnævnes, naar hun er yngre end tredsindstyve Aar; (hun bør) have været een Mands Hustru
10og have Vidnesbyrd for gode Gjerninger, at hun haver opfødt Børn, at hun haver gjerne laant Huus, at hun haver toet de Helliges Fødder, at hun haver forsørget de Betrængte, at hun haver lagt sig efter al god Gjerning.
11Men undslaa dig for unge Enker; thi naar de af Kaadhed opsætte sig imod Christum, ville de giftes,
9desligeste og, at Qvinderne skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Tugtighed, ikke med Fletninger eller Guld eller Perler eller kostbart Klædebon,
10men, som det sømmer sig Qvinder, der bekjende sig til Gudsfrygt, med gode Gjerninger.
11Qvinden bør tage mod Lærdom i Stilhed med al Underdanighed.
12Men Qvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
24Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.
2gamle Qvinder som Mødre, unge som Søstre i al Kydskhed.
3Hædre de Enker, som ere rette Enker.
34tie eders Qvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger.
35Men ville de lære Noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det lader Qvinder ilde at tale i en Forsamling.
22I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
16Dersom nogen troende Mand eller Qvinde haver Enker, da forsørge de dem, og lad ikke Menigheden besværes, at den kan forsørge de rette Enker.
2Iøvrigt udkræves af Huusholdere, at de maae findes troe.
15Men hun skal frelses ved Børnefødsel, dersom de blive i Tro og Kjærlighed og Helliggjørelse med Tugt.
7Forkynd og dette, paa det at de maae være ustraffelige.
33Iøvrigt skulle ogsaa I, hver især, elske Enhver sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.
11Dog er hverken en Mand uden Qvinden, ei heller en Qvinde uden Manden i Herren.