Esekiel 13:17
Og du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod dit Folks Døttre, som spaae af deres eget Hjerte, og spaae imod dem.
Og du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod dit Folks Døttre, som spaae af deres eget Hjerte, og spaae imod dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! spaa imod Israels Propheter, som spaae; og du skal sige til dem, som spaae af deres (eget) Hjerte: Hører Herrens Ord.
3Saa sagde den Herre Herre: Vee over de daarlige Propheter, som gaae efter deres (egen) Aand og see Intet!
18Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Vee dem, som sye Puder over alle mine Hænder (og) Arme, og som gjøre Huer til Hoveder af alle Slags Væxt, til at jage Sjæle! mon I skulle jage mit Folks Sjæle, og holde eders Sjæle i Live?
19Og skulle I vanhellige mig for mit Folk for en Haandfuld Byg og for Stykker Brød, til at dræbe Sjæle, som ikke skulle døe, og til at dømme Sjæle til Liv, som ikke skulle leve, idet I lyve for mit Folk, for dem, som høre Løgn?
16(Det er) Israels Propheter, de, som spaae om Jerusalem, og de, som see Fredssyn for den, dog (der er) ingen Fred, siger den Herre Herre.
4Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Israels Bjerge, og spaa imod dem.
7Og du skal beskikke dit Ansigt og din blottede Arm til Jerusalems Beleiring, og du skal spaae imod den.
16Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
16Og Folket, for hvilket de spaae, skal være henkastet paa Jerusalems Gader for Hungerens og Sværdets Skyld, og skal Ingen have, som skal begrave dem, (ja) dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.
17Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øine rinde med Graad Nat og Dag, og holde ikke op; thi Jomfruen, mit Folks Datter, er forstyrret med stor Forstyrrelse, (hendes) Saar er meget svagt.
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Seirs Bjerg, og spaa imod det.
7Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?
8Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi I tale Forfængelighed og see Løgn, derfor, see, jeg (kommer) til eder, siger den Herre Herre.
9Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre,
30Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale om dig ved Væggene og i Dørene paa Husene, og den Ene taler til den Anden, (ja) hver til sin Broder, sigende: Kjære, kommer og hører, hvad det er for et Ord, som udgaaer fra Herren.
17Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! der vare to Qvinder, een Moders Døttre.
7Og du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, at, naar du hører Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.
28Og dens Propheter anstryge den med løs (Kalk), de see Forfængelighed og spaae dem Løgn, sigende: Saa sagde den Herre Herre, dog Herren haver ikke talet.
44See, hver, som bruger Ordsprog, skal bruge dette Ordsprog om dig, sigende: Som Moderen er, er hendes Datter.
25Og du Menneskesøn! mon ikke paa den Dag, naar jeg skal borttage fra dem deres Styrke, deres Prydelses Glæde, deres Øines Lyst og deres Sjæles Opløftelse, deres Sønner og deres Døttre,
20Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Zidon, og spaa imod den.
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Pharao, Kongen, af Ægypten, og spaa imod ham og imod al Ægypten.
3Og det skal skee, naar Nogen spaaer ydermere, da skal hans Fader og hans Moder, som avlede ham, sige til ham: Du skal ikke leve, thi du talede Løgn i Herrens Navn; og hans Fader og hans Moder, som avlede ham, skulle igjennemstikke ham, naar han spaaer.
4Og det skal skee paa den samme Dag, da skulle Propheterne beskjæmmes, hver formedelst sit Syn, naar han spaaer, og de skulle ikke føres i lodne Kapper for at lyve.
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Gog i Magogs Land, den Fyrste, (som er) den Øverste for Mesech og Thubal, og spaa imod ham.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
6(De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
16Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus.
2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
3Du Menneskesøn! disse Mænd have (høit) opsat deres (stygge) Afguder i deres Hjerte, og de satte deres Misgjernings Stød ret for deres Ansigt; skulde jeg endeligen adspørges af dem?
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge, og du skal sige: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! du boer midt iblandt det gjenstridige Huus, som have Øine at see med og see ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et gjenstridigt Huus.
20Men hører, I Qvinder! Herrens Ord, og eders Øre antage hans Munds Ord; og lærer eders Døttre (at holde) Klage, og (hver) Qvinde sin Næste (at holde) Klagemaal.
27Du Menneskesøn! see, Israels Huus siger: Det Syn, som denne seer, skal skee efter mange Aar, og han, han spaaer om Tider, (som ere) langt borte.
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Ammons Børn og spaa imod dem.
26Hvorlænge (skal det vare)? er der (en Drøm) i de Propheters Hjerte, som spaae Løgn? ja, (de ere) Propheter, (som spaae) deres Hjertes Bedrageri,
2Du Menneskesøn! spaa imod Israels Hyrder, spaa, og du skal sige til dem, til Hyrderne: Saa sagde den Herre Herre: Vee Israels Hyrder, som føde sig (selv)! skulde ikke Hyrderne føde Faarene?
36Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! mon du vil dømme Ohola og Oholiba (fri)? ja, forkynd dem heller deres Vederstyggeligheder.
1Og du Menneskesøn! spaa imod Gog, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til dig, Gog! du Fyrste, (som er) en Øverste for Mesech og Thubal.
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
16Og Herrens Ord skede til mig, sigende: