Esekiel 23:40
Og de sendte ogsaa efter Mænd, som skulde komme langt fra; som, da der var sendt Bud til dem, see, da kom de, og du badede dig for dem, sminkede dine Øine og prydede (dig) deiligen.
Og de sendte ogsaa efter Mænd, som skulde komme langt fra; som, da der var sendt Bud til dem, see, da kom de, og du badede dig for dem, sminkede dine Øine og prydede (dig) deiligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
41Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa.
42Der den Lyd af Mangfoldigheden var stillet hos hende, du bleve, foruden (de ypperlige) Folk, af den (menige) Mand førte (hertil, nemlig) Sabæer af Ørken; og de gave Armbaand paa deres Hænder og en deilig Krone paa deres Hoveder.
43Og jeg sagde om hende, som var gammel i Horerier: Nu skal man tilgavns bedrive Horeri med hende, medens hun (er til).
10Og jeg klædte dig med stukkede (Klæder) og iførte dig Skoe af Grævlingeskind, og jeg bandt om dig med (kosteligt) Linned og klædte dig med Silke.
11Og jeg prydede dig saare, og gav Armbaand om dine Hænder og en Kjæde om din Hals.
12Og jeg gav dig Smykke paa dit Ansigt, og Ringe i dine Øren, og en deilig Krone paa dit Hoved.
13Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var (kosteligt) Linned og Silke og stukket (Arbeide); du aad (fiint) Meel og Honning og Olie, og du blev saare meget deilig og fik Lykke til Riget.
14Og dit Navn udkom iblandt Hedningerne for din Deiligheds Skyld; thi den var fuldkommen ved min Prydelse, som jeg havde sat paa dig, siger den Herre Herre.
15Men du forlod dig paa din Deilighed, og du bedrev Horeri, fordi du var navnkundig, og udøste dit Horeri over hver, som gik forbi; ham blev (den til Deel).
16Og du tog af dine Klæder, og gjorde dig brogede Høie, og bedrev Horeri paa dem, (hvilket) ikke haver været og ei skal skee (mere).
17Du tog og din Prydelses Tøi af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bedrev Horeri med dem.
18Og du tog dine stukkede Klæder og klædte dem (dermed), og du lagde min Olie og min Røgelse for deres Ansigter.
30Og du Forstyrrede! hvad vil du gjøre? om du end iførte dig Purpur, om du end prydede dig med Guldprydelse, om du end vilde gnide dit Ansigt med Sminke, skal du dog smykke dig forgjæves; (thi) de, som brændte af Kjærlighed imod dig, have foragtet dig, de skulle søge efter dit Liv.
8Og du satte den Ihukommelse bag Døren og Dørstolpen; thi du blottede dig, (der du veg) fra mig, og gik op, du udvidede dit Leie og gjorde dig (Pagt) med (Nogle) af dem, du elskede deres Leie paa hver Plads, du saae (dem).
9Og du lod dig see for Kongen med Olie, og formerede dine vellugtende Salver, og du sendte dine Bud hen indtil langt fraliggende (Stæder), og fornedrede dig indtil Helvede.
13Og jeg saae, at hun var besmittet; de havde begge een Vei.
14Og hun lagde til sit Horeri; (thi) der hun saae malede Mænd paa Væggen, de Chaldæers Billeder, malede med den røde (Farve),
15ombundne med Bælte om deres Lænder, som havde overhængende, farvede (Huer) paa deres Hoveder, allesammen af Udseende som Høvedsmænd, efter Babels Børns, de Chaldæers, Lignelse, (som de bære i) deres Fædreneland,
16da brændte hun af Kjærlighed mod dem, saasnart hun ansaae dem med sine Øine; og hun sendte Bud til dem til Chaldæa.
17Og Babels Børn kom til hende, at ligge (hos hende) af Kjærlighed, og de besmittede hende med deres Horeri; og hun besmittede sig med dem, derefter blev hendes Sjæl dragen fra dem.
37Thi de have horet, og der er Blod paa deres Hænder, og de have bedrevet Horeri med deres (stygge) Afguder; tilmed lode de deres Børn, som de havde avlet mig, gaae igjennem (Ilden) for dem, at fortæres.
38Ydermere have de gjort mig dette: De have besmittet min Helligdom paa den samme Dag, og vanhelliget mine Sabbater.
39Thi da de havde slagtet deres Børn for deres (stygge) Afguder, da gik de samme Dag i min Helligdom, at vanhellige den; og see, saaledes have de gjort midt udi mit Huus.
30(saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder.
24da byggede du dig en Hvælving, og gjorde dig en Høi i hver Gade.
25Foran paa alle Veie byggede du din Høi, og gjorde din Deilighed til Vederstyggelighed, og adskilte dine Fødder imod hver, som gik forbi, og bedrev dine mange Horerier.
26Og du bedrev Horeri med Ægypti Børn, dine Naboer, som havde stort Kjød; og du gjorde dit Horeri mangfoldigt til at opirre mig.
33Hvorfor vil du holde din Vei god, da du søger Kjærlighed? ja du haver endogsaa lært de onde Qvinder dine Veie.
20Og de havde sat deres Prydelses Deilighed til en Hovmod, og de gjorde deres Vederstyggeligheder (og) deres slemme (Afguders) Billeder deraf; derfor gjorde jeg dem det til Ureenhed.
26Og de skulle drage dine Klæder af dig, og tage din Prydelses Tøi.
4Du er bleven skyldig ved dit Blod, som du haver udøst, og haver besmittet dig med de (stygge) Afguder, som du gjorde, og gjort, at dine Dage nærme sig, og du er kommen til dine Aar; derfor haver jeg gjort dig til Forhaanelse iblandt Hedningerne og til Spot for alle Landene.
5Baade de, som ere nær, og de, som ere langt fra dig, skulle bespotte dig, du, som er besmittet af Navnet, (hos hvem der er) megen Forstyrring.
22Og I skulle holde ureent det, som dine udskaarne Billeder af Sølv ere beslagne med, og dit støbte Guldbilledes Livkjortel; du skal bortkaste dem ligesom (en Qvindes) besmittede Klud; far ud! skal du sige til (hver af) dem.
22Thi om du end vilde toe dig med Salpeter og tage dig megen Sæbe, (da) er (dog) din Misgjerning fuld af Pletter for mit Ansigt, siger den Herre Herre.
23Hvorledes (tør) du sige: Jeg er ikke ureen, jeg vandrede ikke efter Baalim? see din Vei i Dalen, kjend, hvad du haver gjort, du lette Veiløber, der løber hid og did paa dine (egne) Veie!
36Saa sagde den Herre Herre: Fordi du udøser dine Kobberpenge, og din Blusel er blottet i dine Horerier for dine Bolere, og for alle dine vederstyggelige (stygge) Afguder, og efter dine Børns Blod, som du haver givet dem,
37derfor, see, jeg samler alle dine Bolere, hvilke du haver været behagelig, og alle dem, som du elskede, med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra, og blotte din Blusel for dem, og de skulle see al din Blusel.
20de deilige (Huer) og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Armringene,
2Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
5Og det skal skee, at hver, som kalder paa Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal være Raad til at undkomme, saasom Herren haver sagt, og hos de Øvrige, som Herren kalder.
15Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.
39Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot.
29Og du gjorde dit Horeri mangfoldigt i Canaans Land indtil Chaldæa; du blev ikke end dermed mæt.
30Hvor vansmægtet er dit Hjerte, siger den Herre Herre, idet du gjør alle disse Ting, som er en mægtig Horkones Gjerning,
31idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn;
7Og hun bedrev sit Horeri med dem, med alle udvalgte (Karle) af Assurs Børn; og med alle, imod hvilke hun brændte af Kjærlighed, med alle deres (stygge) Afguder besmittedes hun.
10See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
41Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild, og udføre (mine) Domme over dig for mange Qvinders Øine; og jeg vil komme dig til at høre op fra at være en Hore, og du skal heller ikke give Horeløn ydermere.
22Og ved alle dine Vederstyggeligheder og dine Horerier haver du ikke kommet ihu din Ungdoms Dage, der du var nøgen og blot, nedtraadt i dit Blod.
20Og du tog dine Sønner og dine Døttre, som du fødte mig, og offrede dem for dem til at fortære; mon det være Lidet af dine Horerier?