Esekiel 43:10
Du Menneskesøn! forkynd Israels Huus om dette Huus, at de maae skamme sig for deres Misgjerninger; og lad dem maale en Lignelse (deraf).
Du Menneskesøn! forkynd Israels Huus om dette Huus, at de maae skamme sig for deres Misgjerninger; og lad dem maale en Lignelse (deraf).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og om de skamme sig for alt det, som de have gjort, (da) lad dem vide Husets Skikkelse, og Ordningen derudi, og Udgangene deraf, og Indgangene dertil, og alle dets Skikkelser, og alle Skikke deri, ja alle dets Skikkelser og alle dets Love, og skriv det for deres Øine; og de skulle holde al dets Skikkelse og alle dets Skikke, og gjøre dem.
12Denne er Husets Lov: Paa Bjergets Top, i al dets Grændse aldeles trindt omkring (skal der være) det Allerhelligste; see, denne er Husets Lov.
3Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten.
4Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer.
5Og see, (der gik) en Muur udenom Huset trindt omkring, og i Mandens Haand var det Maalerør, sex Alen (langt, saa hver var en almindelig) Alen og en Haandbred, og han maalte Bygningens Bredde, eet Rør, og Høiden, eet Rør.
2Du Menneskesøn! du boer midt iblandt det gjenstridige Huus, som have Øine at see med og see ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et gjenstridigt Huus.
3Derfor, du Menneskesøn! gjør dig Flyttetøi, og flyt om Dagen derfra for deres Øine; og du skal flytte fra dit Sted til et andet Sted for deres Øine, om de maaskee vilde see det, enddog de ere et gjenstridigt Huus.
31Da skulle I komme eders de onde Veie ihu og eders Idrætter, som ikke vare gode; og I skulle væmmes ved eder selv for eders Misgjerninger og for eders Vederstyggeligheder.
32(Dette) gjør jeg ikke for eders Skyld, siger den Herre Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder for eders Veie, (I af) Israels Huus!
5Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! sæt dit Hjerte (hertil), og see med dine Øine, og hør med dine Øren alt det, som jeg taler med dig om alle Herrens Huses Skikke og om alle dets Love, og sæt dit Hjerte (til at agte) paa Indgangen i Huset (tillige) med alle Helligdommens Udgange.
6Og du skal sige til det gjenstridige (Folk), til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Israels Huus! I gjøre (for) meget (deraf) med alle eders Vederstyggeligheder,
6Og jeg hørte En tale til mig af Huset, og der var en Mand, som stod hos mig.
7Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! (dette) er min Thrones Sted og mine Fødders Saalers Sted, der hvor jeg vil boe midt iblandt Israels Børn evindeligen; og (de af) Israels Huus skulle ikke ydermere besmitte mit hellige Navn, de og deres Konger, med deres Horeri og med deres Kongers (døde) Kroppe paa deres Høie,
8idet de satte deres Dørtærskel hos min Dørtærskel, og deres Dørstolpe hos min Dørstolpe, og (der var ikkun) en Væg imellem mig og imellem dem; og de have besmittet mit hellige Navn med deres Vederstyggeligheder, som de have gjort, og jeg haver fortæret dem i min Vrede.
9(Men) nu skulle de kaste deres Horeri og deres Kongers (døde) Kroppe (langt) bort fra mig, og jeg vil boe midt iblandt dem evindeligen.
6Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! seer du, hvad disse gjøre? (nemlig) de store Vederstyggeligheder, som de af Israels Huus gjøre her, at (jeg maa) vige langt fra min Helligdom; men du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder.
16Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17Du Menneskesøn! Israels Huus boede i deres Land, og de besmittede det ved deres Vei og ved deres Handeler; som en fraskilt Qvindes Ureenhed var deres Vei for mit Ansigt.
4Kan du (vel) dømme dem (fri), kan du (vel) dømme dem (fri), du Menneskesøn? giv dem deres Fædres Vederstyggeligheder tilkjende.
9Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du?
9Efter alle de Ting, som jeg vil vise dig, Tabernaklets Lignelse og alle dets Redskabers Lignelse, saaledes skulle I gjøre det.
1Og du Menneskesøn! tag dig en Muursteen, og du skal lægge den for dit Ansigt og tegne derpaa Jerusalems Stad.
12Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet, hvad de Ældste af Israels Huus gjøre i Mørket, hver i sit med Billeder beprydede (inderste) Kammer? thi de sige: Herren seer os ikke, Herren haver forladt Landet.
13Og han sagde til mig: Du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder, som de gjøre.
4Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.
10Og du Menneskesøn! siig til Israels Huus: I tale saaledes, sigende: Fordi vore Overtrædelser og vore Synder ere over os, saa forsvinde vi i dem, hvorledes kunne vi da leve?
43Og der skulle I ihukomme eders Veie og alle eders Handeler, med hvilke I ere besmittede, og I skulle væmmes ved eder selv for alle eders Ondskaber, som I have gjort.
26Ligesom en Tyv beskjæmmes, naar han findes, saa ere de af Israels Huus blevne tilskamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Propheter,
17Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse.
9Og han sagde til mig: Gak ind, og see de onde Vederstyggeligheder, som de gjøre her.
2Du Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder.
4Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!
2Du Menneskesøn! fremsæt en mørk Tale, og siig en Lignelse til Israels Huus.
27Derfor tal, du Menneskesøn! til Israels Huus, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Eders Fædre have endnu hermed forhaanet mig, idet de have forgrebet sig saare imod mig.
4Og du, lig paa din venstre Side, og du skal lægge Israels Huses Misgjerning derpaa; saa mange Dage, som du ligger derpaa, (saa længe) skal du bære deres Misgjerning.
5Og jeg, jeg vil gjøre dig deres Misgjernings Aar til Dages Tal, tre hundrede og halvfemsindstyve Dage; og (saa længe) skal du bære Israels Huses Misgjerning.
30Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Ere I (ikke) besmittede paa eders Fædres Vei, og bedrive I ikke Horeri efter deres Vederstyggeligheder?
11paa det de af Israels Huus skulle ikke ydermere fare vild bag fra mig, ei heller besmitte sig ydermere med alle deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud, siger den Herre Herre.
11Og David gav Salomo, sin Søn, en Lignelse paa Forhuset og hans Huse og hans Skatkammere og hans Sale og hans inderste Kammere og Naadestolens Huus,
5at (jeg kan) gribe Israels Huus i deres Hjerte, fordi de vege fra mig allesammen ved deres (stygge) Afguder.
6Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Omvender eder og lader eder omvende fra eders (stygge) Afguder, og vender eders Ansigter af fra alle eders Vederstyggeligheder.
30Derfor vil jeg dømme hver af eder, o Israels Huus! efter hans Veie, siger den Herre Herre; (derfor) omvender eder og lader eder omvende af alle eders Overtrædelser, saa skal Misgjerning ikke være eder til et Stød.
36Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! mon du vil dømme Ohola og Oholiba (fri)? ja, forkynd dem heller deres Vederstyggeligheder.
17Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne.
15Og han fuldendte Maalene i det inderste Huus og førte mig ud til Portens Vei, som var vendt mod Østen, og han maalte den trindt omkring.
18Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre: Disse ere Alterets Skikke paa den Dag, det gjøres, til at offre Brændoffer derpaa og til at stænke Blod derpaa.
3Du Menneskesøn! disse Mænd have (høit) opsat deres (stygge) Afguder i deres Hjerte, og de satte deres Misgjernings Stød ret for deres Ansigt; skulde jeg endeligen adspørges af dem?
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.
15Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet (det); du skal endnu atter see større Vederstyggeligheder end disse.
2Og du Menneskesøn! kan du dømme (fri), kan du dømme (fri) den blodskyldige Stad? ja, kundgjør den alle sine Vederstyggeligheder.