1 Mosebok 12:13

Original Norsk Bibel 1866

Kjære, siig, at du er min Søster, at det kan gaae mig vel for din Skyld, og min Sjæl maa leve formedelst dig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 26:7 : 7 Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, (sigende): at ikke maaskee Mændene paa dette Sted skulle slaae mig ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun er deilig af Udseende.
  • 1 Mos 20:2 : 2 Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.
  • 1 Mos 20:5 : 5 Haver han ei selv sagt til mig: Hun er min Søster? og hun, ja hun haver ogsaa selv sagt: Han er min Broder; i mit Hjertes Oprigtighed og med uskyldige Hænder gjorde jeg dette.
  • 1 Mos 20:12-13 : 12 Hun er dog ogsaa i Sandhed min Søster, min Faders Datter, men ikke min Moders Datter; og hun er bleven mig til Hustru. 13 Og det skede, den Tid Gud lod mig vanke hid og did af min Faders Huus, da sagde jeg til hende: Denne er den Barmhjertighed, som du skal gjøre imod mig: Paa hvert det Sted, hvor vi komme hen, saa siig om mig: Han er min Broder.
  • 1 Mos 11:29 : 29 Og Abram og Nachor toge sig Hustruer: Abrams Hustrues Navn var Sarai, og Nachors Hustrues Navn Milka, Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.
  • Sal 146:3-5 : 3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse. 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag). 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
  • Jes 57:11 : 11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?
  • Jer 17:5-8 : 5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren. 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der). 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er. 8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
  • Esek 18:4 : 4 See, alle Sjæle, de ere mine, saavel Faderens Sjæl som Sønnens Sjæl, de ere mine; den Sjæl, som synder, den skal døe.
  • Matt 26:69-75 : 69 Men Peder sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: Du haver og været med Jesu den Galilæer. 70 Men han negtede (det) for dem alle og sagde: Jeg veed ikke, hvad du siger. 71 Men der han gik ud i Forgaarden, saae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: Denne var og med Jesu den Nazaræer. 72 Og han negtede (det) atter med en Ed, sigende: Jeg kjender ikke det Menneske. 73 Men lidet derefter gik de Hosstaaende frem og sagde til Peder: Sandelig, du er og En af dem, thi og dit Maal røber dig. 74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det Menneske. Og strax goel Hanen. 75 Og Peder kom Jesu Ord ihu, der han sagde til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. Og han gik udenfor og græd bitterlig.
  • Joh 8:44 : 44 Den Fader, I ere af, er Djævelen, og I ville gjøre eders Faders Begjæringer. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af og blev ikke bestaaende i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgnen, taler han af sit Eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
  • Rom 3:6-8 : 6 Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden? 7 Ja! men dersom Guds Sandhed har end ydermere viist sig til hans Ære formedelst min Løgn, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder? 8 og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).
  • Rom 6:23 : 23 Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre.
  • Gal 2:12-13 : 12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen. 13 Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven med af deres Hykleri.
  • Kol 3:6 : 6 for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    10 Og der var Hunger i Landet; og Abram foer ned til Ægypten, at holde sig fremmed der; thi den Hunger var svar i Landet.

    11 Og det skede, der han nærmede sig at komme til Ægypten, sagde han til Sarai, sin Hustru: See nu, jeg veed, at du er en deilig Qvinde at see til.

    12 Og det vil skee, naar Ægypterne see dig og sige: Denne er hans Hustru, at de slaae mig ihjel og lade dig leve.

  • 79%

    11 Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: Her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted; og de maatte slaae mig ihjel for min Hustrues Skyld.

    12 Hun er dog ogsaa i Sandhed min Søster, min Faders Datter, men ikke min Moders Datter; og hun er bleven mig til Hustru.

    13 Og det skede, den Tid Gud lod mig vanke hid og did af min Faders Huus, da sagde jeg til hende: Denne er den Barmhjertighed, som du skal gjøre imod mig: Paa hvert det Sted, hvor vi komme hen, saa siig om mig: Han er min Broder.

  • 78%

    16 Og han gjorde Abram Godt for hendes Skyld; og han havde Faar og Fæ og Asener og Svende og Tjenestepiger og Aseninder og Kameler.

    17 Og Herren slog Pharao og hans Huus med store Plager for Sarai, Abrams Hustrues, Skyld.

    18 Da kaldte Pharao ad Abram og sagde: Hvi haver du gjort mig dette? hvi gav du mig ikke tilkjende, at hun er din Hustru?

    19 Hvorfor sagde du: Hun er min Søster? og jeg tog hende mig til Hustru; og nu, see, der er din Hustru, tag (hende) og gak.

  • 77%

    9 Da kaldte Abimelech ad Isak og sagde: Visseligen, see, hun er din Hustru, og hvorledes haver du sagt: Hun er min Søster? og Isak sagde til ham: Thi jeg tænkte: Maaskee jeg maatte slaaes ihjel for hendes Skyld.

    10 Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.

  • 14 Og det skede, der Abram kom i Ægypten, da saae de Ægypter Qvinden, at hun var meget deilig.

  • 77%

    12 Og nu, Kjære, sværger mig ved Herren, efterdi jeg gjorde Miskundhed mod eder, at I og ville gjøre Miskundhed imod min Faders Huus og give mig et sikkert Tegn,

    13 at I ville lade min Fader og min Moder og mine Brødre og mine Søstre leve, og alt det, de have, og frie vore Sjæle fra Døden.

  • 74%

    6 Saa boede Isak i Gerar.

    7 Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, (sigende): at ikke maaskee Mændene paa dette Sted skulle slaae mig ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun er deilig af Udseende.

  • 73%

    5 Haver han ei selv sagt til mig: Hun er min Søster? og hun, ja hun haver ogsaa selv sagt: Han er min Broder; i mit Hjertes Oprigtighed og med uskyldige Hænder gjorde jeg dette.

    6 Og Gud sagde til ham i Drømmen: Jeg, jeg veed ogsaa, at du gjorde det af et oprigtigt Hjerte, derfor haver jeg, jeg ogsaa forhindret dig, at du skulde ikke synde for mig; derfor haver jeg ikke tilstedt dig at røre ved hende.

    7 Og nu, lad Manden faae sin Hustru tilbage, thi han er en Prophet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du lader hende ikke komme tilbage, da vid, at du skal visseligen døe, du og Enhver, som dig hører til.

  • 8 Og Abram sagde til Loth: Kjære, lad ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere Mænd, (som ere) Brødre.

  • 2 Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.

  • 12 Og han sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, lad det vederfares idag for mig, og gjør Miskundhed mod min Herre Abraham.

  • 45 indtil din Broders Vrede vendes fra dig, og han glemmer det, du haver gjort ham; saa vil jeg sende (Bud) og hente dig derfra; hvi skulde jeg berøves ogsaa eder begge paa een Dag.

  • 23 Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke lyver for mig og min Søn, og for min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg haver gjort mod dig, skal du gjøre mod mig og mod Landet, i hvilket du haver været fremmed.

  • 18 Og Abraham sagde til Gud: Gid Ismael maatte leve for dit Ansigt!

  • 69%

    2 Og jeg vil gjøre dig til et stort Folk, og velsigne dig og gjøre dit Navn stort; og vær en Velsignelse.

    3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.

  • 11 Kjære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaae mig, ja Mødrene med Børnene.

  • 41 Da skal du være fri for min Ed, naar du kommer til min Slægt; og om de ikke ville give dig (hende), saa er du fri for min Ed.

  • 5 Saa tog Abram Sarai, sin Hustru, og Loth, sin Broders Søn, og al deres Eiendom, som de eiede, og de Personer, som de havde forskaffet sig i Charan; og de droge ud, for at reise til Canaans Land, og de kom til Canaans Land.

  • 14 Og naar det skeer, at (der kommer nu) en Pige, til hvilken jeg siger: Bøi nu din Krukke ned og lad mig drikke, og hun siger: Drik, og jeg vil endog give dine Kameler at drikke; (da lad det skee,) at hun er den, som du haver udseet til din Tjener Isak, og jeg derpaa kan kjende, at du haver gjort Miskundhed mod min Herre.

  • 2 Og Sarai sagde til Abram: See nu, Herren haver tillukket mig, at jeg kan ikke føde; Kjære, gak til min Pige, maaskee jeg kunde bygges af hende; og Abram adlød Sarai Røst.