1 Mosebok 19:15
Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Loth og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døttre, som ere tilstede, at du ikke og ødelægges i Stadens Misgjerning.
Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Loth og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døttre, som ere tilstede, at du ikke og ødelægges i Stadens Misgjerning.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Der han tøvede, da toge Mændene ham ved Haanden, og hans Hustru ved Haanden, og hans to Døttre ved Haanden, fordi Herren vilde spare ham; og de ledede ham ud og lode ham blive udenfor Staden.
17Og det skede, der de havde udledet dem udenfor, da sagde En: Frels dit Liv, see ikke bag dig, og bliv ikke i al denne Slette; frels dig paa Bjerget, at du ikke ødelægges.
18Da sagde Loth til dem: Ak nei, Herre!
19See nu, din Tjener haver fundet Naade for dine Øine, og du haver ladet din Miskundhed blive stor, som du haver beviist mig, at lade mig leve; og jeg, jeg kan ikke frie mig paa Bjerget, mig maatte komme noget Ondt til, at jeg døde.
4(Men) førend de lagde sig, da omringede Mændene af Staden, Mændene af Sodoma, Huset, baade Ung og Gammel, det ganske Folk allesteds fra.
5Og de kaldte ad Loth og sagde til ham: Hvor ere de Mænd, som kom til dig inat? led dem ud til os, at vi maae kjende dem.
6Da gik Loth ud til dem ad Døren, og lukkede Døren efter sig.
7Og han sagde: Mine Brødre, Kjære, gjører (dem) ikke Ondt.
8See, Kjære, jeg haver to Døttre, som ikke have kjendt Mand, Kjære, jeg vil lede dem ud til eder, gjører saa med dem, hvad eder godt synes; aleneste gjører disse Mænd Intet, thi derfor ere de komne under mit Tags Skygge.
9Og de sagde: Gak bedre hid! og de sagde: Denne Ene er kommen til at være en Fremmed (her), og vil endeligen dømme; nu, vi ville gjøre dig mere Ondt, end dem; saa trængte de saare hart ind paa Manden, paa Loth, og traadte til at bryde Døren op.
10Da udrakte Mændene deres Hænder, og toge Loth ind til sig i Huset, og lukkede Døren.
11Og de Mænd, som vare for Husets Dør, sloge de med Blindhed, baade Liden og Stor, og de søgte med Møie at finde Døren.
12Da sagde de Mænd til Loth: Haver du endnu her nogen Svigersøn, eller dine Sønner, eller dine Døttre, eller Nogen, som dig hører til i Staden, før (dem) ud af dette Sted.
13Thi vi skulle fordærve dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at fordærve det.
14Og Loth gik ud og talede med sine Svigersønner, som skulde tage hans Døttre, og sagde: Staaer op, gaaer ud af dette Sted, thi Herren vil fordærve Staden; men han syntes for sine Svigersønners Øine, som han gjækkede.
1Og de to Engle kom til Sodoma om Aftenen; men Loth sad i Sodoma Port; og der Loth saae dem, da stod han op (og gik) dem imøde, og bøiede Ansigtet til Jorden.
2Og han sagde: See, mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Huus, og bliver (her) inat, og lader toe eders Fødder, saa maae I staae aarle op og gaae eders Vei; og de sagde: Nei, men vi ville blive paa Gaden inat.
22Skynd dig, red dig der! thi jeg kan Intet gjøre, før du kommer derhen. Derfor kaldes den Stads Navn Zoar.
23Solen var opgangen over Jorden, og Loth kom til Zoar.
24Og Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovel og Ild fra Herren af Himmelen.
25Og han omkastede disse Stæder og den ganske Egn, og alle Indbyggerne i Stæderne, og Jordens Grøde.
26Da saae hans Hustru om bag sig og blev en Saltstøtte.
27Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, der, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.
28Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.
29Og det skede, der Gud fordærvede de Stæder i den Slette, da kom Gud Abraham ihu; og han lod lede Loth ud midt af Omkastelsen, der han omkastede de Stæder, som Loth boede udi.
30Og Loth gik op fra Zoar og blev paa Bjerget, og begge hans Døttre med ham; thi han frygtede at blive i Zoar; og han blev i Hulen, han og begge hans Døttre.
31Da sagde den Førstefødte til den Yngste: Vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Viis.
28Desligeste og, som det skede i Loths Dage; de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede.
29Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.
35Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Viin at drikke; saa gjorde den Yngste sig rede og laae hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod.
36Saa undfik begge Loths Døttre af deres Fader.
32Kommer Loths Hustru ihu.
6og gjorde Sodomas og Gomorras Steder til Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han satte dem til et Exempel for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudeligen,
7og udfriede den retfærdige Loth, som plagedes ved de Ugudeliges uteerlige Omgjængelse,
12Og de toge Loth og hans Gods, Abrams Broders Søns, og droge bort; men han boede i Sodoma.
10Og Loth opløftede sine Øine og saae den ganske Slette hos Jordanen, at den var vandrig overalt; førend Herren fordærvede Sodoma og Gomorra, var den som en Herrens Have, som Ægypti Land, der hvor man kommer til Zoar.
9Og Manden stod op for at gaae, han og hans Medhustru og hans Dreng; men hans Svoger, den unge Qvindes Fader, sagde til ham: See, Kjære, Dagen tager af, og det bliver Aften, Kjære, bliver Natten over; see, Dagen er ad Ende, bliv her inat og lad dit Hjerte være vel (tilmode), saa kunne I imorgen staae aarle op for (at gaae) eders Vei, og du kan gaae til dit Paulun.
12Abram boede i Canaans Land, og Loth boede i de Stæder i Sletten, og udslog Pauluner indtil Sodoma.
13Og de Mænd i Sodoma vare onde og syndede saare mod Herren.