1 Mosebok 20:1
Og Abraham reiste derfra i Landet Sønder paa, og boede imellem Kades og imellem Schur, og var fremmed i Gerar.
Og Abraham reiste derfra i Landet Sønder paa, og boede imellem Kades og imellem Schur, og var fremmed i Gerar.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.
17Saa drog Isak derfra, og satte Paulun i den Dal Gerar, og boede der.
6Saa boede Isak i Gerar.
34Og Abraham var fremmed i Philisternes Land en lang Tid.
9Og Abram reiste videre og vandrede mod Sønden.
10Og der var Hunger i Landet; og Abram foer ned til Ægypten, at holde sig fremmed der; thi den Hunger var svar i Landet.
1Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid; og Isak drog til Abimelech, Philisternes Konge, i Gerar.
2Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned i Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg siger til dig.
3Og han drog i sine Reiser fra Sønden og indtil Bethel, indtil det Sted, hvor hans Paulun var i Begyndelsen, imellem Bethel og imellem Ai,
15Og Abimelech sagde: See, mit Land er aabent for dig; du maa boe, hvor dig godt synes.
1Og Abram drog op af Ægypten, han og hans Hustru og alt det, han havde, og Loth med ham, mod Sønden.
10Og Abimelech sagde til Abraham: Hvad saae du paa, at du gjorde dette Stykke?
11Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: Her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted; og de maatte slaae mig ihjel for min Hustrues Skyld.
12Hun er dog ogsaa i Sandhed min Søster, min Faders Datter, men ikke min Moders Datter; og hun er bleven mig til Hustru.
13Og det skede, den Tid Gud lod mig vanke hid og did af min Faders Huus, da sagde jeg til hende: Denne er den Barmhjertighed, som du skal gjøre imod mig: Paa hvert det Sted, hvor vi komme hen, saa siig om mig: Han er min Broder.
31Og Tharah tog Abram, sin Søn, og Loth, Harans Søn, sin Søns Søn, og Sarai, sin Sønneqvinde, som var Abrams, hans Søns, Hustru; og de udgik med dem fra Ur i Chaldæa, at drage til det Land Canaan, og de kom til Charan og boede der.
19Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og fore tilsammen til Beershaba; thi Abraham boede i Beershaba.
62Og Isak kom gaaende fra den Brønd, (som kaldes) den Levendes, som seer mig; thi han boede i Landet imod Sønden.
18Saa udslog Abram Paulun, og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.
5Saa tog Abram Sarai, sin Hustru, og Loth, sin Broders Søn, og al deres Eiendom, som de eiede, og de Personer, som de havde forskaffet sig i Charan; og de droge ud, for at reise til Canaans Land, og de kom til Canaans Land.
6Og Abram drog igjennem i Landet, til det Sted Sichem, indtil More Lund; og Cananiten var da i Landet.
1Og Herren havde sagt til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Huus, til det Land, som jeg vil vise dig.
4Da udgik han af de Chaldæers Land og tog Bolig i Charan; og der hans Fader var død, bød (Gud) ham flytte derfra til dette Land, som I nu boe udi.
21Og han boede i den Ørken Paran; og hans Moder tog ham en Hustru af Ægypti Land.
17Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelech og hans Hustru og hans Tjenesteqvinder, og de fødte.
7Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru.
10Og Jakob drog ud fra Beershaba og gik til Charan.
16Saa stode Mændene op derfra og saae hen imod Sodoma; og Abraham gik med dem, til at ledsage dem.
15Og Gud sagde til Abraham: (Anlangende) Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.
23Og han drog op derfra til Beershaba.
27Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre, udi Kirjath-Arba, det er Hebron, der, hvor Abraham og Isak havde været Fremmede.
2Og Sara døde i Kirjath-Arba, det er Hebron, i Canaans Land; da kom Abraham, at sørge for Sara og at begræde hende.
5Og Svenden sagde til ham: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig til dette Land; skal jeg da endelig føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen af?