1 Mosebok 27:33

Original Norsk Bibel 1866

Da forfærdedes Isak med en stor Forfærdelse overmaade og sagde: Hvo (og) hvor er den, som fangede det Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg haver velsignet ham; han skal ogsaa være velsignet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 28:3-4 : 3 Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk. 4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham
  • Rom 11:29 : 29 Thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
  • Ef 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
  • Hebr 11:20 : 20 Formedelst Tro om det Tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau.
  • Job 21:6 : 6 Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.
  • Job 37:1 : 1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.
  • Sal 55:5 : 5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
  • Joh 10:10 : 10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og myrde og ødelægge; jeg er kommen, at de skulle have Liv, og have overflødigt.
  • Joh 10:28-29 : 28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand. 29 Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand.
  • Rom 5:20-21 : 20 Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere, 21 saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfærdighed til et evigt Liv formedelst Jesum Christum, vor Herre.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 27:29-32
    4 vers
    85%

    29Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!

    30Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt.

    31Og han beredte ogsaa en god Ret og bar ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staae op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig.

    32Da sagde Isak, hans Fader, til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din Førstefødte, Esau.

  • 1 Mos 27:18-27
    10 vers
    84%

    18Og han gik til sin Fader og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg; hvo er du, min Søn?

    19Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg Esau, den Førstefødte, haver gjort, saasom du sagde til mig; Kjære, staa op, sid og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig.

    20Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes haver du saa snart fundet det, min Søn? og han sagde: Fordi Herren din Gud skikkede mig det i Hænde.

    21Da sagde Isak til Jakob: Kom dog nær hid, og jeg vil føle paa dig, min Søn, om du er min Søn Esau, eller ei.

    22Og Jakob gik nær til sin Fader Isak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.

    23Og han kjendte ham ikke, thi hans Hænder vare laadne, som Esaus, hans Broders, Hænder; og han velsignede ham.

    24Og han sagde: Du, er du denne min Søn Esau? og han sagde: Jeg er.

    25Da sagde han: Bring mig (det) hid, og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa bragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Viin, og han drak.

    26Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kjære, kom nær og kys mig, min Søn!

    27Og han kom nær og kyssede ham, og han lugtede Lugten af hans Klæder, og velsignede ham og sagde: See, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren haver velsignet.

  • 1 Mos 27:34-39
    6 vers
    83%

    34Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig, og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!

    35Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.

    36Da sagde han: Mon man dog haver derfor kaldet hans Navn Jakob, thi han haver nu to Gange skuffet mig: min Førstefødsel haver han taget, og see, nu tog han min Velsignelse? og han sagde: Haver du ikke bevaret mig en Velsignelse?

    37Og Isak svarede og sagde til Esau: See, jeg haver sat ham til en Herre over dig, og gjort alle hans Brødre ham til Tjenere, og forsørget ham med Korn og Most; hvad skal jeg da nu gjøre ved dig, min Søn?

    38Og Esau sagde til sin Fader: Haver du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader? velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd.

    39Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: See, din Bolig skal være af Jordens Fedmer og af Himmelens Dug fra oven ned.

  • 1 Mos 27:4-7
    4 vers
    80%

    4Og bered mig en god Ret, saasom jeg haver Lyst til, og bring mig, at jeg maa æde, paa det min Sjæl maa velsigne dig, før jeg skal døe.

    5Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bringe (hjem).

    6Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: See, jeg hørte din Fader tale til Esau, din Broder, og sige:

    7Hent mig noget Vildt og bered mig en god Ret, at jeg kan æde; saa vil jeg velsigne dig for Herrens Ansigt, førend jeg døer.

  • 1 Mos 27:10
    79%

    10Og (den) skal du bringe din Fader, at han skal æde (deraf), paa det han skal velsigne dig, førend han døer.

  • 1 Mos 27:1
    78%

    1Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øine bleve dumme, at han kunde ikke see, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: See, her er jeg.

  • 1 Mos 27:12
    77%

    12Maaskee min Fader føler paa mig, og jeg skal synes for ham som en Bedrager og føre Forbandelse over mig, og ikke Velsignelse.

  • 1 Mos 27:41
    75%

    41Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel.

  • 1 Mos 33:11
    75%

    11Kjære, tag min Velsignelse, som er bragt til dig; thi Gud skjenkede mig den, og jeg haver aldeles nok; saa nødte han ham, og han tog det.