1 Mosebok 29:26
Og Laban sagde: Det skeer ikke saa paa vort Sted, at man giver den Yngste før den Førstefødte.
Og Laban sagde: Det skeer ikke saa paa vort Sted, at man giver den Yngste før den Førstefødte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Da sagde Laban til ham: Sandeligen, du er mit Been og mit Kjød; og han blev hos ham en Maaneds Tid.
15Og Laban sagde til Jakob: Fordi du er min Broder, skulde du derfor tjene mig for Intet? siig mig, hvad din Løn skal være.
16Og Laban havde to Døttre; den Ældstes Navn var Lea, og den Yngstes Navn var Rachel.
17Og Lea havde svagelige Øine; men Rachel var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende.
18Og Jakob fik Kjærlighed til Rachel og sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rachel, din Yngste Datter.
19Og Laban sagde: Det er bedre, at jeg giver hende til dig, end at jeg giver hende til en anden Mand; bliv hos mig.
27Hold denne Uge ud, saa ville vi og give dig denne for den Tjeneste, som du skal tjene hos mig, endnu syv andre Aar.
28Og Jakob gjorde saa, og holdt den Uge ud; saa gav han ham Rachel, sin Datter, til Hustru.
29Og Laban gav Rachel, sin Datter, Bilha, sin Tjenestepige, til Pige.
24Og Laban gav Lea, sin Datter, Silpa, sin Tjenestepige, til Pige.
25Og det skede om Morgenen, see, da var det Lea; og han sagde til Laban: Hvi gjorde du dette imod mig? haver jeg ikke tjent hos dig for Rachel? og hvi haver du bedraget mig?
34Da sagde Laban: See, gid det maa være, som du haver sagt!
14Da svarede Rachel og Lea, og sagde til ham: Have vi endnu Deel og Arv i vor Faders Huus?
27Da sagde Laban til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, (da bliv hos mig;) jeg haver erfaret, at Herren haver velsignet mig for din Skyld.
28Og han sagde: Nævn din Løn for mig, og den vil jeg give dig.
21Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaae ind til hende.
22Saa bød Laban alle Mænd paa det Sted tilsammen, og gjorde et Gjæstebud.
1Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob haver taget Alt, hvad vor Faders var, og af vor Faders faaet al denne Rigdom.
2Og Jakob saae Labans Ansigt; og see, det var ikke imod ham, som tilforn.
25Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.
32(Men) hos hvilken du finder dine Guder, den skal ikke leve; undersøg for vore Brødre det, dig tilhører hos mig, og tag dig det; men Jakob vidste ikke, at Rachel havde stjaalet dem.
33Da gik Laban ind i Jakobs Paulun og i Leas Paulun og i begge Tjenesteqvindernes Paulun, og fandt (dem) ikke; saa gik han fra Leas Paulun og kom i Rachels Paulun.
26Da sagde Laban til Jakob: Hvad haver du gjort, at du haver stjaalet mit Hjerte og bortført mine Døttre, ligesom fangne ved Sværd?
43Og Laban svarede og sagde til Jakob: De Døttre ere mine Døttre, og de Sønner ere mine Sønner, og det Qvæg er mit Qvæg, og alt det, du seer, er mit; hvad kan jeg gjøre disse mine Døttre idag, eller deres Sønner, som de have født?
42Men for dem, som løb silde af Faarene, lagde han ikke; saa bleve de sildefødte Labans, og de tidligfødte Jakobs.
16da skal det skee paa den Dag, han lader sine Børn arve det, han haver, at han ikke skal formaae at gjøre hendes Søn, som han elsker, til den Førstefødte, for hendes førstefødte Søns Ansigt, som han hader.
1Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham, og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre.
12da blev der sagt til hende: Den Ældre skal tjene den Yngre,
31Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skjøge?
35Da sagde hun til sin Fader: Min Herre, bliv ikke vred, at jeg kan ikke staae op mod dig, fordi det gaaer mig efter Qvinders Sædvane; saa ledte han og fandt ikke de Afguders Billeder.