1 Mosebok 4:16
Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.
Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Og Cain kjendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanoch; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn Hanoch.
18Og Hanoch blev født Irad, og Irad avlede Mahujael, og Mahujael avlede Mathusael, og Mathusael avlede Lamech.
5Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede.
6Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet?
7Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den.
8Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.
9Og Herren sagde til Cain: Hvor er Abel, din Broder? og han sagde: Jeg veed ikke; mon jeg være min Broders Vogter?
10Og han sagde: Hvad haver du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.
11Og nu er du forbandet fremfor Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.
12Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Formue; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.
13Da sagde Cain til Herren: Min Misgjerning er større, end jeg kan bære.
14See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.
15Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaaer Cain, (paa ham) skal det hevnes syvfold; saa satte Herren Cain et Tegn, at Ingen skulde ihjelslaae ham, som ham fandt.
1Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.
2Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder, Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Cain dyrkede Jorden.
3Og det hændte sig, der en (rum) Tid var forløben, at Cain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt.
24Men syvfold skal Cain hevnes, og Lamech halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.
25Og Adam kjendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud haver sat mig (sagde hun) en anden Sæd i Abels Sted; thi Cain slog ham ihjel.
23da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, den han var tagen af.
24Og han drev Mennesket ud, og satte Cherubim Østen for Edens Have, og et blinkende Sværd, som vendte sig, til at vogte Veien til Livsens Træ.
12ikke som Cain var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
15Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have, at dyrke den og bevare den.
8Og de hørte Guds Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen var luftig; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Guds Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.
9Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?
8Og Gud Herren havde plantet en Have udi Eden, mod Østen, og sat Mennesket der, hvilket han havde gjort.
10Og der gik en Flod ud af Eden til at vande Haven, og derfra deeltes den og blev til fire Hovedstrømme.
13Og Kenan levede, efterat han havde avlet Mahalaleel, otte hundrede Aar og fyrretyve Aar, og avlede Sønner og Døttre.
4Og Adam levede, efterat han havde avlet Seth, otte hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre.
16Gak ud af Arken, du og din Hustru, og dine Sønner, og dine Sønners Hustruer med dig.