1 Mosebok 4:16
Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.
Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Og Cain kjendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanoch; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn Hanoch.
18 Og Hanoch blev født Irad, og Irad avlede Mahujael, og Mahujael avlede Mathusael, og Mathusael avlede Lamech.
5 Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede.
6 Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet?
7 Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den.
8 Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.
9 Og Herren sagde til Cain: Hvor er Abel, din Broder? og han sagde: Jeg veed ikke; mon jeg være min Broders Vogter?
10 Og han sagde: Hvad haver du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.
11 Og nu er du forbandet fremfor Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.
12 Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Formue; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.
13 Da sagde Cain til Herren: Min Misgjerning er større, end jeg kan bære.
14 See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.
15 Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaaer Cain, (paa ham) skal det hevnes syvfold; saa satte Herren Cain et Tegn, at Ingen skulde ihjelslaae ham, som ham fandt.
1 Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.
2 Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder, Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Cain dyrkede Jorden.
3 Og det hændte sig, der en (rum) Tid var forløben, at Cain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt.
24 Men syvfold skal Cain hevnes, og Lamech halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.
25 Og Adam kjendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud haver sat mig (sagde hun) en anden Sæd i Abels Sted; thi Cain slog ham ihjel.
23 da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, den han var tagen af.
24 Og han drev Mennesket ud, og satte Cherubim Østen for Edens Have, og et blinkende Sværd, som vendte sig, til at vogte Veien til Livsens Træ.
12 ikke som Cain var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
15 Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have, at dyrke den og bevare den.
8 Og de hørte Guds Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen var luftig; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Guds Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.
9 Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?
8 Og Gud Herren havde plantet en Have udi Eden, mod Østen, og sat Mennesket der, hvilket han havde gjort.
10 Og der gik en Flod ud af Eden til at vande Haven, og derfra deeltes den og blev til fire Hovedstrømme.
13 Og Kenan levede, efterat han havde avlet Mahalaleel, otte hundrede Aar og fyrretyve Aar, og avlede Sønner og Døttre.
4 Og Adam levede, efterat han havde avlet Seth, otte hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre.
16 Gak ud af Arken, du og din Hustru, og dine Sønner, og dine Sønners Hustruer med dig.