1 Mosebok 4:2

Original Norsk Bibel 1866

Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder, Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Cain dyrkede Jorden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Joh 3:15 : 15 Hver, som hader sin Broder, er en Manddraber, og I vide, at ingen Manddraber haver det evige Liv blivende i sig.
  • Luk 11:51 : 51 fra Abels Blod indtil Sacharias Blod, som blev omkommet imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
  • 1 Joh 3:10 : 10 Derved er Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud, ei heller hvo, som ikke elsker sin Broder.
  • 1 Joh 3:12 : 12 ikke som Cain var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
  • Joh 8:44 : 44 Den Fader, I ere af, er Djævelen, og I ville gjøre eders Faders Begjæringer. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af og blev ikke bestaaende i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgnen, taler han af sit Eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
  • 1 Mos 47:3 : 3 Da sagde Pharao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Pharao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.
  • 2 Mos 3:1 : 1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.
  • Sal 78:70-72 : 70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne. 71 Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv. 72 Og han fødte dem efter sit Hjertes Fuldkommenhed, og ledede dem ved sine Hænder med megen Forstand.
  • Sal 127:3 : 3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.
  • Amos 7:15 : 15 Men Herren tog mig fra (at gaae) efter Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak, spaa for mit Folk Israel.
  • 1 Mos 3:23 : 23 da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, den han var tagen af.
  • 1 Mos 4:25-26 : 25 Og Adam kjendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud haver sat mig (sagde hun) en anden Sæd i Abels Sted; thi Cain slog ham ihjel. 26 Og Seth blev og selv født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde i Herrens Navn.
  • 1 Mos 9:20 : 20 Men Noe begyndte at blive en Avlsmand, og plantede en Viingaard.
  • 1 Mos 30:29-31 : 29 Og han sagde til ham: Du veed selv, hvormed jeg haver tjent dig, og hvad dit Fæ haver været hos mig. 30 Thi det var lidet, som du havde, før jeg (kom), men nu er det mangfoldeligen udbredt, og Herren haver velsignet dig ved min Fod; og nu, naar skal jeg ogsaa gjøre Noget for mit eget Huus? 31 Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? og Jakob sagde: Du skal ikke give mig Noget; dersom du vil gjøre mig dette Stykke, saa vil jeg fremdeles føde og vogte dine Faar.
  • 1 Mos 37:13 : 13 Og Israel sagde til Joseph: Vogte ikke dine Brødre Qvæg i Sichem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: See, jeg (er rede).
  • 1 Mos 46:32-34 : 32 Og de Mænd ere Faarehyrder; thi de ere Mænd, (som omgaaes) med Fæ; og deres Faar og deres Øxne og alt det, de have, have de ført hid. 33 Og det skal skee, naar Pharao kalder ad eder, og han siger: Hvad er eders Haandtering? 34 da skulle I sige: Dine Tjenere ere Mænd, (som omgaaes) med Fæ fra vor Ungdom og indtil nu, baade vi og vore Fædre; paa det I maae boe i det Land Gosen, thi alle Faarehyrder ere Ægypterne en Vederstyggelighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    3Og det hændte sig, der en (rum) Tid var forløben, at Cain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt.

    4Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saae til Abel og til hans Offer.

    5Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede.

    6Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet?

    7Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den.

    8Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.

    9Og Herren sagde til Cain: Hvor er Abel, din Broder? og han sagde: Jeg veed ikke; mon jeg være min Broders Vogter?

    10Og han sagde: Hvad haver du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.

    11Og nu er du forbandet fremfor Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.

    12Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Formue; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.

    13Da sagde Cain til Herren: Min Misgjerning er større, end jeg kan bære.

    14See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.

    15Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaaer Cain, (paa ham) skal det hevnes syvfold; saa satte Herren Cain et Tegn, at Ingen skulde ihjelslaae ham, som ham fandt.

    16Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.

    17Og Cain kjendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanoch; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn Hanoch.

    18Og Hanoch blev født Irad, og Irad avlede Mahujael, og Mahujael avlede Mathusael, og Mathusael avlede Lamech.

  • 1Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.

  • 25Og Adam kjendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud haver sat mig (sagde hun) en anden Sæd i Abels Sted; thi Cain slog ham ihjel.

  • 20Og Ada fødte Jabal; han var Fader til dem, som boede i Pauluner og (handlede med) Fæ.

  • 12ikke som Cain var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.

  • 4Og Adam levede, efterat han havde avlet Seth, otte hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre.

  • 15Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have, at dyrke den og bevare den.

  • 22Og Zilla, hun fødte ogsaa Thubalcain, som kunstigen gjorde allehaande skarpt Kobber- og Jerntøi, og Thubalcains Søster, Naama.