1 Mosebok 49:17

Original Norsk Bibel 1866

Dan skal være (som) en Slange paa Veien, (som) en Piilstange paa Stien, som bed Hesten i Hælene, og dens Rytter faldt tilbage.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

יְהִי־דָן֙ נָחָ֣שׁ עֲלֵי־דֶ֔רֶךְ שְׁפִיפֹ֖ן עֲלֵי־אֹ֑רַח הַנֹּשֵׁךְ֙ עִקְּבֵי־ס֔וּס וַיִּפֹּ֥ל רֹכְב֖וֹ אָחֽוֹר

Translitterasjon

yəhî-dān nāḥāš upon-derek šəpîpōn upon-ʾōraḥ the-nōšēk ʿiqqəbê-sûs wa-yippōl rōkbô ʾāḥôr

Grammatikkdetaljer

• *yəhî*: Qal imperfect jussive 3rd masculine singular - may he be
• *dān*: proper noun, masculine singular - Dan
• *nāḥāš*: noun masculine singular - serpent
• *derek*: noun masculine singular - way/road
• *šəpîpōn*: noun masculine singular - horned snake/adder
• *ʾōraḥ*: noun masculine singular - path
• *nōšēk*: Qal participle masculine singular with definite article - the one biting
• *ʿiqqəbê*: noun masculine plural construct - heels of
• *sûs*: noun masculine singular - horse
• *wa-yippōl*: waw consecutive + Qal imperfect 3rd masculine singular - and he falls
• *rōkbô*: Qal participle masculine singular construct with 3rd masculine singular suffix - its rider
• *ʾāḥôr*: adverb - backward

Ordbetydninger

• *nāḥāš*: serpent/snake
• *šəpîpōn*: horned snake/adder/viper
• *nōšēk*: biting/striking
• *ʿiqqəbê*: heels/hooves

Henviste vers

• 1 Krøn 12:35 : 35 og af Daniterne, rustede til Krig, otte og tyve tusinde og sex hundrede;
• Dom 14:1-9 : 1 Og Samson gik ned til Thimna og saae en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre. 2 Og han kom op og gav sin Fader og sin Moder tilkjende, og sagde: Jeg haver seet en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre; saa tager mig nu hende til Hustru. 3 Og hans Fader og hans Moder sagde til ham: Er der ingen Qvinde iblandt dine Brødres Døttre og iblandt alt mit Folk, at du gaaer hen at tage en Hustru af de uomskaarne Philister? og Samson sagde til sin Fader: Tag mig denne, thi hun er den rette for mine Øine. 4 Men hans Fader og hans Moder vidste ikke, at det var af Herren, thi han søgte Leilighed af Philisterne; men Philisterne herskede paa den samme Tid over Israel. 5 Saa gik Samson og hans Fader og hans Moder ned til Thimna; og de kom til Thimnæ Viingaarde, og see, da kom en ung Løve brølende imod ham. 6 Og Herrens Aand kom heftig paa ham, og han sled den istykker, som man slider et Kid, og (han havde) ikke Noget i sin Haand; og han gav ikke sin Fader eller sin Moder tilkjende, hvad han havde gjort. 7 Og han kom ned og talede med Qvinden, og hun var den rette for Samsons Øine. 8 Og nogle Dage derefter kom han tilbage for at tage hende, og han veg (af Veien) for at besee Løvens Aadsel; og see, der var en Biesværm i Løvens Krop, og Honning. 9 Og han tog det i sine Hænder, og gik videre og aad, og han gik til sin Fader og til sin Moder og gav dem, og de aade; men han gav dem ikke tilkjende, at han havde taget Honningen af Løvens Krop. 10 Og der hans Fader kom ned til Qvinden, da gjorde Samson der et Gjæstebud; thi saaledes (pleiede) de unge Karle at gjøre. 11 Og det skede, der de saae ham, da toge de tredive Selskabsbrødre, og de vare hos ham. 12 Da sagde Samson til dem: Kjære, jeg vil fremsætte for eder en mørk Tale; dersom I forklare mig den i disse syv Gjæstebudsdage og finde paa den, da vil jeg give eder tredive Skjorter og tredive Klædninger til at omskifte med. 13 Men kunne I ikke forklare mig den, da skulle I give mig tredive Skjorter og tredive Klædninger til at omskifte med; og de sagde til ham: Fremsæt din mørke Tale, og lad os høre den. 14 Og han sagde til dem: Der udgik Mad af Æderen, og der udgik Sødhed af den Stærke; og de kunde ikke forklare den mørke Tale i tre Dage. 15 Og det skede paa den syvende Dag, da sagde de til Samsons Hustru: Lok din Mand til, at han forklarer os den mørke Tale, at vi ikke skulle brænde dig og din Faders Huus med Ild; have I indbudet os, at I ville eie os eller ei?
• Dom 16:22-30 : 22 Og hans Hovedhaar begyndte at groe, der hvor han var raget. 23 Men Philisternes Fyrster samledes for at offre til deres Gud Dagon et stort Offer og at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand. 24 Og der Folket saae ham, da lovede de deres Gud, thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende i vor Haand, og den, som ødelagde vort Land, og som gjorde vore Ihjelslagne mangfoldige. 25 Og det skede, der deres Hjerte var vel (tilmode), da sagde de: Kalder ad Samson og lader ham lege for os; da kaldte de Samson af Fangernes Huus, og han legede for deres Aasyn, og de stillede ham imellem Støtterne. 26 Men Samson sagde til den unge Karl, som holdt ham ved hans Haand: Lad mig hvile og lad mig føle paa de Støtter, som Huset staaer fast paa, at jeg kan hælde mig op til dem. 27 Og Huset var fuldt af Mænd og Qvinder, der vare og alle Philisternes Fyrster; og paa Taget vare ved tre tusinde Mænd og Qvinder, som saae til, da Samson legede. 28 Men Samson kaldte paa Herren og sagde: Herre, Herre! Kjære, kom mig ihu, og Kjære, styrk mig dog, o Gud! denne Gang, at jeg maa eengang hevne mig tilgavns paa Philisterne for begge mine Øines Skyld! 29 Og Samson greb omkring de to midterste Støtter, som Huset (stod) fast paa, og støttede sig derpaa; den ene var i hans høire, og den anden i hans venstre Haand. 30 Og Samson sagde: Min Sjæl døe med Philisterne! og han bøiede sig med Kraft; da faldt Huset paa Fyrsterne og paa alt Folket, som der vare udi; og de Døde vare flere, som han dræbte, der han døde, end som han dræbte i sit Liv.
• Dom 18:22-31 : 22 Der de vare langt fra Michæ Huus, da bleve de Mænd, som vare i Husene ved Michæ Huus, sammenkaldte, og indhentede Dans Børn. 23 Og de raabte til Dans Børn, og disse vendte deres Ansigter omkring og sagde til Micha: Hvad (fattes) dig, at du (og de Andre) ere sammenkaldte? 24 Og han sagde: I have taget mine Guder, som jeg havde gjort, og Præsten, og ere gaaede bort; og hvad har jeg ydermere? hvad er det da, I sige til mig: Hvad (fattes) dig? 25 Da sagde Dans Børn til ham: Lad din Røst ikke høres hos os, at Mænd, som ere bittre i Sindet, ikke skulle falde an paa eder, og du skulde forspilde dit Liv og dit Folks Liv. 26 Saa gik Dans Børn deres Vei; og Micha saae, at de vare stærkere end han, og han vendte sig og kom tilbage til sit Huus. 27 Men de, de toge det, som Micha havde gjort, og Præsten, som han havde havt, og kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, og sloge dem med skarpe Sværd; og de opbrændte Staden med Ild. 28 Og der var Ingen, som friede (dem); thi den var langt fra Zidon, og de havde ingen Handel med (noget) Menneske, og den var i Dalen, som er ved Beth-Rechob; saa byggede de Staden (igjen) og boede derudi. 29 Og de kaldte Stadens Navn Dan, efter Dans, deres Faders, Navn, som var født Israel; men Stadens Navn var fra Begyndelsen Lais. 30 Og Dans Børn opreiste sig det udskaarne Billede; og Jonathan, Søn af Gerson, Manasse Søn, han og hans Børn vare Præster for de Dainters Stamme indtil den Dag, de flyttede af Landet. 31 Saa satte de iblandt sig Michæ udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, der Guds Huus var i Silo.