Salmene 58:4
De Ugudelige ere fremmede (fra Gud) fra (Moders) Liv, de, som tale Løgn, fore vild fra (Moders) Liv.
De Ugudelige ere fremmede (fra Gud) fra (Moders) Liv, de, som tale Løgn, fore vild fra (Moders) Liv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.
13 Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber;
14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod;
5 De have Forgift ligesom en Slanges Forgift; de ere som en døv Øgle, der stopper sit Øre,
32 Thi deres Viintræ er af Sodomæ Viintræ og af Gomorræ Agre; deres Druer ere Galdedruer, de have beske Klaser.
33 Deres Viin er Drageforgift og grum Øglegalde.
34 Er det ikke gjemt hos mig, (ja) beseglet i mine Liggendefæ?
32 Det Sidste deraf skal bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
16 Han skal suge Øglers Gift, Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
11 Dersom Slangen bider, naar man ikke besværger den, da (gjør det siden) ingen Nytte, at En haver Tunge.
4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.
5 De udlægge Basiliskæg og væve Spindelvæve; hvo, som æder af deres Æg, maa døe, og om det trykkes (istykker), udfarer der en Øgle.
6 Deres Væve skulle ikke blive til Klæder, og de skulle ikke skjule sig med deres Gjerninger; deres Gjerninger ere uretfærdige Gjerninger, og (der er) fortrædeligt Arbeide i deres Hænder.
7 Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie.
3 Ja, I gjøre Uretfærdigheder i Hjertet, I veie eders Hænders Fortrædelighed i Landet.
17 Thi see, jeg sender iblandt eder Slanger, Basilisker, som ikke ere besvorne, og de skulle bide eder, siger Herren.
9 Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.
3 Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret,
4 som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord,
5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
8 Deres Tunge er en Slagtepiil, den talede Bedrageri; med sin Mund taler (Enhver vel) Fred med sin Ven, men i sit Hjerte ligger han paa Luur efter ham.
16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
8 Og et diende (Barn) skal forlyste sig ved en Øgles Hul, og et afvant (Barn) stikke sin Haand i en Basilisks Hule.
8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
19 Thi deres Magt er i deres Mund; thi deres Stjerter ere ligesom Hugorme og have Hoveder, og med dem gjøre de Skade.
24 De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
16 Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.
7 De randsage Uretfærdigheder, de fuldkomme det, som er nøie randsaget (af dem), ja Enhvers Inderste og dybe Hjerte.
8 Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.
5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).
14 (saa skal dog) hans Brøde forvandles i hans Liv, (det skal blive) til Øglegalde inden i ham.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
2 Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.
3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.
7 De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube.
7 De komme igjen mod Aftenen, de tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
18 Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle.
9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
12 Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
16 hvis Kogger er som en aabnet Grav; de ere allesammen vældige.
4 Imod hvem forlyste I eder? imod hvem udvide I Munden, udrække Tungen langt? ere I ikke Overtrædelsens Børn, en falsk Sæd?
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
22 Ja, de gave mig Galde at æde, og de gave mig Eddike at drikke i min Tørst.
8 Den, som graver en Grav, skal falde i den, og hvo, som sønderriver et Gjærde, ham skal en Slange bide.
28 De ere alle afvegne (og) modvillige, (og) vandre (som) Bagvaskere, de ere Kobber og Jern; de, de ere allesammen Fordærvere.