Hosea 5:12

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg, jeg var som Møl for Ephraim, og som Raaddenhed (i Benene) for Judæ Huus.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 51:8 : 8 Thi Møl skal æde dem ligesom et Klædebon, og en Orm skal æde dem ligesom Uld; men min Retfærdighed skal blive evindeligen, og min Salighed fra Slægt til Slægter.
  • Job 13:28 : 28 Og han bliver gammel som af Raaddenhed. som et Klæde, det Møl æder.
  • Ordsp 12:4 : 4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
  • Jes 50:9 : 9 See, den Herre Herre skal hjælpe mig; hvo er den, som mig kan fordømme? see, de skulle ældes som et Klædebon, Møl skal æde dem.
  • Jona 4:7 : 7 Men Gud beskikkede en Orm, der Morgenrøden opgik om anden Dagen, og den stak det Kikajon, og det visnede.
  • Mark 9:43-48 : 43 Og dersom din Haand forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae som en Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og fare hen til Helvede, i den Uslukkelige Ild, 44 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes. 45 Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae halt ind til Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, i den uslukkelige Ild, 46 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes. 47 Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre, at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild, 48 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    13 Der Ephraim saae sin Sygdom, og Juda sin Byld, da gik Ephraim til Assyrien, og sendte til Kong Jareb; men han, han kunde ikke læge eder, og ei hele eders Byld for eder.

    14 Thi jeg er som en grum Løve for Ephraim, og som en ung Løve for Judæ Huus; jeg, jeg vil sønderrive og gaae, borttage, og Ingen skal redde (dem).

  • 28 Og han bliver gammel som af Raaddenhed. som et Klæde, det Møl æder.

  • 76%

    9 Ephraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer haver jeg kundgjort, at det er vist.

    10 Judæ Fyrster ere som de, der flytte Landemærke; jeg vil udøse min Grumhed over dem som Vandet.

    11 Ephraim lider Vold og knuses med Dom; thi han vilde (saa have det), han vandrede efter Menneskebud.

  • 5 Og Israels Hovmodighed svarer imod ham for hans Ansigt, og Israel og Ephraim skulle falde for deres Misgjerning, Juda skal ogsaa falde med dem.

  • 11 Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.

  • Hos 6:4-5
    2 vers
    72%

    4 Hvad skal jeg gjøre ved dig, Ephraim? hvad skal jeg gjøre ved dig, Juda? thi eders Miskundhed er som en Sky om Morgenen, og som Duggen, der kommer aarle, som (snart gaaer) bort.

    5 Derfor huggede jeg (hart) paa ved Propheterne, ihjelslog dem ved min Munds Taler, og dine Domme ere (som) et Lys, (der) udkommer.

  • 24 Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og en Lue formindsker Straa, (saa) skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster opfare som Støvet; thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov, og foragtet den Helliges Tale i Israel.

  • 71%

    8 Derfor maa jeg græde og hyle, jeg maa gaae røvet og blottet, jeg maa anstille en Hylen som Dragerne, og Sorg som Strudsungerne.

    9 Thi dens Saar ere ulegelige; thi det er kommet indtil Juda, det naaede indtil mit Folks Port, indtil Jerusalem.

  • 16 Ephraim er slagen, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres Livs ønskelige (Frugt).

  • 9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.

  • 5 Derfor vil jeg sende en Ild i Juda, og den skal fortære Paladserne i Jerusalem.

  • 3 Jeg, jeg kjender Ephraim, og Israel er ikke skjult for mig, at Ephraim haver nu bedrevet Horeri, (og) Israel er besmittet.

  • 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.

  • 12 Thi saa sagde Herren: Din Forstyrrelse er ulægelig, dit Saar er (meget) svagt.

  • 13 Og jeg, jeg haver ogsaa gjort dig syg, idet jeg slog dig, (og) ødelagde dig for dine Synders, Skyld.

  • 15 Der skal Ilden fortære dig, Sværdet skal udrydde dig, det skal fortære dig som Oldenborrer; skaf dig en svar (Hob Folk) som Oldenborrer, (o Konge!) skaf dig en svar (Hob Folk) som Græshopper, (o Ninive!)

  • 1 Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!

  • 1 Der jeg lægede Israel, da blottedes Ephraims Misgjerning og Samarias Ondskaber, thi de have gjort Falskhed; og Tyven kommer ind, en Krigstrop overfalder udentil.

  • 15 derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg vil bespise dem, nemlig dette Folk, med Malurt og give dem Galdevand at drikke.

  • 10 Jeg saae i Israels Huus en gruelig Ting; der er Ephraims Horeri, Israel er besmittet.

  • 1 Ephraim har omringet mig med Løgn, og Israels Huus med Svig; men Juda regjerer endnu med Gud, og er trofast med de Hellige.

  • 5 Hvorfor skulde I slaaes ydermere, (da) I (dog kun) forøge (eders) Afvigelse? det ganske Hoved er sygt, og det ganske Hjerte er svagt.

  • 17 (ja) saaledes siger den Herre Zebaoth: See, jeg sender paa dem Sværdet, Hungeren og Pestilentsen, og jeg vil gjøre dem som de slette Figener, som ikke kunne ædes, fordi de ere onde.

  • 17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

  • 15 Og jeg vil bortkaste eder fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede alle eders Brødre, den ganske Ephraims Sæd.

  • 8 See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.

  • 13 Jeg vil visseligen sanke dem, siger Herren; der ere ikke Druer paa Viintræet, og ei Figen paa Figentræet, ja, Bladene ere affaldne, og de (Bud), som jeg haver givet dem, overtræde de.

  • 6 Thi saa sagde Herren om Judæ Konges Huus: Du er mig (som) Gilead, (som) Libanons Top; mon jeg ikke skal gjøre dig til en Ørk, (til) Stæder, som ikke beboes?

  • 5 Hver Indbygger i Samaria skal grue for Kalvenes Skyld i Beth-Aven; thi dens Folk sørger over den, og dens afgudiske Præster, som have frydet sig over den, (skulle sørge) for dens Herligheds Skyld, thi den er bortført fra dem.

  • 19 hvor meget mere (paa dem), som boe i Leerhuse, hvis Grundvold er i Støvet? man kan støde dem smaa førend et Møl.

  • 15 Og jeg vil slaae Vinterhuset med Sommerhuset, og de Elfenbeenshuse skulle forgaae, og de mange Huse skulle faae Ende, siger Herren.

  • 17 Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien.

  • 8 Jeg mødte dem som en Bjørn, den Ungerne ere tagne fra, og sønderrev deres Hjertes Lukke; og der fortærede jeg dem som en gammel Løve; (vilde) Dyr paa Marken sønderreve dem.

  • 6 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere.

  • 11 (Anlangende) Ephraim, deres Herlighed skal bortflyve som en Fugl, at de skulle ikke føde eller (bære) i Livet eller undfange.

  • 14 Saa sagde Herren imod alle mine onde Naboer, de, som antaste den Arv, som jeg uddeler iblandt mit Folk Israel: See, jeg oprykker dem af deres Land, og oprykker Judæ Huus midt fra dem.

  • 13 Og Ephraims Nidkjærhed skal vige, og Judæ Fjender skulle udryddes; Ephraim skal ikke være nidkjær imod Juda, og Juda skal ikke trænge Ephraim.

  • 11 Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.

  • 20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:

  • 12 Derfor vil jeg saaledes gjøre ved dig, Israel! efterdi at jeg saaledes vil gjøre ved dig, da bered dig, o Israel! til at møde din Gud.

  • 8 Hvorledes skulde jeg hengive dig, Ephraim, og overantvorde dig, Israel? hvorledes skulde jeg gjøre ved dig som ved Adma? skulde jeg sætte dig som Zeboim? mit Hjerte haver vendt sig i mig, mine Fortrydelser ere optændte tillige.

  • 9 De nedsænke sig dybt, de fordærve sig som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgjerning, han skal hjemsøge deres Synder.

  • 12 Naar de gaae bort, vil jeg udbrede mit Garn over dem, jeg vil nedkaste dem som Fugle under Himmelen, jeg vil tugte dem, saasom det høres i deres Forsamling.

  • 12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.