Jeremia 23:21
Jeg sendte ikke Propheterne, og de, de løb; jeg talede ikke til dem, og de, de spaaede.
Jeg sendte ikke Propheterne, og de, de løb; jeg talede ikke til dem, og de, de spaaede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Og I skulle ikke høre de Propheters Ord, som tale til eder, sigende: I skulle ikke tjene Kongen af Babel; thi de, de spaae eder Løgn.
15 Thi jeg haver ikke sendt dem, siger Herren, men de, de spaae Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal udstøde eder, at I skulle omkomme, (baade) I og Propheterne, de, som spaae for eder.
16 Og jeg talede til Præsterne og til alt dette Folk og sagde: Saa sagde Herren: I skulle ikke høre eders Propheters Ord, som spaae for eder og sige: See, de Kar af Herrens Huus skulle nu snart føres tilbage fra Babel; thi de, de spaae Løgn for eder.
14 Og Herren sagde til mig: Propheterne spaae Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og befoel dem ikke og talede ikke til dem; de, de spaae eder løgnagtige Syner og (falsk) Spaadom og det, som Intet er, og deres Hjertes Bedrageri.
15 Derfor sagde Herren saaledes om Propheterne, som spaae i mit Navn, og jeg, jeg sendte dem ikke, og de sige: Der skal ikke være Sværd eller Hunger i dette Land: De samme Propheter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.
19 fordi at de ikke hørte mine Ord, siger Herren, jeg, som sendte mine Tjenere, Propheterne, til dem tidligen og ideligen, men I hørte ikke, siger Herren.
9 Thi de, de spaae Løgn for eder i mit Navn; jeg haver ikke sendt dem, siger Herren.
22 Og dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad og ladet mit Folk høre mine Ord, da havde de omvendt dem fra deres den onde Vei og fra deres Idrætters Ondskab.
16 Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
17 De sige flux til dem, som foragte mig: Herren haver talet, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
10 Da talede Herren formedelst sine Tjenere, Propheterne, og sagde:
31 See, jeg vil til de Propheter, siger Herren, som tage deres Tunge og sige: Han siger det.
32 See, jeg vil til dem, som spaae løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgn og med deres Letfærdighed; og jeg, jeg sendte dem ikke og befoel dem det ikke, og de gavnede ikke dette Folk, siger Herren.
6 De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes.
7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?
5 saa I høre paa mine Tjeneres, Propheternes, Ord, som jeg sender til eder baade tidlig og idelig, enddog I ikke vilde høre,
19 Og han sendte Propheter til dem at omvende dem til Herren, og de vidnede for dem, men de vilde ikke vende Ørene dertil.
15 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, at sige: Kjære, omvender eder, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Idrætter; vandrer ikke efter andre Guder at tjene dem, og boer (saa) i Landet, hvilket jeg haver givet eder og eders Fædre; men I bøiede ikke eders Øre og adløde mig ikke.
25 Jeg haver hørt, hvad Propheterne have sagt, de, som spaae Løgn i mit Navn, sigende: Jeg drømte, jeg drømte.
26 Hvorlænge (skal det vare)? er der (en Drøm) i de Propheters Hjerte, som spaae Løgn? ja, (de ere) Propheter, (som spaae) deres Hjertes Bedrageri,
21 Og om du siger i dit Hjerte: Hvorledes kunne vi kjende det Ord, som Herren ikke haver talet?
22 Naar Propheten taler i Herrens Navn, og det Ord skeer ikke, og det kommer ikke, det samme er det Ord, som Herren ikke talede; den Prophet haver talet det af Hovmodighed, du skal ikke grue for ham.
13 Jeg haver vel seet Daarlighed hos Propheterne i Samaria, de spaaede ved Baal og forvildede mit Folk Israel;
21 Og jeg haver idag givet eder (det) tilkjende, men I hørte ikke Herrens eders Guds Røst eller alt det, om hvilket han sendte mig til eder.
4 Og Herren haver sendt til eder alle sine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og I bøiede ikke eders Øre til at høre.
25 Fra den Dag, der eders Fædre udgik af Ægypti Land, indtil denne Dag, da sendte jeg til eder alle mine Tjenere, Propheterne, dagligen, tidligen og ideligen.
13 ja Propheterne skulle blive til Veir, og (Herrens) Ord skal ikke være i dem; det skal skee dem selv saaledes.
4 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, sigende: Kjære, gjører ikke denne Vederstyggeligheds Handel, som jeg hader.
17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
8 Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kjendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig, og Propheterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.
21 Jeg talede til dig i din (store) Rolighed, (men) du sagde: Jeg vil ikke høre (det); denne haver været din Vei fra din Ungdom af, at du ikke haver hørt min Røst.
7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.
8 Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Efterdi I ikke hørte mine Ord,
11 Thi baade Prophet og Præst ere Øienskalke; jeg haver ogsaa fundet deres Ondskab i mit Huus, siger Herren.
6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
10 Men jeg er Herren din Gud fra Ægypti Land af; jeg vil endnu lade dig boe i Pauluner, som paa den bestemte Forsamlings Dage.
2 Du Menneskesøn! spaa imod Israels Propheter, som spaae; og du skal sige til dem, som spaae af deres (eget) Hjerte: Hører Herrens Ord.
3 Saa sagde den Herre Herre: Vee over de daarlige Propheter, som gaae efter deres (egen) Aand og see Intet!
28 Og dens Propheter anstryge den med løs (Kalk), de see Forfængelighed og spaae dem Løgn, sigende: Saa sagde den Herre Herre, dog Herren haver ikke talet.
15 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten: Hør dog, Hananias! Herren haver ikke sendt dig, og du gjorde, at dette Folk forlader sig paa Løgn.
5 Saa sagde Herren imod Propheterne, de, som forvilde mit Folk: (Naar) de have at bide med deres Tænder, da raabe de Fred, men hvo, som Intet giver dem for deres Mund, over ham hellige de en Krig.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,
12 Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Herren sendte mig til at spaae imod dette Huus og imod denne Stad alle de Ord, som I have hørt.
8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.
1 Vee de Hyrder, som omkomme og adsprede min Fødes Faar! siger Herren.
2 Derfor, saa sagde Herren, Israels Gud, til Hyrderne, de, som føde mit Folk: I, I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke besøgt dem; see, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.
12 Og Bileam sagde til Balak: Talede jeg ikke ogsaa til dine Bud, som du sendte til mig, og sagde:
13 Og nu, fordi I gjøre alle disse Gjerninger, siger Herren, og jeg haver talet til eder tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og jeg kaldte ad eder, og I svarede ikke,