Jeremia 26:11
Og Præsterne og Propheterne sagde til Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Dødsdom (bør fældes) over denne Mand, thi han spaaede imod denne Stad, saasom I have hørt med eders Øren.
Og Præsterne og Propheterne sagde til Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Dødsdom (bør fældes) over denne Mand, thi han spaaede imod denne Stad, saasom I have hørt med eders Øren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Dog skulle I visseligen vide, at dersom I dræbe mig, da skulle I udøse uskyldigt Blod paa eder (selv) og paa denne Stad og paa dens Indbyggere; thi i Sandhed haver Herren sendt mig til eder, til at tale alle disse Ord for eders Øren.
16 Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og til Propheterne: (Der bør) ingen Dødsdom (fældes) over denne Mand, thi han haver talet til os i Herrens vor Guds Navn.
17 Og (nogle) Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til al Folkets Forsamling, sigende:
12 Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Herren sendte mig til at spaae imod dette Huus og imod denne Stad alle de Ord, som I have hørt.
7 Og Præsterne og Propheterne og alt Folket hørte, at Jeremias talede disse Ord i Herrens Huus.
8 Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale alt det, som Herren havde befalet ham at tale til alt Folket, da grebe Præsterne og Propheterne og alt Folket ham, og sagde: Du skal visseligen døe.
9 Hvorfor spaaede du i Herrens Navn og sagde: Dette Huus skal være ligesom Silo, og denne Stad skal ødelægges, at Ingen skal boe der? og alt Folket blev samlet imod Jeremias i Herrens Huus.
10 Og Judæ Fyrster hørte disse Ord, og gik op fra Kongens Huus til Herrens Huus; og de satte sig i Herrens den nye Ports Dør.
21 Derfor sagde Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv, sigende: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke døe ved vor Haand,
4 da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa denne Maade gjør han, at Krigsmændenes Hænder, deres, som ere overblevne i denne Stad, og alt Folkets Hænder synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Fred, men Ulykke.
66 Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden.
11 Og om Judæ Konges Huus hører Herrens Ord:
2 (og) som Jeremias, Propheten, talede til alt Judæ Folk og til alle Indbyggere i Jerusalem, sigende:
6 Og Jeremias, Propheten, talede til Zedekias, Judæ Konge, alle disse Ord i Jerusalem,
18 Men de sagde: Kommer og lader os betænke Anslag imod Jeremias; thi Loven skal ikke være borte for en Præst, eller Raad for en Viis, og Ord for en Prophet; kommer og lader os slaae ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa alle hans Ord.
5 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten, for Præsternes Øine og for alt Folkets Øine, som stode i Herrens Huus,
27 hvorfor haver du da ikke skjældt paa Jeremias, den Anathothiter, den, som spaaede eder?
15 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten: Hør dog, Hananias! Herren haver ikke sendt dig, og du gjorde, at dette Folk forlader sig paa Løgn.
16 Derfor, saa sagde Herren: See, jeg vil sende dig bort fra Jordens Kreds; du skal døe i dette Aar, thi du talede om Afvigelse imod Herren.
25 Og naar Fyrsterne høre, at jeg haver talet med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kjære, kundgjør os, hvad talede du til Kongen? dølg det ikke for os, saa ville vi ikke dræbe dig, og hvad talede Kongen til dig?
26 da skal du sige til dem: Jeg lod min (ydmyge) Begjæring falde for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igjen i Jonathans Huus, at døe der.
27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt.
7 Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren:
20 Der var og en Mand, som spaaede i Herrens Navn, Urias, Semajas Søn, fra Kirjath-Jearim, og han spaaede imod denne Stad og imod dette Land, aldeles som Jeremias Ord ere.
21 Og Kong Jojakim og alle hans Vældige og alle Fyrsterne hørte hans Ord, og Kongen søgte at dræbe ham; og Urias hørte det og frygtede, og flyede og kom til Ægypten.
23 Og de udførte Urias af Ægypten og bragte ham til Kong Jojakim, og han slog ham med Sværdet og lod kaste hans (døde) Krop i Folkets Børns Grave.
24 Dog var Ahikams, Saphans Søns, Haand med Jeremias, at man gav ham ikke i Folkets Haand til at dræbe ham.
19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
20 Og nu, Kjære, hør, min Herre Konge! Kjære, lad min (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og lad mig ikke føres igjen i Jonathans, Skriverens, Huus, at jeg skal ikke døe der.
2 Hører denne Pagtes Ord, og I skulle tale til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere.
14 Og Jeremias kom fra Thophet, hvor Herren havde sendt ham hen til at spaae, og han stod i Herrens Huses Forgaard, og han sagde til alt Folket:
15 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme over denne Stad og over alle Steder, (som høre) til den, alt det Onde, som jeg haver talet imod den; thi de have forhærdet deres Nakke, at de ikke høre mine Ord.
16 Da sagde Kongen: Achimelech! du skal visseligen døe, du og din Faders ganske Huus.
15 Og Jeremias sagde til Zedekias: Om jeg forkynder dig (det), mon du ikke vist vil lade mig dræbe? og om jeg giver dig Raad, vil du dog ikke høre mig.
16 Og jeg talede til Præsterne og til alt dette Folk og sagde: Saa sagde Herren: I skulle ikke høre eders Propheters Ord, som spaae for eder og sige: See, de Kar af Herrens Huus skulle nu snart føres tilbage fra Babel; thi de, de spaae Løgn for eder.
2 Og den Øverste for Drabanterne tog Jeremias og sagde til ham: Herren, din Gud, haver talet dette Onde imod denne Stad.
13 Hvorfor ville I døe, du og dit Folk, ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen, saasom Herren haver talet til det Folk, som ikke vil tjene Kongen af Babel?
20 Dog den Prophet, som handler hovmodeligen i at tale et Ord i mit Navn, som jeg ikke haver befalet ham at tale, eller den, som taler i andre Guders Navn, den samme Prophet skal døe.
1 Der Sephatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paschurs Søn, og Juchal, Selemjas Søn, og Paschur, Malchijas Søn, hørte Ordene, som Jeremias talede til alt Folket, sigende:
7 og (at) du ogsaa haver bestilt Propheter, som skulle udraabe om dig i Jerusalem og sige: Han er Konge i Juda; og nu maatte det høres for Kongen paa denne Maade; derfor, gak nu med og lad os raadføre os tilsammen.
16 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, paa den Konges Sted, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han haver foragtet, og hvis Pagt han haver brudt, hos ham skal han døe midt i Babel.
1 Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale til alt Folket alle Herrens deres Guds Ord, med hvilke Herren deres Gud havde sendt ham til dem, (ja) alle disse Ord,
14 Og Jeremias sagde: Det er falskt, jeg vil ikke falde til Chaldæerne; men han vilde ikke høre ham, men Jerija greb Jeremias og førte ham til Fyrsterne.
15 Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham, og de kastede ham i Fængslets Huus, i Jonathans, Skriverens, Huus; thi det havde de gjort til et Fængsels Huus.
25 Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: Er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel?
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
3 Men Baruch, Nerijas Søn, tilskynder dig imod os, for at give os i de Chaldæers Haand til at dræbe os eller at bortføre os til Babel.
1 Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,
6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!
13 (Det skede) for dens Propheters Synder, for dens Præsters Misgjerninger, som udgøde Retfærdiges Blod midt i den.