Jeremia 29:31
Send til alle Bortførte, sigende: Saa sagde Herren om Semaja, den Nechelamiter: Fordi at Semaja haver spaaet eder, og jeg, jeg haver ikke sendt ham, og han gjør det, at I forlade eder paa Løgn,
Send til alle Bortførte, sigende: Saa sagde Herren om Semaja, den Nechelamiter: Fordi at Semaja haver spaaet eder, og jeg, jeg haver ikke sendt ham, og han gjør det, at I forlade eder paa Løgn,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 fordi at de gjorde en Daarlighed i Israel, og bedreve Horeri med deres Venners Hustruer, og talede Ordet falskeligen i mit Navn, hvilket jeg havde ikke befalet dem; baade veed jeg det og vidner det, siger Herren.
24 Og du skal tale til Semaja, den Nechelamiter, sigende:
25 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi du udsendte Breve i dit Navn til alt Folket, som er i Jerusalem, og til Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, og til alle Præsterne, sigende:
32 derfor, saa siger Herren: See, jeg vil hjemsøge Semaja, den Nechelamiter, og hans Sæd; han skal ikke have Nogen, som skal boe midt iblandt dette Folk, og han skal ikke see paa det Gode, som jeg vil gjøre ved mit Folk, siger Herren; thi han talede om Afvigelse imod Herren.
29 Og Zephanja, Præsten, læste dette Brev for Jeremias, Prophetens, Øren.
30 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende:
15 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten: Hør dog, Hananias! Herren haver ikke sendt dig, og du gjorde, at dette Folk forlader sig paa Løgn.
14 Og I skulle ikke høre de Propheters Ord, som tale til eder, sigende: I skulle ikke tjene Kongen af Babel; thi de, de spaae eder Løgn.
15 Thi jeg haver ikke sendt dem, siger Herren, men de, de spaae Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal udstøde eder, at I skulle omkomme, (baade) I og Propheterne, de, som spaae for eder.
16 Og jeg talede til Præsterne og til alt dette Folk og sagde: Saa sagde Herren: I skulle ikke høre eders Propheters Ord, som spaae for eder og sige: See, de Kar af Herrens Huus skulle nu snart føres tilbage fra Babel; thi de, de spaae Løgn for eder.
8 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Lader ikke eders Propheter, som ere midt iblandt eder, og eders Spaamænd bedrage eder, og I skulle ikke høre paa eders Drømmere, som I faae til at drømme.
9 Thi de, de spaae Løgn for eder i mit Navn; jeg haver ikke sendt dem, siger Herren.
19 fordi at de ikke hørte mine Ord, siger Herren, jeg, som sendte mine Tjenere, Propheterne, til dem tidligen og ideligen, men I hørte ikke, siger Herren.
20 Men hører Herrens Ord, alle I Bortførte, hvilke jeg sendte fra Jerusalem til Babel:
21 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Achab, Kolajas Søn, og om Zedekias, Maasejas Søn, de, som spaaede eder Løgn i mit Navn: See, jeg giver dem i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og han skal slaae dem for eders Øine,
14 Og Herren sagde til mig: Propheterne spaae Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og befoel dem ikke og talede ikke til dem; de, de spaae eder løgnagtige Syner og (falsk) Spaadom og det, som Intet er, og deres Hjertes Bedrageri.
15 Derfor sagde Herren saaledes om Propheterne, som spaae i mit Navn, og jeg, jeg sendte dem ikke, og de sige: Der skal ikke være Sværd eller Hunger i dette Land: De samme Propheter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.
27 hvorfor haver du da ikke skjældt paa Jeremias, den Anathothiter, den, som spaaede eder?
10 Thi de, de spaae eder Løgn, for at faae eder langt bort fra eders Land, at jeg skal udstøde eder, og I skulle omkomme.
3 ved Eleasas, Saphans Søns, og Gemarjas, Hilkias Søns, Haand, hvilke Zedekias, Judæ Konge, sendte til Nebucadnezar, Kongen i Babel, til Babel:
4 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, til alle de Bortførte, som jeg haver ladet bortføre fra Jerusalem til Babel:
32 See, jeg vil til dem, som spaae løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgn og med deres Letfærdighed; og jeg, jeg sendte dem ikke og befoel dem det ikke, og de gavnede ikke dette Folk, siger Herren.
6 De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes.
7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?
9 Hvorfor spaaede du i Herrens Navn og sagde: Dette Huus skal være ligesom Silo, og denne Stad skal ødelægges, at Ingen skal boe der? og alt Folket blev samlet imod Jeremias i Herrens Huus.
8 Men jeg sendte til ham at lade sige: Der er ikke skeet Noget af disse Ting, som du siger, men du haver optænkt dem af dit Hjerte.
1 Og disse ere Brevets Ord, som Jeremias, Propheten, sendte fra Jerusalem til de Øvrige af de Ældste, de, som vare bortførte, og til Præsterne og til Propheterne og til alt Folket, som Nebucadnezar havde bortført fra Jerusalem til Babel,
5 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten, for Præsternes Øine og for alt Folkets Øine, som stode i Herrens Huus,
12 Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Herren sendte mig til at spaae imod dette Huus og imod denne Stad alle de Ord, som I have hørt.
19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
2 da sagde Asaria, Hosajas Søn, og Johanan, Kareachs Søn, og alle de hovmodige Mænd til Jeremias: Du taler Løgn, Herren vor Gud sendte dig ikke for at sige: I skulle ikke komme til Ægypten til at være fremmede der.
3 Men Baruch, Nerijas Søn, tilskynder dig imod os, for at give os i de Chaldæers Haand til at dræbe os eller at bortføre os til Babel.
10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
12 Thi jeg mærkede, og see, Gud havde ikke sendt ham, men han talede den Spaadom om mig, fordi Tobia og Saneballat havde leiet ham (dertil).
2 Men Herrens Ord skede til Semaja, den Guds Mand, og sagde:
14 Og Jeremias sagde: Det er falskt, jeg vil ikke falde til Chaldæerne; men han vilde ikke høre ham, men Jerija greb Jeremias og førte ham til Fyrsterne.
15 (Men) om I sige: Herren haver opreist os Propheter i Babel,
16 da siger Herren saaledes om Kongen, som sidder paa Davids Throne, og om alt Folket, som boer i denne Stad, om eders Brødre, som ikke ere udgangne med eder iblandt de Bortførte,
20 Der var og en Mand, som spaaede i Herrens Navn, Urias, Semajas Søn, fra Kirjath-Jearim, og han spaaede imod denne Stad og imod dette Land, aldeles som Jeremias Ord ere.
16 Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
15 Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, (og) siig til ham:
3 Thi Zedekias, Judæ Konge, havde indelukket ham og sagt: Hvorfor spaaer du og siger: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal indtage den.
6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
22 Fordi at I bedrøvede en Retfærdigs Hjerte falskeligen, og jeg, jeg havde ikke bedrøvet det, og styrkede en Ugudeligs Hænder, at han ikke omvendte sig fra sin onde Vei, at (jeg kunde) holde ham i Live,
5 Da kom Semaja, Propheten, til Rhoboam og til de Øverste i Juda, som havde samlet sig til Jerusalem for Sisaks Skyld, og sagde til dem: Saa sagde Herren: I, I have forladt mig, og jeg, jeg haver ogsaa forladt eder i Sisaks Haand.
23 Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig.
10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, som du forlader dig paa og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
9 Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:
22 Men Guds Ord skede til Semaja, den Guds Mand, og sagde: