Jeremia 3:8
Og jeg saae, da jeg for alle de Sagers Skyld, i hvilke den forvendte Israel havde bedrevet Hor, lod hende fare og gav hende hendes Skilsmissebrev, at den troløse Juda, hendes Søster, ikke frygtede, men gik bort og bedrev ogsaa Horeri.
Og jeg saae, da jeg for alle de Sagers Skyld, i hvilke den forvendte Israel havde bedrevet Hor, lod hende fare og gav hende hendes Skilsmissebrev, at den troløse Juda, hendes Søster, ikke frygtede, men gik bort og bedrev ogsaa Horeri.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Og Herren sagde til mig i Kong Josias Dage: Haver du (og) seet, hvad den forvendte Israel gjorde? hun, hun gik paa alle høie Bjerge og hen under alle grønne Træer, og bedrev der Horeri.
7Og jeg sagde, efterat hun havde gjort alt dette: Hun skal omvende sig til mig, men hun omvendte sig ikke, og hendes troløse Søster Juda saae det.
9Og det skede for hendes Horeries Letfærdighed, at hun besmittede Landet; thi hun bedrev Horeri med Steen og med Træ.
10Og end i alt dette omvendte hendes troløse Søster Juda sig ikke til mig i sit ganske Hjerte, men med Falskhed, siger Herren.
11Og Herren sagde til mig: Den forvendte Israel haver retfærdiggjort sin Sjæl mere end den troløse Juda.
12Gak, og raab disse Ord mod Norden og siig: Omvend dig, du forvendte Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit (vrede) Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde (Vrede) evindeligen.
1Man siger: See, om en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaaer fra ham og bliver en anden Mands, mon han ydermere maa komme til hende igjen? mon ikke det samme Land (blev da) saare besmittet? men du haver bedrevet Horeri med mange Bolere; dog kom igjen til mig! siger Herren.
2Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
20Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.
11Juda handlede troløst, og der er skeet Vederstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda vanhelligede Herrens Hellighed, som han tilforn elskede, og tog tilægte en fremmed Guds Datter.
19Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.
20Da jeg havde fra fordum (Tid) sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, da sagde du: Jeg vil ikke tjene (dem mere); dog løb du om paa alle ophøiede Høie og under hvert grønt Træ (som) en Skjøge.
17Og Babels Børn kom til hende, at ligge (hos hende) af Kjærlighed, og de besmittede hende med deres Horeri; og hun besmittede sig med dem, derefter blev hendes Sjæl dragen fra dem.
18Og hun aabenbarede sit Horeri, og aabenbarede sin Blusel, og min Sjæl blev dragen fra hende, ligesom min Sjæl var dragen fra hendes Søster.
19Dog formerede hun sit Horeri, i det hun kom ihu sin Ungdoms Dage, der hun bedrev Horeri i Ægypti Land.
5Thi deres Moder bedriver Horeri, hun gjør sig selv tilskamme, som undfangede dem; thi hun sagde: Jeg vil løbe efter mine Bolere, som give (mig) mit Brød og mit Vand, min Uld og min Hør, min Olie og min Drikke.
6Derfor, see, jeg vil sætte Gjærde om din Vei med Torne, og gjærde hendes Gjærde, og hun skal ikke finde sine Stier.
7Og hun skal jage efter sine Bolere og ikke gribe dem, og lede efter dem og ikke finde; da skal hun sige: Jeg vil gaae og vende tilbage til min første Mand; thi jeg havde det da bedre end nu.
8Og hun, hun vidste ikke, at jeg, jeg haver givet hende Kornet og Mosten og Olien; og jeg haver givet hende meget Sølv og Guld, (som) de brugte Baal (til Ære).
3Jeg, jeg kjender Ephraim, og Israel er ikke skjult for mig, at Ephraim haver nu bedrevet Horeri, (og) Israel er besmittet.
7Hvor skulde jeg tilgive dig dette? dine Børn forlode mig og svore ved (det, som) ikke er Gud; der jeg havde mættet dem, da bedreve de Horeri og sloge sig sammen i Troppetal i Horehuset.
14Omvender eder, I forvendte Børn! siger Herren, thi jeg, jeg haver været eders Huusbonde, og jeg vil antage eder (igjen), Een af en Stad, og To af en Slægt, og jeg vil føre eder til Zion.
14Jeg vil ikke besøge eders Døttre, naar de bedrive Hor, og eders Brude, naar de blive Horkoner; thi de, de have fraskilt sig med Horerne, og offre med Skjøgerne; og Folket, som ikke forstaaer det, skal kuldkastes.
15Vil du, Israel, bedrive Horeri, saa gjøre dog Juda sig ikke skyldig; og kommer ikke til Gilgal, og gaaer ikke op til Beth-Aven, og sværger ikke: (Saa sandt som) Herren lever.
30(saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder.
10Jeg saae i Israels Huus en gruelig Ting; der er Ephraims Horeri, Israel er besmittet.
1Og Herren sagde til mig: Gak endnu, (og) elsk en Qvinde, som din Næste haver elsket, og som haver bedrevet Hor, efter den Kjærlighed, som Herren haver til Israels Børn, og de vendte (dog) Ansigtet til fremmede Guder og elskede Viinflaskerne.
11Der hendes Søster Oholiba det saae, da fordærvede hun sig ved sin Kjærlighed mere end den (anden), og hendes Horeri (var slemmere) end hendes Søsters Horeri.
30Hvor vansmægtet er dit Hjerte, siger den Herre Herre, idet du gjør alle disse Ting, som er en mægtig Horkones Gjerning,
13Og jeg saae, at hun var besmittet; de havde begge een Vei.
17Du tog og din Prydelses Tøi af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bedrev Horeri med dem.
13Og jeg vil hjemsøge over hende Baalims Dage, for hvilke hun gjorde Røgelse, og prydede sig med sit Smykke og sine Halskjæder, og gik efter sine Bolere; men hun forglemte mig, siger Herren.
15Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.
5Og Ohola bedrev Horeri, (og antog Andre) i mit Sted, og brændte af Kjærlighed mod sine Bolere, mod de Assyrer, som vare nær hos,
43Og jeg sagde om hende, som var gammel i Horerier: Nu skal man tilgavns bedrive Horeri med hende, medens hun (er til).
38Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed.
27Dine Horerier og din Vrinsken, dit Horeries Skjændsel vare paa Høiene paa Marken, jeg haver seet dine Vederstyggeligheder; vee dig, Jerusalem! vil du ikke rense dig? hvorlænge (skal det) endnu herefter (vare)?
28Og du bedrev Horeri med de Assyrers Børn, fordi du kunde ikke mættes; ja, du bedrev Horeri med dem, og blev dog ikke mæt.
2Gaaer irette med eders Moder, gaaer irette (med hende), thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ikke hendes Mand; og lader hende bortskaffe sine Horerier fra sit Ansigt, og sit Skjørlevnet fra sine Bryster,
3paa det jeg skal ikke drage hende nøgen af og fremstille hende som den Dag, hun blev født, ja sætte hende som Ørken, og lægge hende som et tørt Land, og lade hende døe af Tørst.
35Derfor, du Hore! hør Herrens Ord:
11Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.
35Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, saa bær du nu ogsaa din Skjændsel og dine Horerier!
8Jerusalem haver syndet svarlig, derfor er den som en ureen Qvinde; Alle, som ærede den, agte den ringe, thi de saae dens Blusel, ja, den sukkede selv og har vendt sig tilbage.
8Og hun forlod ikke sit Horeri, (som hun førte med sig) af Ægypten, thi de havde ligget hos hende i hendes Ungdom, og havde befølt hendes Jomfrudoms Vorter, og de havde udøst deres Horeri over hende.
9Derfor gav jeg hende i hendes Boleres Haand, i Assurs Børns Haand, mod hvilke hun brændte af Kjærlighed.
16Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.
15Men du forlod dig paa din Deilighed, og du bedrev Horeri, fordi du var navnkundig, og udøste dit Horeri over hver, som gik forbi; ham blev (den til Deel).
32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
10Og nu vil jeg blotte hendes Daarlighed for hendes Boleres Øine, og ingen Mand skal redde hende fra min Haand.