Johannes 1:23
Han sagde: Jeg er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Gjører Herrens Vei lige, som Propheten Esaias haver sagt.
Han sagde: Jeg er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Gjører Herrens Vei lige, som Propheten Esaias haver sagt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Ligesom skrevet er i Propheterne: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig;
3det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette,
4(saaledes) døbte Johannes i Ørkenen og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse.
5Og det ganske Land Judæa gik ud til ham, ogsaa de af Jerusalem; og alle de, som bekjendte deres Synder, døbtes af ham i Jordans Flod.
1Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørken og sagde:
2Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær.
3Thi han er den, om hvilken Propheten Esaias haver talet, som siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette.
3Og han kom i den hele Egn omkring Jordan, og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse;
4som skrevet er i Propheten Esaias Talers Bog, der siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier lige.
5Hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og det Krogede skal blive lige, og de ujævne Veie skulle blive jævne.
19Og dette er Johannis Vidnesbyrd, der Jøderne sendte Præster og Leviter fra Jerusalem, at de skulde spørge ham: Hvo er du?
20Og han bekjendte og negtede ikke, og bekjendte: Jeg er ikke Christus.
21Og de spurgte ham: Hvad da? er du Elias? og han sagde: Jeg er ikke; er du den Prophet? og han svarede: Nei.
22De sagde da til ham: Hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?
3(Der er) hans Røst, som raaber i Ørken: Rydder Herrens Vei, gjører vor Guds banede Vei ret paa den slette Mark.
4Hver Dal skal ophøies, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og (hvad som er) krumt, skal blive jævnt, og det Knuddrede skal blive (som en slet) Dal.
9Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger eder, (han er) og langt mere end en Prophet.
10Thi denne er den, som der er skrevet om: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.
27Denne er den, om hvem der er skrevet: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.
7og prædikede og sagde: Der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, hvilken jeg ikke er værdig til at bukke mig ned for og opløse hans Skorem.
30Han er den, om hvilken jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, hvilken haver været før mig; thi han var førend jeg.
31Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.
15Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: Det var denne, om hvilken jeg sagde: Den, som kommer efter mig, haver været før mig; thi han var førend jeg.
24Og de, som vare udsendte, vare af Pharisæerne.
25Og de spurgte ham og sagde til ham: Hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet?
26Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt eder, den I ikke kjende.
27Han er den, som kommer efter mig, hvilken haver været før mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse.
28Dette skede i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte.
28I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: Jeg er ikke Christus, men at jeg er udsendt for ham.
24og Johannes prædikede forud, for hans Fremtrædelse, Omvendelses Daab for alt Israels Folk.
25Men der Johannes havde fuldkommet Løbet, sagde han: Hvem formode I mig at være? Jeg er ikke den; men see, den kommer efter mig, hvis Fødders Sko jeg ikke er værdig at løse.
17paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:
3Er du den, som skal komme, eller skulle vi vente en Anden?
6Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.
76Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
41Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
11Og der skede en Røst af Himlene: Du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
17Og han skal gaae frem for ham i Elias Aand og Kraft, at omvende Fædrenes Hjerter til Børnene og de Ulydige til de Retfærdiges Sindelag, at berede Herren et velskikket Folk.
33Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: Paa hvilken du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig-Aand.
34Og jeg haver seet det og vidnet, at denne er den Guds Søn.
14Og man skal sige: Baner, baner, rydder Veien, optager Stød af mit Folks Vei!
24Men der Johannis Bud gik bort, begyndte han at tale til Folket om Johannes: Hvad ere I udgangne i Ørkenen at see? et Rør, som bevæges af Vinden?
20Men der Mændene kom til ham, sagde de: Johannes den Døber haver sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en Anden?
8Han var ikke Lyset, men (kom for) at han skulde vidne om Lyset.
26Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jordan, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og Alle komme til ham.
28Men de svarede: Nogle sige: (Du er) Johannes den Døber, og Andre Elias, men Andre en af Propheterne.
9Andre sagde: Det er denne; men Andre: Han er ham lig. Han selv sagde: Det er mig.
14at det skulde fuldkommes, som er sagt ved Propheten Esaias, som siger:
16da svarede Johannes og sagde til Alle: Jeg døber eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg er ikke værdig til at løse; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild.
5Da udgik Jerusalem til ham, og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordan.