Johannes 10:14
Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine.
Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16 Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen.
26 Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde eder.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig;
28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand.
29 Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand.
30 Jeg og Faderen vi ere Eet.
7 Derfor sagde Jesus atter til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Jeg er Faarenes Dør.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
9 Jeg er Døren; dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal blive salig, og han skal gaae ind og gaae ud, og finde Føde.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og myrde og ødelægge; jeg er kommen, at de skulle have Liv, og have overflødigt.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
12 Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke tilhøre, seer Ulven komme, og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene.
13 Men Leiesvenden flyer, fordi han er en Leiesvend, og haver ikke Omsorg for Faarene.
1 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke gaaer ind ad Døren i Faarestien, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
2 Men den, som gaaer ind ad Døren, er Faarenes Hyrde.
3 For denne lader Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
4 Og naar han haver uddrevet sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.
5 Men en Fremmed ville de ikke følge, men flye fra ham, fordi de ikke kjende de Fremmedes Røst.
25 Retfærdige Fader! Verden kjendte dig og ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du haver udsendt mig.
20 Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder.
21 Hvo, som haver mine Befalinger og holder dem, han er den, som mig elsker; men hvo mig elsker, skal elskes af min Fader, og jeg skal elske ham og aabenbare mig selv for ham.
29 Men jeg kjender ham; thi jeg er af ham, og han udsendte mig.
55 Og I have ikke kjendt ham, men jeg kjender ham; og dersom jeg sagde: Jeg kjender ham ikke, da blev jeg en Løgner, ligesom I. Men jeg kjender ham og holder hans Ord.
10 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til Hyrderne, og kræve mine Faar af deres Haand, og lade dem høre op fra at føde Faar, og Hyrderne skulle ikke ydermere føde sig (selv); thi jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Spise.
11 Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg, jeg, ja jeg vil spørge efter mine Faar og søge efter dem.
12 Som en Hyrde søger efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som ere adspredte, saaledes vil jeg søge efter mine Faar og redde dem fra alle Stæderne, hvor de vare adspredte paa Skyes og Mørkheds Dag.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre.
31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
7 Havde I kjendt mig, da havde I og kjendt min Fader; og fra nu af kjende I ham og have seet ham.
15 Jeg vil selv føde mine Faar, og selv lade dem ligge, siger den Herre Herre.
10 Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
15 Jeg kalder eder ikke længere Tjenere, thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men eder haver jeg kaldet Venner, thi alt det, som jeg haver hørt af min Fader, haver jeg kundgjort eder.
14 Jesus svarede og sagde til dem: Om jeg og vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg veed, hvorfra jeg kom og hvor jeg gaaer hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer og hvor jeg gaaer hen.
7 Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:
7 Nu vide de, at alt det, som du haver givet mig, er af dig.
1 Jeg er det sande Viintræ, og min Fader er Viingaardsmanden.
11 Jeg kjender alle Fuglene paa Bjergene, og Dyr paa Marken ere hos mig.
31 men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, saa gjør jeg. Staaer op, lader os gaae herfra.
9 Ligesom Faderen haver elsket mig, saa haver og jeg elsket eder; bliver i min Kjærlighed!
15 Og jeg vil give eder Hyrder efter mit Hjerte, og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand.
19 Derfor sagde de til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarede: Hverken kjende I mig, ei heller min Fader; dersom I kjendte mig, kjendte I og min Fader.
4 Og hvor jeg gaaer hen, vide I, og Veien vide I.
2 Ligesom I vide, veed jeg, (ja) jeg ogsaa; jeg feiler ikke mere end I.
10 Troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør Gjerningerne.
22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam.
23 jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til Eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig.