Johannes 8:3
Men de Skriftkloge og Pharisæerne førte en Qvinde til ham, greben i Hor, og stillede hende frem.
Men de Skriftkloge og Pharisæerne førte en Qvinde til ham, greben i Hor, og stillede hende frem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Og de sagde til ham: Mester! denne Qvinde er greben paa frisk Gjerning i Hor.
5Men Moses bød os i Loven, at Saadanne skulle stenes; men hvad siger du?
6Men de sagde dette for at forsøge ham, at de kunde have Noget at anklage ham for. Men Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.
7Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: Den, som er syndeløs iblandt eder, kaste først Stenen paa hende.
8Og han bukkede sig atter ned og skrev paa Jorden.
9Men der de hørte det og vare overbeviste af Samvittigheden, gik de ud, Een efter den Anden, og begyndte fra de Ældste indtil de Yngste; og Jesus blev alene ladt tilbage, og Qvinden staaende midt (paa Pladsen).
10Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Qvinden, sagde han til hende: Qvinde, hvor ere hine dine Anklagere? Haver Ingen fordømt dig?
11Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: Jeg fordømmer dig ei heller; gak bort og synd ikke mere.
2Men aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
3Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: Er det en Mand tilladt at skille sig ved sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?
2Og Pharisæerne gik til ham og spurgte for at friste ham: Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?
3Men han svarede og sagde til dem: Hvad haver Moses budet eder?
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
37Og see, der var en Qvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabasterkrukke med Salve;
38og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og tørrede dem af med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.
39Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.
13Da førte de ham, som før var blind, til Pharisæerne.
27I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke bedrive Hor.
28Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
11Og han sagde til dem: Hvo, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden tilægte, han bedriver Hor med hende.
12Og dersom en Qvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun bedriver Hor.
5da skal du udføre den samme Mand eller den Qvinde, som gjorde denne onde Handel, til dine Porte, den Mand eller Qvinde (siger jeg), og du skal stene dem med Steen, og de skulle døe.
7Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede om Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal mod ham.
32Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette.
66Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad
41Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
1Og Pharisæerne og Nogle af de Skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, forsamledes til ham.
15Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.
53Men der han sagde disse Ting til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæer at trænge hardt ind paa ham og at lokke Ordene af Munden paa ham om mange Ting.
54Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.
1Da kom Skriftkloge og Pharisæer fra Jerusalem til Jesum og sagde:
53Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.
13Da sagde Pharisæerne til ham: Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.
47Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
59Derfor optoge de Stene, for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig, og gik ud af Templet, og gik igjennem midt iblandt dem, og han undkom saaledes.
27Og i det samme kom hans Disciple og forundrede sig over, at han talede med Qvinden; dog sagde Ingen: Hvad spørger du om? eller, hvad taler du med hende?
13Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord.
27Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.
1Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.
45Da kom Tjenerne til de Ypperstepræster og Pharisæerne, og disse sagde til dem: Hvi førte I ham ikke hid?
48Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte.
27Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:
14(VI.) Du skal ikke bedrive Hor.
57Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.
57Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.
2Og de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham om Sabbaten, at de kunde anklage ham.
3Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.
44Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar.
1Og det begav sig, paa en af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom pludselig de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.
32Pharisæerne hørte, at Folket mumlede Saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud, at de skulde gribe ham.