31 Og Josva og al Israel med ham gik over fra Libna til Lachis; og han slog Leir imod den og stred imod den.
32 Og Herren gav Lachis i Israels Haand, og han indtog den om anden Dagen, og han slog den med skarpe Sværd, og alle Personer, som vare i den; i alle (Maader), som han gjorde mod Libna.
33 Da drog Horam, Kongen af Geser, op at hjælpe Lachis; men Josva slog ham og hans Folk, indtil at han lod ham Ingen, som var øvrig, blive tilovers.
34 Og Josva og al Israel med ham gik over fra Lachis til Eglon; og de sloge Leir imod den og strede imod den.
35 Og de indtoge den paa den samme Dag og sloge den med skarpe Sværd, og han ødelagde alle Personer, som vare i den, paa den samme Dag; i alle (Maader), som han gjorde mod Lachis.
36 Siden drog Josva og al Israel op med ham fra Eglon til Hebron, og de strede imod den.
37 Og de indtoge den og sloge den med skarpe Sværd, og dens Konge og alle dens Stæder og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers, i alle (Maader), som han gjorde mod Eglon; og han ødelagde den og alle Personer, som vare i den.
38 Saa vendte Josva tilbage, og al Israel med ham, til Debir, og stred imod den.
39 Og han indtog den og dens Konge og alle dens Stæder, og de sloge dem med skarpe Sværd, og de ødelagde alle Personer, som vare i den, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; ligesom han gjorde ved Hebron, saa gjorde han ved Debir og dens Konge, og ligesom han gjorde ved Libna og dens Konge.
40 Saa slog Josva alt Landet paa Bjergene, og mod Sønden, og i det Lave, og hos Vandløbene, og alle deres Konger, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; og han ødelagde alt (det, som havde) Aande, saasom Herren, Israels Gud, havde befalet.
41 Og Josva slog dem fra Kades-Barnea og indtil Assa, og alt Gosen Land og indtil Gibeon.
42 Og Josva indtog alle disse Konger med deres Land paa eengang; thi Herren, Israels Gud, stred for Israel.