Dommernes bok 15:20
Og han dømte Israel i Philisternes Dage tyve Aar.
Og han dømte Israel i Philisternes Dage tyve Aar.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og efter Abimelech opstod Thola, Puas Søn, Dodos Søn, en Mand af Isaschar, at frelse Israel; og han boede i Samir paa Ephraims Bjerg.
2Og han dømte Israel tre og tyve Aar; og han døde, og han blev begraven i Samir.
3Og efter ham opstod Jair, den Gileaditer, og dømte Israel to og tyve Aar.
15Og Samuel dømte Israel alle sit Livs Dage.
16Og han gik hvert Aar og vandrede omkring til Bethel og Gilgal og Mizpa, og dømte Israel paa alle disse Steder.
17Og han kom tilbage til Rama, thi der var hans Huus, og der dømte han Israel; og han byggede der Herren et Alter.
31Da kom hans Brødre ned, og hans Faders ganske Huus, og toge ham op, og førte ham op og begrove ham imellem Zora og Esthaol i hans Faders Manoahs Grav; men han havde dømt Israel tyve Aar.
17Og det skede, der han havde fuldendt at tale, da kastede han Kjæften af sin Haand; og han kaldte det samme Sted Ramath-Lechi.
18Men han tørstede saare, og han kaldte paa Herren og sagde: Du, du har givet denne store Frelsning ved din Tjeners Haand; men nu maa jeg døe af Tørst og falde i de Uomskaarnes Haand.
19Da flakte Gud Kindtanden, som var i Kjæften, og der udgik Vand af den, og han drak, og hans Aand kom igjen, og han blev ved Live; derfor kaldte han dens Navn En-Hakore Ascher-Balechi indtil denne Dag.
1Og Israels Børn bleve ved at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, og Herren gav dem i Philisternes Haand fyrretyve Aar.
20Og derefter i henved fire hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Propheten Samuel.
21Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.
13Og efter ham dømte Abdon, Hillels Søn, den Pireathoniter, Israel.
14Og han havde fyrretyve Sønner og tredive Sønnesønner, som rede paa halvfjerdsindstyve Asenfoler; og han dømte Israel otte Aar.
30Saa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet hvilede fiirsindstyve Aar.
31Og efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Philisterne, sex hundrede Mænd, med en Oxestav; og han frelste ogsaa Israel.
16Og den Philister kom aarle frem (om Morgenen) og om Aftenen, og stillede sig frem i fyrretyve Dage.
8Og han slog dem Hoften og Laarene med et stort Slag; og han gik ned og boede i en Hule i den Klippe Etham.
9Da droge Philisterne op og leirede sig imod Juda, og adspredte sig i Lechi.
7Og Jephthah dømte Israel sex Aar; og Jephthah, den Gileaditer, døde og blev begraven i (en af) de Stæder udi Gilead.
8Og efter ham dømte Ibzan af Bethlehem Israel.
9Og han havde tredive Sønner, og tredive Døttre skikkede han ud, og indførte tredive Døttre til sine Sønner udenfra; og han dømte Israel syv Aar.
15Og han fandt en frisk Asenkjæft, og han udrakte sin Haand og tog den, og slog dermed tusinde Mænd.
10Og Herrens Aand var over ham, og han dømte Israel og drog ud til Krig; og Herren gav Cusan-Risathaim, Kongen af Mesopotamien, udi hans Haand; og hans Haand var stærk over Cusan-Risathaim.
7Der de Philister hørte, at Israels Børn havde samlet sig i Mizpa, da droge Philisternes Fyrster op mod Israel; der Israels Børn det hørte, da frygtede de for Philisternes Ansigt.
12Og, han stillede sig midt paa det Stykke og friede det og slog Philisterne; og Herren gjorde en stor Frelsning.
52Da gjorde Israels og Judæ Mænd sig rede og raabte og forfulgte Philisterne, indtil man kommer til Dalen, ja indtil Ekrons Porte; og Philisterne, som bleve ihjelslagne, faldt paa Veien til Saaraim og indtil Gath og indtil Ekron.
15Og Philisterne havde endnu en Krig med Israel; og David drog ned, og hans Tjenere med ham, og stred imod Philisterne, og David blev træt.
11Og efter ham dømte Elon, den Sebuloniter, Israel; og han dømte Israel ti Aar.
2Og det skede fra den Dag, at Arken blev i Kirjath-Jearim, da forløb mange Aar, at det blev tyve Aar; og alt Israels Huus beklagede sig ynkeligen efter Herren.
1Og Philisterne havde samlet alle deres Leire i Aphek, og Israel leirede sig ved den Kilde, som er udi Jisreel.
19Og Saul og de og alle Israels Mænd vare i Egens Dal og strede imod Philisterne.
4Men hans Fader og hans Moder vidste ikke, at det var af Herren, thi han søgte Leilighed af Philisterne; men Philisterne herskede paa den samme Tid over Israel.
18Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
9Og i det tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asa Konge over Juda.
13Saa bleve Philisterne ydmygede og kom ikke ydermere i Israels Landemærke; og Herrens Haand var imod Philisterne, saalænge Samuel levede.
21Men Philisterne grebe ham og stak hans Øine ud; og de førte ham ned til Assa og bandt ham med to Kobberlænker, og han malede i Fangernes Huus.
22Og hans Hovedhaar begyndte at groe, der hvor han var raget.
20og al den Hob af allehaande (Folk), og alle Konger i Uz Land, og alle Konger i de Philisters Land, Askalon og Gaza og Ekron, og det Overblevne af Asdod,
7Og Dagenes Tal, som David boede i Philisternes Land, var (eet) Aar og fire Maaneder.
3Og Philisterne stode paa Bjerget paa hiin (Side), og Israeliterne stode paa Bjerget paa denne (Side), og Dalen var imellem dem.
10Han stod op og slog Philisterne, indtil at hans Haand blev træt, og hans Haand hængte ved Sværdet, og Herren gjorde en stor Frelsning paa den samme Dag, og Folket vendte tilbage efter ham ikkun for at plyndre (de Ihjelslagne).
11Da neddroge tre tusinde Mænd af Juda til Hulen i den Klippe Etham, og de sagde til Samson: Veed du ikke, at Philisterne herske over os, og hvorfor har du gjort dette imod os? og han sagde til dem: Ligesom de gjorde ved mig, saa har jeg gjort ved dem.
30Ja, gid Folket havde ædet idag af sine Fjenders Bytte, som det fandt; thi endnu har Slaget ikke været stort imod Philisterne.