Dommernes bok 3:15

Original Norsk Bibel 1866

Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste dem en Frelser, Ehud, Geræ Søn, en Benjaminit, en Mand, som var keithaandet; og Israels Børn sendte Eglon, de Moabiters Konge, Skjenk ved hans Haand.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 78:34 : 34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
  • Dom 3:9 : 9 Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, Kenas Søn, Calebs Broder, (som var) yngre end han.
  • Dom 20:16 : 16 Iblandt alt dette Folk vare syv hundrede udvalgte Mænd, som vare keithændede, af hvilke enhver (kunde ramme, naar) han slog med Slynge, med en Steen paa et Haar, og feilede ikke.
  • 1 Krøn 12:2 : 2 rustede med Bue til høire og venstre Side, med Stenene og med Pilene paa Buen; (de vare) af Sauls Brødre af Benjamin.
  • Sal 50:15 : 15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.
  • 1 Sam 10:27 : 27 Men (nogle) Belials Børn sagde: Hvad skulde denne frelse os? og de foragtede ham og førte ham ikke Skjenk; men han var, som han havde været døv.
  • Sal 90:15 : 15 Glæd os efter de Dage, hvori du haver plaget os, efter de Aar, i hvilke vi have seet Ulykke.
  • Ordsp 18:16 : 16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.
  • Ordsp 19:6 : 6 Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand.
  • Ordsp 21:14 : 14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.
  • Jes 36:16 : 16 Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig, og gaaer ud til mig, og æder, hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker, hver Vand af sin Grøft,
  • Jer 29:12-13 : 12 Og I skulle paakalde mig og gaae og bede til mig, og jeg vil høre eder. 13 Og I skulle søge mig og finde, naar I søge mig i eders ganske Hjerte.
  • Jer 33:3 : 3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og give dig tilkjende store og faste Ting, som du ikke veed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    16Og Ehud gjorde sig et Sværd, og det var tveegget, en Alen langt; og han ombandt det under sine Klæder paa sin høire Hofte.

    17Og han førte Skjenken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand.

    18Og det skede, der han havde fuldendt at fremføre Skjenken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skjenken.

    19Men han vendte tilbage fra de udskaarne Billeder, som vare ved Gilgal, og han lod sige: Jeg har et hemmeligt Ord til dig, o Konge! da sagde han: Stille! og de gik alle ud fra ham, som stode hos ham.

    20Og Ehud kom ind til ham, og han sad i Sommersalen, som han havde, alene, og Ehud sagde: Jeg har Guds Ord til dig; da stod han op af Thronen.

    21Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin høire Hofte, og han stødte det i hans Bug.

    22Og Heftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud.

    23Da gik Ehud ud igjennem Forgemakket, og han tillukkede Salsdørene bag sig og lukkede (dem i Laas).

  • 77%

    12Men Israels Børn bleve ved at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine; og Herren styrkede Eglon, de Moabiters Konge, imod Israel, fordi de gjorde det, som var ondt for Herrens Øine.

    13Og han samlede til sig Ammons Børn og Amalek; og han gik hen og slog Israel, og de indtoge Palmestaden.

    14Og Israels Børn tjente Eglon, Moabiternes Konge, atten Aar.

  • 75%

    26Men Ehud undkom, medens de tøvede; og han gik forbi de udskaarne Billeder og undkom til Seira.

    27Og det skede, der han kom (derhen), da blæste han i Trompeten paa Ephraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik frem for dem.

  • 74%

    8Da optændtes Herrens Vrede over Israel, og han solgte dem i Cusan-Risathaims, Kongen af Mesopotamiens, Haand; og Israels Børn tjente Cusan-Risathaim otte Aar.

    9Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, Kenas Søn, Calebs Broder, (som var) yngre end han.

    10Og Herrens Aand var over ham, og han dømte Israel og drog ud til Krig; og Herren gav Cusan-Risathaim, Kongen af Mesopotamien, udi hans Haand; og hans Haand var stærk over Cusan-Risathaim.

  • Dom 4:1-3
    3 vers
    71%

    1Og Israels Børn bleve ved at gjøre ondt for Herrens Øine, der Ehud var død.

    2Og Herren solgte dem i Jabins, Canaans Konges, Haand, som regjerede i Hazor; og Sisera var hans Stridshøvedsmand, og han boede i Hedningernes Haroseth.

    3Og Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni hundrede Jernvogne, og han havde undertrykket Israels Børn med Magt tyve Aar.

  • 69%

    30Saa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet hvilede fiirsindstyve Aar.

    31Og efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Philisterne, sex hundrede Mænd, med en Oxestav; og han frelste ogsaa Israel.

  • 6Og disse ere Ehuds Børn: disse vare Fædrenes Øverster iblandt Indbyggerne i Geba, og de førte dem bort til Manahath.

  • 10Han stod op og slog Philisterne, indtil at hans Haand blev træt, og hans Haand hængte ved Sværdet, og Herren gjorde en stor Frelsning paa den samme Dag, og Folket vendte tilbage efter ham ikkun for at plyndre (de Ihjelslagne).

  • 14Da svarede hans Næste og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne i hans Haand, og den ganske Leir.

  • 16Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.

  • 16Og Herren opreiste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.

  • 9Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.

  • 16Iblandt alt dette Folk vare syv hundrede udvalgte Mænd, som vare keithændede, af hvilke enhver (kunde ramme, naar) han slog med Slynge, med en Steen paa et Haar, og feilede ikke.

  • 18Men han tørstede saare, og han kaldte paa Herren og sagde: Du, du har givet denne store Frelsning ved din Tjeners Haand; men nu maa jeg døe af Tørst og falde i de Uomskaarnes Haand.

  • 7Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,

  • 11Da sendte Herren Jerubbaal og Bedan og Jephthah og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.

  • 18Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.

  • 3Der jeg saae, at du ikke vilde frelse, da satte jeg mit Liv i min Haand og drog over til Ammons Børn, og Herren gav dem i min Haand; og hvorfor komme I op til mig paa denne Dag at stride imod mig?

  • 66%

    11Og Herren sagde til Israels Børn: Havde ikke (Fjender) af Ægypterne og af de Amoriter, af Ammons Børn og af Philisterne,

    12og de Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder? og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand.

  • 2Og Herren sagde til Gideon: Folket er flere, som er med dig, end at jeg skulde give Midianiterne i deres Haand, at Israel ikke skal rose sig imod mig og sige: Min Haand haver frelst mig.

  • 32Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.

  • 5Og Herren gav Israel en Frelser, og de slap frie for at være under de Syrers Magt; og Israels Børn boede i deres Pauluner som tilforn.

  • 65%

    14Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; haver jeg ikke sendt dig?

    15Og han sagde til ham: (Hør) mig, Herre! hvormed skal jeg frelse Israel? see, min Slægt er den ringeste i Manasse, og jeg er den Yngste i min Faders Huus.

  • 3Derfor optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Hasaels, Kongen af Syriens, Haand, og i Benhadads, Hasaels Søns, Haand alle Dage.

  • 36Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,

  • 17— da min Fader har ført Krig for eders Skyld, og haver sat sig i Livsfare og friet eder af de Midianiters Haand;

  • 1Og Israels Børn gjorde Ondt for Herrens Øine, og Herren gav dem i Midianiternes Haand syv Aar.

  • 5Og det skede, der Ammons Børn strede mod Israel, da gik de Ældste af Gilead hen at hente Jephthah af det Land Tob.

  • 9Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.

  • 9Og Ammons Børn droge over Jordanen, at stride ogsaa imod Juda og imod Benjamin og imod Ephraims Huus, saa at Israel var saare trængt.