Dommerne 9:52
Da kom Abimelech til Taarnet og stred derimod; og han kom nær indtil Døren paa Taarnet, at han vilde opbrænde det med Ild.
Da kom Abimelech til Taarnet og stred derimod; og han kom nær indtil Døren paa Taarnet, at han vilde opbrænde det med Ild.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
38 Da sagde Sebul til ham: Hvor er nu din Mund, du, som sagde: Hvo er Abimelech, at vi skulde tjene ham? Er ikke dette det Folk, som du foragtede? Kjære, gak nu ud og strid imod det.
39 Og Gaal gik ud frem for Mændene i Sichem, og stred imod Abimelech.
40 Men Abimelech forfulgte ham, og han flyede for hans Ansigt; og der faldt mange Ihjelslagne indtil Portens Dør.
41 Og Abimelech blev i Aruma; men Sebul uddrev Gaal og hans Brødre, at de maatte ikke blive i Sichem.
42 Og det skede om anden Dagen, da gik Folket ud paa Marken; og de gave Abimelech det tilkjende.
43 Da tog han Folket og deelte dem i tre Hobe, og lurede paa Marken; og han saae, og see, Folket udgik af Staden, og han opreiste sig imod dem og slog dem.
44 Og Abimelech og de Hobe, som vare hos ham, overfaldt dem og stillede sig for Stadens Ports Dør, og to Hobe overfaldt alle dem, som vare paa Marken, og sloge dem.
45 Da stred Abimelech imod Staden den samme ganske Dag, og indtog Staden og ihjelslog Folket, som der var udi; og han nedbrød Staden og besaaede den med Salt.
46 Der alle Mændene i det Taarn i Sichem hørte det, da gik de ind i Beriths Guds Huses faste (Taarn).
47 Og det kundgjordes Abimelech, at alle Mændene af Taarnet i Sichem havde samlet sig.
48 Da gik Abimelech op paa det Bjerg Zalmon, han og alt Folket, som var med ham, og Abimelech tog Øxen i sin Haand og hug en Green af Træerne, og løftede den op og lagde den paa sin Axel; og han sagde til Folket, som var med ham: Hvad I saae, jeg gjorde, det skynder eder at gjøre, som jeg.
49 Da hug ogsaa alt Folket hver sin Green af, og de gik efter Abimelech, og lagde dem op til det faste (Taarn) og satte Ild paa det faste (Taarn) med dem; at ogsaa alle Mænd af det Taarn i Sichem døde, ved tusinde Mænd og Qvinder.
50 Saa drog Abimelech til Thebez; og han leirede sig mod Thebez, og indtog den.
51 Men der var et stærkt Taarn midt i Staden, og derhen flyede alle Mændene og Qvinderne, ja alle Mændene i Staden, og lukkede til efter sig; og de stege op paa Taget af Taarnet.
53 Men en Qvinde kastede et Stykke af en Møllesteen paa Abimelechs Hoved og knuste hans Hovedpande.
54 Da raabte han hasteligen ad den unge Karl, som bar hans Vaaben, og sagde til ham: Drag dit Sværd ud og slaa mig ihjel, at de skulle ikke sige om mig: En Qvinde slog ham ihjel; og hans den unge Karl stak ham igjennem, og han døde.
18 og I ere opstandne imod min Faders Huus idag og have ihjelslaget hans Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Steen, og I have gjort Abimelech, hans Tjenesteqvindes Søn, til Konge over Mændene i Sichem, fordi han er eders Broder —
19 have I handlet ret og redeligen mod Jerubbaal og mod hans Huus paa denne Dag, da værer glade over Abimelech, og han være ogsaa glad over eder.
20 Men hvis ikke, da udkomme Ild fra Abimelech og fortære Mændene i Sichem og Millo Huus! der udkomme og Ild fra Mændene i Sichem og af Millo Huus og fortære Abimelech!
21 Og Jotham flyede, ja han flyede hasteligen og gik til Beer; og han boede der fra sin Broders Abimelechs Ansigt.
22 Og Abimelech var Fyrste over Israel tre Aar.
29 Og hvo vil give dette Folk under min Haand, saa vil jeg (letteligen) bortskaffe Abimelech; og han sagde til Abimelech: Formeer din Hær og drag ud!
30 Der Sebul, den Øverste i Staden, hørte Gaals, Ebeds Søns, Ord, da optændtes hans Vrede.
31 Og han sendte Bud til Abimelech med Svig og lod sige: See, Gaal, Ebeds Søn, og hans Brødre ere komne til Sichem, og see, de med Staden handle fjendtlig imod dig.
32 Saa gjør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og luur paa Marken.
33 Og det skal skee, om Morgenen, naar Solen gaaer op, da staa aarle op og overfald Staden; og see, naar han og det Folk, som er hos ham, drage ud til dig, da maa du gjøre ved ham, saasom din Haand finder.
34 Og Abimelech stod op om Natten, og alt det Folk, som var hos ham, og de lurede paa Sichem med fire Hobe.
35 Og Gaal, Ebeds Søn, gik ud og stod for Døren af Stadsporten; men Abimelech og det Folk, som var med ham, stod op fra Bagholdet.
15 Og de kom og beleirede ham i Abel-Beth-Maacha, og kastede en Vold op mod Staden, og den stod op til Muren; og alt Folket, som var med Joab, (søgte) at fordærve og at nedrive Muren.
6 Og alle Mændene i Sichem og det ganske Millo Huus samledes, og gik hen og gjorde Abimelech til Konge ved den Lund, som staaer ved Sichem.
1 Og Abimelech, Jerubbaals Søn, gik til Sichem til sin Moders Brødre, og han talede til dem og til al sin Morfaders Huses Slægt, og sagde:
56 Saa lod Gud Abimelechs Ondskab komme tilbage, som han havde gjort imod sin Fader, der han ihjelslog sine halvfjerdsindstyve Brødre.
20 og det skeer, at en Hastighed opstiger hos Kongen, og han siger til dig: Hvi kom I (saa) nær til Staden at stride? vidste I ikke, hvorledes de skyde fra Muren?
21 hvo slog Abimelech, Jerubbeseths Søn? kastede ikke en Qvinde et Stykke af en Møllesteen ned paa ham fra Muren, og han døde i Thebez? hvorfor kom I (saa) nær til Muren? da skal du sige: Din Tjener Uria, den Hethiter, er ogsaa død.
27 Og de gik ud paa Marken og høstede deres Viingaarde, og traadte (Viindruerne) og gjorde sig Forlystelser; og de kom i deres Guders Huus, og aade og drak, og bandte Abimelech.
8 Thi Judæ Børn havde stredet imod Jerusalem og indtaget den og slaget den med skarpe Sværd; og de havde sat Ild paa Staden.
4 Og Abimelech havde ikke holdt sig til hende, og sagde: Herre, vil du og slaae retfærdige Folk ihjel?
17 Og Pnuels Taarn nedbrød han, og han ihjelslog Mændene i Staden.
24 at den Vold imod de halvfjerdsindstyve Jerubbaals Sønner skulde komme, og deres Blod skulde lægges paa Abimelech, deres Broder, som havde ihjelslaget dem, og paa Mændene i Sichem, som havde styrket hans Hænder til at ihjelslaae sine Brødre.
25 Og de Mænd i Sichem satte sig et Baghold paa Bjergenes Toppe, og de røvede hver, der gik forbi paa Veien hos dem; og det blev Abimelech tilkjendegivet.
9 Og han skal sætte Muurbrækkere imod dine Mure, og nedbryde dine Taarne ved sine Sværd.
9 Og han sagde ogsaa til de Mænd i Pnuel, sigende: Naar jeg kommer tilbage med Fred, da vil jeg nedbryde dette Taarn.
16 Og nu, dersom I have handlet ret og redeligen, idet I have gjort Abimelech til Konge, og have I gjort (det, som) godt (er,) mod Jerubbaal og mod hans Huus, og have I gjort mod ham, som han har fortjent,
11 Saa bød Abimelech alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visseligen dødes.
9 Og de sagde: Gak bedre hid! og de sagde: Denne Ene er kommen til at være en Fremmed (her), og vil endeligen dømme; nu, vi ville gjøre dig mere Ondt, end dem; saa trængte de saare hart ind paa Manden, paa Loth, og traadte til at bryde Døren op.
26 Og Abimelech foer til ham fra Gerar, og Achusat, hans Ven, og Picol, hans Stridshøvedsmand.
9 Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad haver du gjort os, og hvad haver jeg syndet imod dig, at du haver ført saa stor en Synd over mig og over mit Rige? du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.