Dommerne 9:53
Men en Qvinde kastede et Stykke af en Møllesteen paa Abimelechs Hoved og knuste hans Hovedpande.
Men en Qvinde kastede et Stykke af en Møllesteen paa Abimelechs Hoved og knuste hans Hovedpande.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
54 Da raabte han hasteligen ad den unge Karl, som bar hans Vaaben, og sagde til ham: Drag dit Sværd ud og slaa mig ihjel, at de skulle ikke sige om mig: En Qvinde slog ham ihjel; og hans den unge Karl stak ham igjennem, og han døde.
55 Da de israelitiske Mænd saae, at Abimelech var død, da gik de hver til sit Sted.
56 Saa lod Gud Abimelechs Ondskab komme tilbage, som han havde gjort imod sin Fader, der han ihjelslog sine halvfjerdsindstyve Brødre.
57 Og al Sichems Mænds Ondskab lod Gud komme tilbage paa deres Hoved; og Jothams, Jerubbaals Søns, Forbandelse kom over dem.
21 hvo slog Abimelech, Jerubbeseths Søn? kastede ikke en Qvinde et Stykke af en Møllesteen ned paa ham fra Muren, og han døde i Thebez? hvorfor kom I (saa) nær til Muren? da skal du sige: Din Tjener Uria, den Hethiter, er ogsaa død.
42 Og det skede om anden Dagen, da gik Folket ud paa Marken; og de gave Abimelech det tilkjende.
43 Da tog han Folket og deelte dem i tre Hobe, og lurede paa Marken; og han saae, og see, Folket udgik af Staden, og han opreiste sig imod dem og slog dem.
44 Og Abimelech og de Hobe, som vare hos ham, overfaldt dem og stillede sig for Stadens Ports Dør, og to Hobe overfaldt alle dem, som vare paa Marken, og sloge dem.
45 Da stred Abimelech imod Staden den samme ganske Dag, og indtog Staden og ihjelslog Folket, som der var udi; og han nedbrød Staden og besaaede den med Salt.
46 Der alle Mændene i det Taarn i Sichem hørte det, da gik de ind i Beriths Guds Huses faste (Taarn).
47 Og det kundgjordes Abimelech, at alle Mændene af Taarnet i Sichem havde samlet sig.
48 Da gik Abimelech op paa det Bjerg Zalmon, han og alt Folket, som var med ham, og Abimelech tog Øxen i sin Haand og hug en Green af Træerne, og løftede den op og lagde den paa sin Axel; og han sagde til Folket, som var med ham: Hvad I saae, jeg gjorde, det skynder eder at gjøre, som jeg.
49 Da hug ogsaa alt Folket hver sin Green af, og de gik efter Abimelech, og lagde dem op til det faste (Taarn) og satte Ild paa det faste (Taarn) med dem; at ogsaa alle Mænd af det Taarn i Sichem døde, ved tusinde Mænd og Qvinder.
50 Saa drog Abimelech til Thebez; og han leirede sig mod Thebez, og indtog den.
51 Men der var et stærkt Taarn midt i Staden, og derhen flyede alle Mændene og Qvinderne, ja alle Mændene i Staden, og lukkede til efter sig; og de stege op paa Taget af Taarnet.
52 Da kom Abimelech til Taarnet og stred derimod; og han kom nær indtil Døren paa Taarnet, at han vilde opbrænde det med Ild.
18 og I ere opstandne imod min Faders Huus idag og have ihjelslaget hans Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Steen, og I have gjort Abimelech, hans Tjenesteqvindes Søn, til Konge over Mændene i Sichem, fordi han er eders Broder —
19 have I handlet ret og redeligen mod Jerubbaal og mod hans Huus paa denne Dag, da værer glade over Abimelech, og han være ogsaa glad over eder.
20 Men hvis ikke, da udkomme Ild fra Abimelech og fortære Mændene i Sichem og Millo Huus! der udkomme og Ild fra Mændene i Sichem og af Millo Huus og fortære Abimelech!
39 Og Gaal gik ud frem for Mændene i Sichem, og stred imod Abimelech.
40 Men Abimelech forfulgte ham, og han flyede for hans Ansigt; og der faldt mange Ihjelslagne indtil Portens Dør.
22 Og Abimelech var Fyrste over Israel tre Aar.
23 Og Gud sendte en ond Villie imellem Abimelech og imellem Mændene i Sichem, og Mændene i Sichem handlede troløst imod Abimelech;
24 at den Vold imod de halvfjerdsindstyve Jerubbaals Sønner skulde komme, og deres Blod skulde lægges paa Abimelech, deres Broder, som havde ihjelslaget dem, og paa Mændene i Sichem, som havde styrket hans Hænder til at ihjelslaae sine Brødre.
25 Og de Mænd i Sichem satte sig et Baghold paa Bjergenes Toppe, og de røvede hver, der gik forbi paa Veien hos dem; og det blev Abimelech tilkjendegivet.
4 Og de gave ham halvfjerdsindstyve (Sekel) Sølv af Baal-Beriths Huus, og Abimelech leiede derfor løse og letfærdige Mænd, og de fulgte ham.
5 Og han kom i sin Faders Huus i Ophra og ihjelslog sine Brødre, Jerubbaals Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Steen; men Jotham, Jerubbaals den yngste Søn, blev tilovers, thi han var skjult.
6 Og alle Mændene i Sichem og det ganske Millo Huus samledes, og gik hen og gjorde Abimelech til Konge ved den Lund, som staaer ved Sichem.
10 Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.
11 Saa bød Abimelech alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visseligen dødes.
26 Hendes (venstre) Haand rakte sig ud efter Sømmet, og hendes høire Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved, og saarede og igjennemstak hans Tinding.
27 Og de gik ud paa Marken og høstede deres Viingaarde, og traadte (Viindruerne) og gjorde sig Forlystelser; og de kom i deres Guders Huus, og aade og drak, og bandte Abimelech.
31 Og hans Medhustru, som var i Sichem, hun fødte ham ogsaa en Søn, og han gav ham Navnet Abimelech.
1 Og Abimelech, Jerubbaals Søn, gik til Sichem til sin Moders Brødre, og han talede til dem og til al sin Morfaders Huses Slægt, og sagde:
3 Og Gud kom til Abimelech i en Drøm om Natten, og han sagde til ham: See, du skal døe for den Qvinde, som du haver taget, thi hun er en Mands Ægtehustru.
4 Og Abimelech havde ikke holdt sig til hende, og sagde: Herre, vil du og slaae retfærdige Folk ihjel?
33 Og det skal skee, om Morgenen, naar Solen gaaer op, da staa aarle op og overfald Staden; og see, naar han og det Folk, som er hos ham, drage ud til dig, da maa du gjøre ved ham, saasom din Haand finder.
9 Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad haver du gjort os, og hvad haver jeg syndet imod dig, at du haver ført saa stor en Synd over mig og over mit Rige? du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.
18 Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.
29 Og hvo vil give dette Folk under min Haand, saa vil jeg (letteligen) bortskaffe Abimelech; og han sagde til Abimelech: Formeer din Hær og drag ud!
33 Og han sagde: Styrter hende ned; og de styrtede hende ned, og der blev stænket af hendes Blod paa Væggen og paa Hestene, og man nedtraadte hende.
6 Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham.
7 Og see, den ganske Slægt staaer op mod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, som han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand skal ikke beholde et Navn og (nogen) Overbleven efter sig paa Jorden.
21 Da tog Jael, Hebers Hustru, et Søm af Paulunets, og tog en Hammer i sin Haand, og gik ind til ham sagteligen, og slog Sømmet i hans Tinding, at det gik ned i Jorden; — thi han sov hart og var træt —og han døde.
23 eller (det skeer) med nogen Steen, som man kan døe af, og han saae det ikke, og lod den falde paa ham, og han døer, og han var ikke hans Fjende, og søgte ikke hans Ulykke,
10 De, de blottede hendes Blusel, borttoge hendes Sønner og hendes Døttre, og ihjelsloge hende med Sværdet; og hun blev navnkundig iblandt Qvinderne, da de udførte (mine) Domme over hende.