1 Mosebok 20:18
Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.
Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelech og hans Hustru og hans Tjenesteqvinder, og de fødte.
10Og En sagde: Jeg vil visseligen komme til dig igjen ved denne Aarsens Tid, og see, Sara, din Hustru, skal have en Søn; og Sara hørte det i Paulunets Dør, og den var bag ham.
11Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder; det gik ikke mere Sara efter Qvinders Skik.
2Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.
3Og Gud kom til Abimelech i en Drøm om Natten, og han sagde til ham: See, du skal døe for den Qvinde, som du haver taget, thi hun er en Mands Ægtehustru.
4Og Abimelech havde ikke holdt sig til hende, og sagde: Herre, vil du og slaae retfærdige Folk ihjel?
1Og Herren besøgte Sara, saasom han havde sagt; og Herren gjorde Sara, eftersom han havde talet.
2Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
17Og Herren slog Pharao og hans Huus med store Plager for Sarai, Abrams Hustrues, Skyld.
18Da kaldte Pharao ad Abram og sagde: Hvi haver du gjort mig dette? hvi gav du mig ikke tilkjende, at hun er din Hustru?
7Og nu, lad Manden faae sin Hustru tilbage, thi han er en Prophet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du lader hende ikke komme tilbage, da vid, at du skal visseligen døe, du og Enhver, som dig hører til.
8Da stod Abimelech aarle op om Morgenen, og kaldte ad alle sine Tjenere, og sagde alle disse Ord for deres Øren; og Mændene frygtede saare.
9Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad haver du gjort os, og hvad haver jeg syndet imod dig, at du haver ført saa stor en Synd over mig og over mit Rige? du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.
10Og Abimelech sagde til Abraham: Hvad saae du paa, at du gjorde dette Stykke?
11Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: Her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted; og de maatte slaae mig ihjel for min Hustrues Skyld.
14Saa tog Abimelech Faar og Fæ og Tjenere og Tjenestepiger, og gav Abraham, og gav ham Sara, hans Hustru igjen.
15Og Abimelech sagde: See, mit Land er aabent for dig; du maa boe, hvor dig godt synes.
13Da sagde Herren til Abraham: Hvorfor loe Sara og sagde: Mon jeg og visseligen skal føde, dog jeg, jeg er gammel?
14Skulde nogen Ting være underlig for Herren? Til den bestemte Tid vil jeg komme til dig igjen ved denne Aarsens Tid, og Sara skal have en Søn.
15Og Sara negtede og sagde: Jeg loe ikke; thi hun frygtede; men han sagde: Nei, thi du loe.
15Og Gud sagde til Abraham: (Anlangende) Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.
10Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.
11Saa bød Abimelech alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visseligen dødes.
30Og Sarai var ufrugtsommelig, hun havde intet Barn.
36Og Sara, min Herres Hustru, haver født min Herre en Søn, efterat hun var gammel, og ham haver han givet alt det, han eier.
1Og Sarai, Abrams Hustru, fødte ham ikke (Børn); men hun havde en ægyptisk Pige, og hendes Navn var Hagar.
2Og Sarai sagde til Abram: See nu, Herren haver tillukket mig, at jeg kan ikke føde; Kjære, gak til min Pige, maaskee jeg kunde bygges af hende; og Abram adlød Sarai Røst.
25Og Abraham straffede Abimelech for den Vandbrønds Skyld, som Abimelechs Tjenere havde borttaget med Vold.
22Og det skede paa den samme Tid, da talede Abimelech og Picol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gjør.
19Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.
21Og Isak bad til Herren paa sin Hustrues Vegne, thi hun var ufrugtsommelig; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik.
5Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev ham født.